- Naturligvis tager dommerne hensyn til forholdene, men fordelingen af pløjestykkerne er nu engang sket ved lodtrækninger.

Det pointerer dagens pløjeleder, den tidligere VM-deltager fra Skellerup ved Ullerslev, Kurt Nørrisgaard.

Onsdag op til konkurrencen var han sammen med dommerkolleger på Egeskov for at besigtige forholdene.

- Da så det ganske pænt ud, men vi havde da det ønske, at der ikke skulle komme mere regn inden stævnet. Jorden på pløjefeltet svinger meget, og især det lerede område havde langtfra gavn af nattens regn, lød det fra pløjelederen ved konkurrencens start lørdag formiddag, og hvor det endnu småregnede.

Men forholdene til trods var han ganske tilfreds med pløjearbejdet, som de i alt 37 deltagere udførte på det varierende pløjefelt. Dog var hans råd, at ikke benytter tvillingehjul, selv om det umiddelbart virker mest logisk.

- De samler alt for meget jord, og gør det vanskeligt at styre traktoren, lød det fra den erfarne pløjer og dommerleder.