Halvdelen af de danske landbrugsskoler må inden længe dreje nøglen eller fusionere for at overleve. Det er de barske realiteter for de 19 landbrugsskoler, der er tilbage på landkortet.

Landbrugets organisationer og undervisningsminister Ulla Tørnæs er enige om, at antallet af landbrugsskoler bør tilpasses det faldende elevtal. Det betyder, at der kun bliver plads til 8-10 regionale landbrugsskoler i fremtiden.

Regeringen vil ikke sætte navn på skolerne, der skal lukke. I stedet har man fra næste år lagt op til en omlægning af landbrugsskolernes grundtilskud, så det bliver afhængigt af, hvor mange elever den enkelte skole kan tiltrække. Det vil gøre det næsten umuligt for de små skoler at fortsætte som selvstændige enheder.

Den nye tilskudsordning er sat sammen, så den vil være til fordel for skoler med mere end 100 årselever, og på Try Landbrugsskole i Vendsyssel erkender forstander Poul Jacobsen, at de 45 elever, som Try for tiden kan mønstre, bringer skolen ind i den farezone, hvor der står »lukning« på fremtiden.

- Hvis vi tager udgangspunkt i 2001, så vil de nye tilskudsregler betyde, at vi mister en halv million kroner ud af et budget på syv millioner. Og selv om vi får overskud i år, så er overskuddet ikke stort nok til, at vi kan undvære 500.000 kroner, siger Poul Jacobsen.

Skolen har i samarbejde med kommuner i Nordjyllands Amt også lavet et EUG-forløb for unge. EUG, der står for Erhvervs Grund Uddannelse, er målrettet unge, der ikke er så stærke bogligt, men som har interesse for landbruget.

Senest har Try indgået et samarbejde med to landbrugsskoler i Litauen omkring et 14 måneders praktik- og uddannelsesophold i Danmark. De første elever kommer til Try i februar og øger også antallet af årselever.

- Hvis vi kan komme op på 60-70 årselever, så kan vi køre videre som en økonomisk bæredygtig institution. Men vi er også åbne for forskellige former for samarbejde. Intet er udelukket. Det vigtigste er, at der også fremover er en indgang til landbrugsuddannelsen i Vendsyssel, siger Poul Jacobsen.

De tre skoler er netop pr. 1. oktober rykket under samme tag på den tidligere Hammerum Landbrugsskole. Fusionen, der fandt sted 1. januar 2000, har dermed kostet Borris og Kongensgård livet.

- Fusionen var nødvendig. De tre skoler havde kørt et par år med en meget dårlig økonomi. Derfor kunne vi se, at det ikke kunne blive ved med at gå. Vi tog også bestik af strukturudviklingen, og så kunne vi se, at det ville være bedst at lægge de tre skoler sammen til en, siger Agroskolens forstander, Jørgen Andersen.

Med fusionen og samlingen af de tre skoler regner Jørgen Andersen med, at Agroskolen er på forkant med udviklingen. Skolen har i øjeblikket 110 elever og venter 15-20 stykker mere til november. Dermed er skolen, der i alt har plads til 150 elever, oppe på 125-130 elever.

- Efter den turbulente periode, vi har været igennem, er vi ganske godt tilfredse med den nuværende elevtilgang. Vi har gjort meget for at informere om skolen, og det vil vi fortsat gøre, siger Jørgen Andersen.

Moderne markedsføring og et højt informationsniveau bliver en vigtig del af landbrugsskolernes fremtid, forudser Jørgen Andersen, der er tilfreds med, at Agrogården har bragt sig på forkant med udviklingen. Der venter nemlig en turbulent tid for de resterende landbrugsskoler.

- Vi vil se både flere lukninger og fusioner, siger Jørgen Andersen

Hvis flere af de små landbrugsskoler lukker, frygter formanden for Foreningen af danske Landbrugsskoler, Chr. Ermose, at det vil føre til et yderligere dyk i antallet af unge, der søger ind på en landmandsuddannelse.

- Der er lavet undersøgelser, som viser, at når man nedlægger en skole i et område, så falder tilgangen til erhvervet som sådan, siger Chr. Ermose, der forudser regulære skolelukninger, selv om der i undervisningsministeriets forslag er lagt op til, at der bymæssigt og regionalt kan indgås institutionsfællesskaber mellem de jord- og landbrugsfaglige miljøer fra landbrugsskoler, tekniske skoler og AMU-centre.

- Da man ikke har kunnet blive enige om, hvordan tilpasningen af landbrugsskoleområdet skulle ske, så gør man det ved at skære i skolernes tilskud. Derved bliver det skolerne i yderdistrikterne, der lukker først, fordi de har det svageste elevgrundlag, siger Chr. Ermose, som forventer en koncentration af landbrugsskolerne i byområderne, mens skolerne i landdistrikterne forsvinder.

- Det vil ifølge min opfattelse, give en yderligere nedgang i antallet af elever, siger han.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs har direkte opfordret landet AMU-centre og erhvervsskoler - herunder landbrugsskolerne - til at fusionere. Og som nævnt er ministeren og landbrugets organisationer enige om, at der i fremtiden kun skal være 8-10 regionale landbrugsskoler.

Men der stopper udviklingen ikke, mener forstander på Morsø Landbrugsskole, Carsten Christensen. Han spår, at den igangværende tilpasning af skolernes kapacitet kun er første led i en proces, der fører til nedlæggelse af de traditionelle landbrugsskoler til fordel for de tekniske skoler (EUD).

- På sigt bliver det nok EUD-uddannelsen, der overlever. Jeg tror ikke, at et så snævert fagområde som landbruget, der opererer med en årlig tilgang på 1.000 elever, får lov at opretholde to uddannelser, der fører til samme mål, siger Carsten Christensen, der forstår - men beklager - hvis den nuværende landbrugsskolekultur forsvinder.

- Hvis jeg var undervisningsminister, og ikke havde rødder i kulturen omkring landbrugsskolerne, så ville jeg finde det logisk at lægge de to uddannelser sammen. Hvorfor skulle landbruget have en speciel uddannelse? siger Morsø-forstanderen, som finder det naturligt, at det bliver EUD-uddannelsen, der overlever.

- Landbruget kommer mere og mere til at ligne andre virksomheder, som vi kender det fra industrien, hvor der er nogle få arbejdsgivere, som så har nogle ansatte. Og når man vil have store skoler, så fjerner man alligevel også det specielle miljø, der kendetegner de nuværende landbrugsskoler, siger Carsten Christensen.

- Hvis ikke vi fusionerede, måtte vi lukke til næste år, konstaterer Carsten Christensen nøgternt.

Morsø Landbrugsskole, der har plads til 72 årselever, har for tiden 35 elever. Skolen ville derfor være lukningstruet, hvis ikke den havde gjort noget for at komme udviklingen i forkøbet.

- Med de nye tilskudsregler ville vi have mistet mellem 600.000 og 800.000 kroner i grundtilskud. Det ville vi slet ikke kunne klare. Så havde vi lidt samme skæbne som Borris og Kongensgård, der nu er nedlagt, siger Carsten Christensen, der trods alt glæder sig over, at fusionen sikrer en indgang til landbrugsuddannelsen i det nordvestlige Jylland.