Udsatte hvedesåningen på grund af solskin

MILDE VEJRGUDER: Alle løgene fra Gyldensteens godt 280 hektar med løg er nu bragt i hus. - Så tørre, at det mere end halverer energiudgifterne til tørring i forhold til sidste år, siger forvalteren.

I sidste uge startede hvedesåningen på Gyldensteen Gods på Nordfyn.

Lidt sent, vil mange sikkert mene. Men det er der ifølge forvalter Morten Ravn Kjærgaard en ganske god grund til:

- I år har der været et helt perfekt vejr til at køre løg hjem. Det prioriterede vi, og vi er netop nu blevet færdige efter 22 fulde arbejdsdage i perfekt vejr. Angrebene med gråskimmelsvampe ser ud til at være tørret helt bort fra løgenes stilke under de mange dage med solskin.

- Vi er vi færdige med at køre løg ind tre uger tidligere end sidste år. Det varme og tørre sensommervejr har været helt fortrinligt til at nedtørre løgene på marken. Det betyder, at vi i år kommer til at bruge mindre end halvdelen af de energiomkostninger, vi sidste år brugte til nedtørring af løg.

- Jorden er tør og hård, og det kan mærkes, siger Morten Ravn Kjærgaard, der ikke umiddelbart kan gennemskue, hvor længe såarbejdet vil vare

- Det afhænger af så mange ting. Som det arter sig lige nu, sår vi 40 hektar hver dag, så det skrider da fremad. Desværre er forhjulstrækket på en af de store CaseIH Magnumtraktorer gået i stykker, og vi venter på reservedele, som skal komme fra Frankrig. Det er brandærgerligt og irriterende, fordi traktoren kun har kørt godt 3.000 timer. Retfærdigvis skal siges, at vi bestemt ikke er vant til at have store reparationer på Magnum-traktorerne.

- Hvis jorden er for løs, yder den ikke modstand nok til at drive skiveskærene rundt. Der skal en vis friktion til at få dem til at rotere, fordi såtuden konstant skal ligge an og skrabe på skivens ene side, forklarer Morten Ravn Kjærgaard.

- Det har været så galt, at skiverne blev slidt ovale, når de ikke ville drives med rundt, men blot slæbte. Derfor har vi selv svejset fem små klodser på den frie side af skiven. De fungerer som en slags modhager, som sikrer, at skiven kører hele tiden.

- Det viser sig at løse problemet for os og kan anbefales andre, der slås med det samme problem, siger han.

- Vi havde, efter vore forhold, et pænt udbytte på 9,6 ton sukker pr. hektar sidste år. I år står roerne på en lignende jordtype - JB 6-7 – så jeg har forventning om mindst det samme udbytte, siger forvalteren.

Computeren viser dog en afgørende forskel fra sidste år, når det gælder behandlingsindekset (Bi). Måltallet for sukkeroer er begge år Bi 3,05. I 2001, hvor ukrudtsbekæmpelsen fungerede helt perfekt, og der ikke blev bekæmpet svampe- eller skadedyrsangreb, resulterede det i et samlet Bi for sukkerroerne på 2,13.

- I år viser udskriften et Bi på 3,79 og væsentligt større end både måltal og sidste års behandlingsindeks, må Morten Ravn Kjærgaard konstatere.

- Det blev i år nødvendigt med en fjerde sprøjtning for at få bugt med ukrudtet.

Jeg husker også vejrliget i perioden, hvor vi skulle ukrudtssprøjte, som noget ustadigt med både regn og blæst. Dette, samt det forhold, at ukrudtet spirede frem over en længere periode, gjorde det mere besværligt at holde roerne rene i år, siger Morten Ravn Kjærgaard.

- Ukrudtssprøjtningerne foregik den 24. april, 3. maj, 13. maj, 25. maj. Også i år brugte vi radrenseren en gang i roerne, og det viste sig at være en god hjælp mod ukrudtet, så marken i dag fremstår ren og pæn.

- Kartoflerne dyrkes ude på det inddæmmede jord, og det har været bemærkelsesværdigt, at vi slet ikke har haft behov for at vande afgrøden i år. Regnen kom på de rigtige tidspunkter i juni og juli måned.

- Til gengæld har det været nødvendigt med en stor indsats mod svampe i kartoflerne på grund af det våde vejr midt på sommeren.

Alle Gyldensteens kartofler afsættes til chipsproduktion hos fynske Kims.

Læs også