Attraktive kornpriser modvirker sult i verden

FOR SØLLE: - Vi går simpelthen i alt for små sko, hvis vi har ondt af, at man i andre lande støtter landmænd i såkaldt defavoriserede områder under hensyn til bosætning, selvforsyning, sikkerhedspolitik og mange andre forhold. Det vil vi også fremover blive nødt til at gøre i EU, fastslår Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke.

Når Dansk Landbrugs førstemand gennem syv år, Peter Gæmelke, sidder på mejetærskeren, kører korn hjem eller er »silomand« hjemme på Røjgård ved Vejen i Sydjylland, er han i et særligt humør.

- Selv om meget i landbruget er bøvlet, er det en skøn tid, når solen skinner og vi høster.

- I år har jeg haft tre dage, hvor jeg næsten har kunnet være med hele tiden og det har været dejligt, lyder det fra den travle landboformand, der også beklæder posten som Landbrugsrådets præsident.

Effektivt Landbrug besøgte ham i sidste uge for at få en snak om ting, der er større og mere grænseoverskridende end nedtrapningstakten af EU-støtten, øst-udvidelsen og fusionsplanerne med Dansk Familielandbrug. Nemlig landbrugets rolle som fødevareproducent i forbindelse med den kendsgerning, at 800 millioner mennesker - eller mere end hvert ottende menneske på kloden – hver aften må gå sulten i seng.

- Vi går simpelthen i alt for små sko, hvis vi har ondt af, at man i andre lande støtter landmænd i såkaldt defavoriserede områder. Det kan være af hensyn til bosætning i vanskeligt tilgængelige områder, selvforsyning, sikkerhedspolitik og mange andre forhold. Den form for støtte vil vi også fremover se i EU, fastslår han.

- Nabolandet Norge er et godt eksempel. Der er ingen grund til at danske landmænd skal blive misundelige på de høje priser, de norske bønder får for deres landbrugsprodukter.

- Det er derimod et problem for Norge, og det må de jo selv se at klare. Måske havde de norske bønder i yderområderne været bedre tjent med direkte støtte frem for en prisstøtte til produkterne. Dermed er en masse landbrugspolitik også social- og distriktspolitik, erkender den ellers liberaliseringsivrige Peter Gæmelke.

- Fødevarer skal generelt ikke flyttes rundt på kloden i stor stil. Det er ikke en bæredygtig strategi og transportmæssigt set slet ikke holdbart. Alle erfaringer viser da også, at alle mennesker ønsker lokalt fremstillede fødevarer, hvis de overhovedet kan få det. Herhjemme ved vi jo også, at danskerne har mere tillid til danskproducerede fødevarer end udenlandske og derfor foretrækker de danske produkter.

- Til gengæld vil der også være lande, hvor man aldrig kan blive selvforsynende med fødevarer. Japan vil for eksempel altid være et interessant marked for lande med landbrugseksport. Sammen med flere andre lande i Sydøstasien vil man i Japan aldrig nogensinde kunne opnå at blive selvforsynende med fødevarer.

Til spørgsmålet om hvorvidt meget lave priser på landbrugsprodukter kan løse jordens sultproblemer, siger Peter Gæmelke:

- Selvfølgelig søger alle at skaffe sig sine livsfornødenheder billigst muligt. Det sker også i Danmark, hvor folk gerne kører efter de gode tilbud i Bilka.

- Vi elsker at falde over de billigste tilbud, både i hverdagen og når vi for eksempel er på ferie. Jeg hørte i radioen i lørdags, at når folk kommer hjem fra ferie, er beretninger om at ting var billige, det første svar folk giver, når de bliver spurgt om deres ferieoplevelser.

- Sådan er forbrugere verden over, og sådan er vi landmænd jo også. Alle ønsker at skaffe sig større økonomisk råderum ved at købe billigst muligt. Når vi foretager indkøb til bedriften, prøver vi jo også at tryne dem, vi handler med, uanset om det er maskiner, foder eller gødning. Et godt eksempel er, når der handles halm her i høsten, nævner Peter Gæmelke.

- Det er ikke fordi vi ønsker at give danskerne skyldfølelse, men fordi vi ønsker at oplyse om, hvordan virkeligheden ser ud. Det er helt naturligt, at alle mennesker i et moderne samfund vil skaffe sig muligheder for at købe en bedre bil, sommerhus, større bolig, teaterture og flere penge til ferien.

- Vi beklager derfor ikke, at en stadig mindre del af forbrugerkronen anvendes til fødevarer. Men når man spørger folk, vil de altid svare, at maden er blevet dyr. Derfor prøver vi at synliggøre, at det faktisk ikke passer.

- Mad er nemlig utrolig billigt, fastslår Peter Gæmelke.

- Det skyldes blandt andet det nuværende støttesystem, som forhindrer en reel prisdannelse på korn. Når kornprisen, på grund af uheldige støttesystemer, bliver kunstig lav, får vi også en kunstig lav produktion af korn fordi landmænd verden over skifter til mere givtige afgrøder.

- Det er en farlig udvikling, men desværre ikke noget vi tager os særligt af, fordi vi har vænnet os til, at sult ikke forekommer i vores del af verden, erkender Peter Gæmelke.

- Verdensmarkedsprisen på korn ville blive højere, hvis der skete en liberalisering. Det er en af lyksalighederne ved at producere på markedsvilkår. Man må jo også huske på, at korn i et eller andet omfang er grundlaget for den animalske produktion. Derfor er det afgørende, at produktionen af korn er tilstrækkelig attraktiv.

- Jeg er meget optaget af, at såvel sultproblemer som stabilitet i landbrugsproduktionen skal styres ved at fokusere mere på størrelsen af verdens lagerbeholdninger af korn.

- Vi bør lave verdensomspændende aftaler for at sikre globale kornbeholdninger på et vist niveau – hverken for store eller for små. Dermed kan vi skabe sikkerhed og stabilitet og samtidig modstå de situationer, der opstår, når der sker store naturkatastrofer. Lige nu oplever vi jo en meget omfattende naturkatastrofe i Europa, hvor ufatteligt store arealer med afgrøder går tabt på grund af de store oversvømmelser.

- Det er måske kun to ud af ti år, vi skal gøre brug af disse lagre til ekstraordinære situationer. Men det ville skabe både forsyningssikkerhed og sikkerhed for nogle minimumspriser. Det gælder også for EU’s interventionssystem, at vi her må finde et passende niveau.

- Det helt ulykkelige ved EU’s landbrugspolitik er, at Europa’s bønder har været alt for dygtige i deres lobbyarbejde og at politikerne har givet efter for det, er Peter Gæmelkes analyse.

- Helt tilbage i 1982-83 gik man med til systemer, der tillod priserne på landbrugsprodukter at stige alt for meget. Det var dengang, hvor kornprisen kom op i 160-180 kroner pr. hektokilo.

- Derefter gik der 5-10 år for længe, før man begyndte at gøre noget alvorligt ved systemet. Derfor oplever vi de voldsomme tilpasninger til en meget lav kornpris lige nu. Det bedste ville være, hvis vi helt kunne undvære hektarstøtten og opnå en naturlig prisdannelse på korn, påpeger han.

- Det er vigtigt for at få en markedsstyret prisdannelse til at fungere, at vi også åbner op for tredjeverdenslandes adgang til det europæiske marked. Vi er allerede på vej mod en mere markedsorienteret landbrugsproduktion, fordi de seneste WTO-aftaler kræver, at EU åbner op for mindst fem procent af den europæiske omsætning af landbrugsvarer fra lande udenfor fællesskabet.

- Samme regel gælder alle lande, der tiltræder WTO aftalerne, og denne minimumsadgang bliver formentlig justeret i opadgående retning ved en ny aftale.

- Vi, fra de mest velstillede lande, må alle hjælpe med til at fremskaffe finansiering for at udbygge og effektivisere landbrugsproduktionen i de lande, hvor der er sultproblemer.

- På mere privat initiativ er der alligevel mange landmænd, der gør en stor personlig indsats. Mange har været engageret i projekter i Østeuropa og for eksempel er der en flok bønder på Djursland, der sammen kører et rigtigt spændende projekt i Vietnam.

- Derfor er vi også i det internationale samarbejde mellem verdens bondeorganisationer såvel som herhjemme - på informationssiden blandt andet gennem LOK - med til at oplyse om disse ting. Man kan kalde det en slags socialt arbejde, vi der deltager i, siger Peter Gæmelke, idet han understreger:

- Hvis vi ikke viser vilje til det, er vi først for alvor en flok stakkels fattige sjæle.

- Jeg tror på de forbundne kars princip. Der er mange steder på kloden stigende købekraft, og hvis varerne bliver billigere, stiger forbruget.

- Vort erhverv arbejder på naturgrundlagets vilkår. Bare vi hele tiden får lov til at blive dygtigere og udvikle os inden for de begrænsninger, som vand, jord og gødningsstoffer giver os.

- Planteproduktionen vil hele tiden stige, fordi vi finder nye metoder, sorter og afgrøder, mens husdyrproduktionen jo ikke stiger for tiden. Jeg tror heller ikke, den vil stige væsentligt i de kommende år.

- Der vil også være et landbrug i Danmark om 20 år og det er der plads til. Kvælstofproduktionen fra husdyrene i Danmark er i dag ikke større end for 30 år siden og vi har reduceret forbruget af kvælstof og sprøjtemidler væsentligt.

- Det er totalt ude i hampen med det seneste udspil. Det er ikke seriøst og med dette overbud lukker disse mennesker for enhver dialog. Det er tilmed de samme mennesker, vi sad og arbejdede sammen med i Wilhjelmudvalget.

- Det er ufatteligt, hvis de - der nu kalder sig Naturrådet - tror de kan udskrive så store regninger til det danske samfund. I virkeligheden er det jo slet ikke noget befolkningen ønsker.

- Danskerne synes, det er skønt at færdes i det velplejede danske landbrugslandskab. Og i landbruget skal vi naturligvis fortsat arbejde for en rig natur, bedre miljø og forbedre dyrevelfærden i vore produktionssystemer.

- Men vi må appellere til det øvrige samfund om at vise forståelse for, at udviklingen en gang imellem kræver, at et enkelt hegn eller dige forsvinder. For tiden rejses der jo stadigvæk langt flere end der forsvinder.

- Vi er meget omstillingsparate i landbruget og jeg kan kun håbe, vi fortsat må få lov til at udvikle vores erhverv på selvstændige landmandsejede bedrifter. Teknologien har løst mange problemer for os og der er skabt mange lettelser i vores hverdag som landmænd. De unge, der skal ind i erhvervet kræver også, at vi hele tiden følger med.

Med udgangspunkt fra Røjgård ved Gesten driver Peter Gæmelke i alt 230 hektar ager, 50 hektar skov mens de resterende arealer på yderligere 20 hektar som er vandhuller, veje, gårdspladser og udenomsplads ved bygninger med videre.

Desuden er Peter Gæmelke med i et driftsfællesskab af yderligere 100 hektar.

Efter en udvidelse for et par år siden leveres nu 8.000 slagtesvin pr. år. Smågrisene til denne produktion købes som 25-30 kilo’s grise.

På Røjgård er der to fuldtidsansatte medarbejdere.

Driften er bygget relativt enkelt op. For købes alt foderet til slagtesvinene som færdigblandet foder.

- Det er lettere, når man er så meget hjemmefra som jeg er, siger Peter Gæmelke.

Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke har indtil for nyligt siddet fire år i bestyrelsen for IFAP (International Federation of Agricultural Producers). Ved det seneste generalforsamling i Cairo, hvor Peter Gæmelke i øvrigt var dirigent, blev bestyrelsesposten overdraget til et andet nordisk land.

I sin fireårige periode som bestyrelsesmedlem i IFAP har Peter Gæmelke spillet en aktiv rolle i udformningen af en international fødevarepolitik. Det kulminerede ved organisationens bestyrelsesmøde og en mindre konference for knapt et år siden i København.

Læs også