Skærpet strid om Lurpak-mærke

Fanø Mejeri og Mejeriforeningen står stejlt overfor hinanden i striden om brugen af det berømte danske Lurmærke, som det lille mejeri ønsker at benytte, men ikke vil betale for. I hvert fald ikke den pris, Mejeriforeningen kræver. Og tonen i striden er skærpet, mens sagen nu ender i landsretten.

- Vi vil ikke acceptere, at en libanesisk storkøbmand skal tjene på vores Lurmærke. Vil han benytte det, må han betale som alle andre.

Så klart lyder meldingen fra formanden for Mejeriforeningen, Kaj Ole Pedersen, efter at Fanø Mejeri i forbindelse med et nedlerlag i Fogedretten i Esbjerg forleden nu har kæret kravet om gratis at benytte Lurmærket til Landsretten. Og meldingen er sendt med direkte adresse til Fanø Mejeris libanesiske medejer og den kendsgerning, at alt mejeriets smør sælges i Libanon.

Hverken ledelse eller medarbejdere hos Fanø Mejeri ønsker at kommentere sagen, så længe den kører. Det gør til gengæld virksomhedens advokat, Frederik Madsen, der mener, at Mejeriforeningen ikke er bemyndiget til at afkræve betaling for brug af Lurmærket, ligesom produktionen af lurmærket smør derfor vil fortsætte indtil videre uanset Fogedrettens afgørelse.

- Der står ikke noget om betaling nogen steder, og Fogedretten har da også kun sandsynliggjort, at Mejeriforeningen har et betalingskrav, siger Frederik Madsen, der er klar til at føre sagen helt til tops i retssystemet.

- Det gælder for alle, der vil benytte lurmærket. Vi har udregnet, at markedsføringsomkostningerne i forbindelse med mærket er 160 millioner kroner om året. Det betyder, at der skal betales 3 kroner pr. kg smør, siger han.

Indtil videre har Fanø Mejeri, ifølge Frederik Madsen, været klar til et kompromis med en betaling på omkring en krone pr. kg smør, men det forslag er blevet afvist.

Kaj Ole Pedersen stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvorvidt Fanø Mejeri overhovedet kan kaldes et mejeri.

- Jeg mener, det mere er en fabrik end et mejeri. De gjorde meget ud af i starten at understrege, at de var et lille mejeri, der fik mælk fra lokale landmænd. Men siden den libanesiske storkøbmand kom ind, blev produktionen kraftigt udvidet, og i dag køber de fløden alle steder fra og bruger overskudsfedt i smørproduktionen. Og indtil for nylig var de totalt ligeglade med Lurmærket, indtil de opdagede, at der var penge i det, siger Kaj Ole Pedersen.

Frederik Madsen mener, der ikke er belæg for at afkræve betaling for at benytte Lurmærket, mens Mejeriforeningen mener, at afgørelsen fra Fogedretten taler sit klare sprog.

- Man kan jo sige, at det er de danske mælkebønder, der har vundet over en libanesisk storkøbmand, og det tror jeg ikke vil blive ændret ved at føre sagen videre, siger Kaj Ole Pedersen.

Frederik Madsen er klar til at føre sagen til højeste retsinstans, og vindes sagen der, kan det betyde en millionerstatning fra Mejeriforeningen, der selv har stillet en erstatningsgaranti på 11 millioner kroner, hvis man taber sagen.

Læs også