Hvad har en lille Fiat Seicento på 735 kilo og en godt to ton tung Mercedes S-600 til fælles?

Begge opfylder kravet om persontransport med 80 kilometer i timen på landeveje og 110 kilometer i timen på motorveje, og derfor kan begge biler naturligvis foretage korrekte nedbremsninger fra den reglementerede hastighed.

Men ingen ædruelig bilist ville vel forvente, at de to biler var forsynet med samme bremser. Alle har en berettiget forventning om, at en Mercedes også magter en kvalificeret nedbremsning af sine to ton fra toppen af dens ydeevne på 250 kilometer i timen. Uanset, at den tilladte tophastighed på danske veje er langt under det halve.

Når det gælder tunge traktortrukne transportvogne myldrer landskabet med bremsebestykninger til den makimalt tilladte hastighed på 30 kilometer i timen (hvis vognene overhovedet har bremser) trods en praksis, hvor mange nyere traktorer mageligt kører 40 kilometer i timen eller mere.

Den gældende standard synes alene at være den, hvor man slipper billigst. Og det slipper man fortsat lidt lettere om ved i Danmark end i flere andre EU-lande.

Derfor tales der ikke så meget om det, og erhvervet nyder godt af, at reglerne er så indviklede, at selv myndighederne har svært ved at tolke loven i praksis.

Firmaet har dermed sit visitkort godt og grundigt placeret på understellet af 80 procent af undervognene hos danske vognmænd, 30-35 procent af landbrugskøretøjerne og 35-40 procent af campingvogns- og personvognstrailermarkedet, fortæller salgskonsulent Lars Stender fra Transport-Teknik A/S.

- Fra 1. oktober sidste år, kom de sidste køretøjer med, heriblandt landbrugsvogne og bugserede arbejdsredskaber. Det betyder, at også køretøjer op til otte tons nu har fået et regelsæt at følge, hvis de færdes på offentlige veje eller blot kører steder, hvor man risikerer at møde landposten.

- Reglerne er forskellige fra land til land, og vi tager naturligvis det enkelte lands lovgivning som udgangspunkt for vore anbefalinger, forklarer salgskonsulenten.

Reglerne er ikke så enkle, og paradoksalt nok er det Kolding-firmaet, der afholder kurser for de motorsagkyndige i tolkning af reglerne. Selv om det er et område med stadigt stigende opmærksomhed fra politiets side, er det Jørgen Engels erfaring, at det kun er i de intensive sukkerroeområder på Lolland-Falster, at politiet tolker reglerne og handler konsekvent derefter. Spørgsmålet er, hvornår politiet sætter ind i det øvrige land?

- For at gøre det rimeligt enkelt anbefaler vi altid de af vore kunder, som er opbyggere af landbrugsvogne, at tage udgangspunkt i den faktiske totalvægt, når det nødvendige bremseudstyr på hjulaggregatet skal dimensioneres. Bremsernes dimensionering er i øvrigt noget, vi i det enkelte tilfælde må beregne, forklarer Jørgen Engel.

- En nyttelast på 20 ton giver nemt en totaltvægt på 27 ton for gyllevogn med udstyr. Dertil lægges en passende stor traktor med en egenvægt på måske syv ton, som bringer det samlede køretøj op på 34 ton.

- En typisk bogie må maksimalt bære 18 ton (20 ton hvis den indbyrdes akselafstand er mere end 1,8 meter) Lidt forenklet er der 16 ton tilbage til traktoren. Skal den maksimale akselbelastning på traktorens baghjul holdes under ti ton, bliver der seks ton tilbage til forhjulene. Og det er næppe realistisk – tvært i mod svæver de mere eller mindre i luften, hvis prodstrykket er 5-7 tons.

- Som man kan se, er det næsten umuligt at køre lovligt på offentlig vej med en del af det grej, der anvendes i landbruget, viser Jørgen Engel.

- Det kan enten konstateres på en bremseprøvestand eller ved hjælp af en kompliceret bremseberegning, hvor alle fysiske faktorer som vægt, hastighed, bremsestørrelse og om der er tale om hydrauliske eller trykluftbremser.

- Som et eksempel på en beregning på det ovennævnte gyllevogn vil man typisk skulle kunne bringe et fuldt lastet køretøj med en hastighed på 30 kilometer i timen til standsning på under 12 meter, siger Jørgen Engel.