Godt grise-år på Nordvestfyn

- Året 2001 blev rimeligt godt, især for svineproducenterne. Men der bliver brug for småpengene til vinter. Prognoserne ser ikke for godt ud. Der tales om fald i svinenoteringen ned til omkring syv kroner. Det bliver smalle tider, så vi må holde ørerne stive og gøre meget ud af omkostningsjagt.

Med disse ikke særligt optimistiske bemærkninger indledte formanden for driftsøkonomiudvalget, gårdejer Finn Bang Olsen, Nr. Åby, sommerens driftsøkonomimøder i Landbrugsrådgivningen NordVestfyn.

Møderne fandt sted tirsdag den 28. maj på Vestfyns Landbocenter med fokus på malkekvæg- og planteproduktion og torsdag den 6. juni på Nordfyns Landbocenter, hvor der primært blev sat fokus på svine- og planteproduktion.

Efter fradrag af kapacitetsomkostninger og afskrivninger samt finansieringsomkostninger var »resultat fra landbrug« faldet en smule fra 329.000 kr. til 314.000 kr.

Kvægbrugenes indtjening udenfor landbruget faldt fra 76.000 kr. til 74.000 kr. i gennemsnit - det laveste i de tre driftsgrene, og den gennemsnitlige konsolidering for kvægbrugene faldt fra 87.000 kr. i 2000 til 77.000 kr. i 2001. Ejeraflønningen faldt fra 116 kr. til 109 kr. pr. times arbejdsindsats.

Også for svinebrugenes vedkommende var der tale om en lidt lavere indtjening udenfor landbruget, men dog på et højere niveau end for kvægbrugene, nemlig 142.000 kr. mod 153.000 kr. det foregående år.

Den gennemsnitlige konsolidering for de svinebrug, som var med i opgørelsen, blev godt og vel fordoblet, nemlig fra 145.000 kr. i 2000 til 299.000 kr. i 2001. »Timelønnen« steg fra 220 kr. til 369 kr. for soholderne, fra 68 kr. til 126 kr. for slagtesvineproducenterne og fra 185 kr. til 311 kr. på brugene med både søer og slagtesvin.

Planteavlsbrugenes DB steg fra 732-000 kr. i 2000 til 780.000 kr. i 2001. »Resultat fra landbrug« steg tilsvarende fra 142.000 kr. til 176.000 kr. Indtjening udenfor landbruget steg fra 207.000 kr. til 213.000 kr. i gennemsnit for planteavlsbrugene.

Den gennemsnitlige konsolidering steg for planteavlsbrugene fra 67.000 kr. til 78.000 kr., altså en anelse bedre end kvægbrugenes.

Også med hensyn til timelønnen til ejerne overhalede planteavlsbrugene kvægbrugene, idet aflønningen pr. times arbejdsindsats steg fra 108 kr. til 134 kr.

For kvægbrugene forventes et stabilt og uændret udbytte af såvel mælke- som kødproduktionen. Der regnes med større omkostninger til foder samt til energi m.m. Til gengæld ser renteomkostningerne ud til at falde, og selv om der fortsat vil være store variationer i resultaterne, regnes der alt i alt med et bedre resultat i 2002 end i 2001.

For soholdene ventes en effektivitetsstigning på 0,3 gris pr. årsso, men en lavere indtjening svarende til 84 kr. pr. smågris. Omkostningerne til foder, energi og løn vil stige, og totalt må smågriseproducenterne regne med et dårligere resultat end i 2001 - men dog med positiv konsolidering. Timelønnen skønnes at falde med ikke mindre end 230 kr.

Udsigterne for planteavlsøkonomien er også alt andet end lyserøde. Der ventes således et fald i kornprisen på 10-15 kr. pr. hkg, svarende til et fald i DB for kornafgrøder på 1.000 kr. pr. ha.

Omkostningerne ser ud til at blive nogenlunde uændrede, men samlet er der udsigt til en halvering af resultatet fra landbruget, ligesom planteavlsbrugenes lønningsevne vil falde med 60 kr. pr. arbejdstime.