Mund- og klovesyge i Sydkorea
De sydkoreanske veterinærmyndigheder har bekræftet to tilfælde af mund- og klovesyge i svinebesætninger i Sydkorea.
De to besætninger er blevet smittet af virustypen Pan-Asian 01, som kan ramme både kvæg og svin. Virusen er identisk med den, som ramte sydkoreansk landbrug i 2000.
De to smittede svinebesætninger omfatter 9.700 dyr, hvoraf 8.850 ifølge de sydkoreanske myndigheder er blevet slået ned. Myndighederne har afspærret de to besætninger og indført forbud mod handel med og transport af dyr i det ramte områder.
De to tilfælde blev konstateret i sidste uge, og der er ikke konstateret nye udbrud i løbet af weekenden.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































