Rådgivere vil have del i kvægbrugernes overskud

Et godt råd skal kunne betale sig for landmanden - og for rådgiveren.

Det mener rådgivningschef Henrik Nygaard fra Dansk Kvæg. Organisationen vil i de kommende måneder arbejde med at opstille en helt ny model for, hvordan kvægbrugets rådgivere kan blive aflønnet fremover.

Grundtanken er, at den rådgivning, der gives, skal honoreres efter, hvor mange penge landmanden tjener på det råd, han har fået. Altså skal rådgivningsselskabet have en bonus, hvis rådgivningen giver landmanden ekstra plusser på bundlinien.

- Det er naturligvis vanskeligt at opstille helt præcise modeller. Men vi vil her i løbet af foråret og sommeren prøve at arbejde konkret med disse ting. Det er simpelthen nødvendigt, for vi skal have gjort det mere tydeligt for landmændene, hvilken økonomisk betydning vores rådgivning har, understregede Henrik Nygaard over for Effektivt Landbrug i forbindelse med Dansk Kvæg’s kongres i Herning i sidste uge.

- Det, vi skal frem til, er et system, hvor vi i rådgivningstjenesten belønnes, hvis landmanden - via vores rådgivning – når sine mål. En sådan aflønningsform vil virke motiverende begge veje, påpeger Henrik Nygaard, der i et tænkt eksempel peger på, at en rådgivning, der har givet landmanden en gevinst på 100.000 kroner, kunne deles med 90 procent til landmanden og 10 procent til rådgivningsselskabet.

Han understreger samtidig, at en ændret afregningsmodel vil kunne skrues sådan sammen, at grundtaksten for rådgivningen sænkes. En sådan afregningsmodel vil tvinge rådgiverne til hver eneste gang at komme med råd, som optimerer indtjeningen på den enkelte bedrift. »Dårlig« rådgivning vil således blive afregnet »dårligt«, mens god rådgivning kommer begge parter til gode.

- I dag har landmanden mulighed for at aflønne sin driftsleder, efter de resultater han skaber. Den samme form for resultatløn bør kunne omfatte rådgivningen. Landmand, driftsleder og rådgivning skal udgøre et trekløver - gerne et gyldent om man vil, nævner chefrådgiveren.

- Samtidig må vi da også erkende, fortsætter han, at vi, når det gælder kvægrådgivning, skal være villig til at være mere offensiv i vores rådgivning. Vi skal turde pege på de ømme punkter uden hos den enkelte landmand – også selvom det kan være ubehageligt. Hvis ikke vi er parat til en form for rådgivning, hvor vi giver et kvalificeret modspil, og hvor vi på faglig og saglig vis anviser nye veje for den enkelte kvægbruger, så er vi ikke med om fem år.

Men hun mener ikke, det behøver være det enkelte rådgivningsselskab, der høster en eventuel bonus for et godt råd.

- Vi er indstillet på, at rådgivningstjenesten fremover skal honoreres efter værdien af de råd, rådgivningstjenesten kommer med. Det har vi drøftet internt blandt rådgiverne, og vi tror, det kan være en af vejene frem. Det bliver selvfølgelig svært at lave nogle modeller – ikke mindst i kvægbrugsrådgivningen, hvor utroligt mange faktorer spiller ind på det samlede resultat.

- Omvendt må vi – ikke mindst i kvægsektoren – erkende, at vi ikke har været dygtige nok til at synliggøre effekten af vores rådgivning. Jeg tror på, at en eller anden form for resultataflønning kan være med til at sætte skub på den udvikling.

- Men, understreger konsulentformanden, jeg kunne da sagtens forestille mig, at vi helt ude hos den enkelte rådgiver får løn efter fortjeneste i en eller anden form. Vi kan selvfølgelig ikke fortsætte med, at vi – hvis vi er heldige – får et par rosende ord med på vejen i den lokale kvægformands årsberetning. Hvis vi skal resultataflønnes, skal det være muligt at føre modellen helt ud til den enkelte rådgiver.

- Vi har mange konsulenter, der føler det som et personligt nederlag, hvis ydelsen på en kvægejendom daler. De er med andre ord dybt engageret i bedrifterne. Men vi har også oplevet, at folk ikke rigtigt sætter ind, der hvor skoen for alvor trykker. Og det skal vi altså turde gøre.

- Omvendt må vi også forlange af alle kvægbrugerne, at de er seriøse omkring rådgivningen og møder velforberedte op. Det duer ikke, hvis en kvægbruger, mens konsulenten er på vej ud af døren efter et møde, indskyder: ”Tror du for resten ikke lige, jeg skulle købe mig 50 tons ekstra kvote”.

- Den form for strategisk planlægning – eller mangel på samme – kommer vi ingen vegne med, slutter Kirsten Holst Sørensen, der selv er ledede kvægbrugskonsulent i Sønderjysk Landboforening.