For tilhørerne ved Agrogårdens planteavlsmøde i Ryslinge forekommer det naturligt at betragte deres landbrugserhverv som den oplagte benyttelse af landets jordbundne ressourcer.

Dette blev heller ikke bestridt af mødets to debattører, viceformand i Landboforeningerne, Henrik Høegh, Holeby, og præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, Svendborg. De svingede sig ikke op til den store debat, og det var tydeligt, at de sammen havde afprøvet synspunkter ved adskillige lejligheder, siden Wilhjelm-udvalget afgav sin rapport.

Henrik Høegh udtrykte tilfredshed med at Kommunernes Landsforening og Amrtsrådsforeningen havde fundet sammen med landbruget om holdninger til naturspørgsmål, som de var fremsat i Wilhjelm-rapporten.

- Fra Danmarks Naturfredningsforening er vi enige i, at det er bedre med en afklaring fremfor at stå i det uvisse. Hellere blive enige om noget og kunne stå sammen uden at komme et skridt videre. Det er af stor betydning for husdyrbrugets udvikling, sagde Poul Henrik Harritz.

Han påpegede, at det krævede udpegning af de områder i naturen, som vil være robuste nok til husdyrholdet, og tilsvarende at naturområderne med grundvandsinteresserne også bliver fastlagt.

Dette faktum er med i begrundelsen for at Landboforeningerne og Danmarks Naturfredningsforening er enige om at få gaflet flere penge over i Landdistriktpuljen.

- Det ville Ritt Bjerregård som fødevareminister ikke være med til, men det håber jeg, at den nye fynske minister, Mariann Fischer Boel, vil være med til, sagde Poul Henrik Harritz, der dog ikke selv ville være med til at imødekomme ønsker om nye boliger på landet uden betænkelighed.

- Når man flytter på landet, skal man føle sig velkommen og bevare retten til at ytre sig. Det hjælper ikke, at landbruget siger, at de ikke vil have brokkehoveder.

- Der er grund til at være nervøs for, hvad Vandrammedirektivet kan føre med sig. Hvis der skal være to meter sigt i en ferskvandssø, hvad kræver det af omgivelserne, kan man spørge sig selv. Det forudsætter en prioritering af det kostbare, det billigere og det til syltekrukken.

Høegh mente også, at der er meget i den daglige forvaltning, som må følges tæt uanset, at den politiske verden måske er lettet efter valget og dannelsen af en ny regering. Der ligger mange kort, som har cirkler om arealer med begrænsede erhvervsmuligheder for landbruget. De kan være nok så vigtige at lægge mærke til ved et jordkøb som tingbogsattesten. De prioriterede områder bør holdes nede på etcifrede procenttal af arealet, fastslog han.

- For dem vil det ikke have indflydelse på det danske velfærdssystem, om svineproduktionen reduceres med 50 procent. Men det skal på den anden side ikke afholde os fra at tage fornuftigt del i debatten om nationalparker eller naturområder, hvis det er aktuelt.

Såfremt der i tilknytning til statsejede områder opstår mulighed for at lave aftale om køb eller leje af tilstødende arealer, så er det efter Henrik Høeghs opfattelse naturligt at overveje engagementet.

- Hvis det får konsekvenser for landbrugsdriften, så må der kompenseres, slog han fast overfor de fynske landmænd.

De hørte samtidig med egne ører, at Poul Henrik Harritz ligeledes bekræftede, at erhvervet skal tilgodeses med erstatninger, hvor der gribes ind i bedriften, og at der generelt bør laves frivillige aftaler på baggrund af et lokalt undersøgt behov.