Gylleseparering kan blive en gældsfælde
Dansk Familielandbrugs formand, Peder Thomsen, advarer mod at tro, at anlæg til gylleseparering sikrer dansk landbrugs fremtid.
- Hvis hver eneste større svinebedrift skal have sit eget gyllesepareringsanlæg, så vil svineproducenterne ende som tabere i en fremtid med øget liberalisering af verdenshandlen. Det er i forvejen langt billigere at producere svin i Østeuropa end herhjemme.
Peder Thomsen forudser, at de nødvendige investeringer for at få gylleanlæggene til at fungere vil få mange producenter til at dreje nøglen om. Omkostningerne og dermed gældsætningen vil forringe svineproducenternes konkurrenceevne afgørende.
Beregninger viser, at besætningerne skal op i en størrelsesorden på mindst 1500 dyreenheder for at få økonomi i gylleanlæg.