Ægproduktionen under pres
Markedet for konsumæg er faldende, og hele situationen for ægproduktionen kræver mange overvejelser om fremtiden, erkendes det i fjerkræbranchen.
Anstrengt økonomi og fortsatte problemer omkring bekæmpelsen af salmonella.
Det var hovedlinierne i den orientering, som formanden for producentafdelingen for konsumæg i Dansk Erhvervsfjerkræ, gårdejer Bøgh Hansen, Brande, tirsdag fremførte på Dansk Erhvervsfjerkræ’s regionale orienteringsmøde i Benløse på Sjælland.
- I 2001 fik vi i gennemsnit en lidt bedre notering end i 2000, men det kunne heller ikke blive dårligere, mente Bøgh Hansen, der ved en sammenligning af produktionsresultatet med andre animalske produktioner påviste ægproduktionens svære vilkår.
- Svineproducenterne havde et gyldent år, mælkeproducenterne et rimeligt, men oksekødproducenterne på grund af BSE samt mund- og klovesyge havde det svært. Slagtekyllingeproducenterne havde et rimeligt løft i 2001.
- Ægproduktionen er derfor ikke det der ligger først for, når der skal nyinvesteres i dansk landbrug, måske snarere tværtimod, konstaterede ægformanden, og uddybede situationen med disse bemærkninger:
- Som danske ægproducenter bliver vi nødt til at stille os selv det spørgsmål, om vi stille og roligt skal tilpasse produktionen til et faldende dansk marked for konsumæg, eller om vi ved produktivitetsforbedringer, omkostningsbesparelser med mere vil blive i stand til at konkurrere på et europæisk og/eller et større internationalt marked, hvor zoonoser og dyrevelfærd ikke er i fokus på samme måde som i Danmark.
- Den nye leverandør til denne kunde udvidede sin produktion både hos nye og bestående producenter, og i dag har vi en væsentlig overproduktion af økologiske æg i Danmark, sagde Bøgh Hansen.
- Set over året som helhed har vores ægnotering nok ligget over Weser-Ems (den tyske producentnotering), men det er særdeles utilfredsstillende, at vi selv i ugerne op til jul lå under eller lig med Weser-Ems noteringen. Det må kunne gøres bedre, mente han.
Ifølge ægformanden giver det også anledning til stor bekymring, når jungletrommerne fortæller, at det markedsledende pakkeri i Danmark har særdeles vanskeligt ved at vise et tilfredsstillende økonomisk resultat. Et dårligt resultat hos dem påvirker også noteringen hos alle andre.
Fødevareministeriets handlingsplan for bekæmpelse af salmonella fra 1996 blev indført for at reducere de humane tilfælde af salmonella. Efter at have oplevet et fald i de humane tilfælde i både 1998, 1999 og 2000, var der en stigning i 2001, hvilket tilskrives en varm sommer.
- Der har været arbejdet på et differentieret prøveprogram for forskellige kategorier af besætninger, og det arbejde er faktisk lykkedes, men i tolvte time sagde pakkerierne fra, selv om de havde været med hele vejen. Forslaget, som ville have betydet reducerede omkostninger for de fleste producenter, blev taget af bordet.
Der har også været arbejdet med en fælles forsikring mod salmonella, når de offentlige midler slap op, men også her kom pakkerierne med ændringer i sidste øjeblik, så hverken rugerier eller opdræt er med. Forsikringen ligger nu til notifikation i EU fordi Direktoratet for FødevareErhverv var meget længe om at få den sendt af sted.
- Det betyder, at der på tiden ikke er penge til opdræt- og rugebesætninger, der rammes af salmonella, og det er fuldstændig uholdbart, fremhævede Bøgh Hansen.
Han omtalte endvidere, at der flere gange i det forløbne år har været diskuteret muligheden for, at der på forsøgsbasis kunne åbnes for vaccination mod salmonella i enkelte problembesætninger under helt specifikke betingelser. Bestyrelsen i Dansk Erhvervsfjerkræ har ikke været enige, og pakkerierne har været uklare i deres fælles holdning, mens Dansk Familielandbrug har meldt klart fra. Det betyder, at der ikke i øjeblikket er mulighed for at komme videre i denne sag.









































