Ved et 100 års jubilæum skal der ses fremad

Den 20. januar 2002 er dagen, hvor Fyns Familielandbrug kan fejre hundredåret for organisationens stiftelse. Siden starten i 1902 har de fynske husmænd haft 16 formænd for deres organisation, og den sekstende, der har været i formandsstolen siden 1995, er husmand Niels Chr. Larsen, Grastengård på Thurø.

- Jubilæum er ikke kun til et historisk tilbageblik, men nok så meget en lejlighed til at se fremad. Vi er nogle, der har en bestyrelsesopgave, som skal varetages på medlemmernes vegne, og dér har jeg den spændende opgave at være den ordførende, siger Niels Chr. Larsen, der glæder sig over en aktiv, hundredårig organisation.

- Hvordan skal vi udvikle os og tilpasse organisationen til de næste årtier? Det er naturligvis det oplagte spørgsmål, man kan stille sig selv. Vi har på Fyn godt 1.400 medlemmer, og det er intet at regne for den gang, da der var flest.

- Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi i fornuftig grad tilpasser os virkeligheden for de nuværende medlemmer, og er ajour med, hvad de kræver af organisationen. Primært er det vigtigt for mig, at den rette rådgivning fra konsulenterne er til disposition, siger Niels Chr. Larsen og påpeger, at det på de erhvervspolitiske plan især er afgørende at skabe vilkår for unge landmænd til at blive jordbrugere i fremtidens Danmark og Europa.

- Det undrede mig egentlig, at man ikke fastholdt det gamle navn, men tiden krævede åbenbart ændringen. Det generer mig heller ikke på nogen måde, og det opleves i øvrigt stadig ofte, at betegnelsen husmand anvendes, og det føler jeg meget anerkendende.

Niels Chr. Larsen er vant til det klassiske spørgsmål om, hvilken forskel der er på familielandbruget og landboforeningerne, så svaret kommer prompte.

- Det kører ikke på alene på størrelsen af landbruget, men langt mere på holdningen, om man er medlem af den ene eller anden organisation.

- Vi skal turde sige fra overfor den voldsomme strukturudvikling, som vi især oplever i jubilæumsåret, ved at vise andre veje for en god måde at være bonde på. Vi skal komme med bud på en måde at skabe ejendomme på, så det vil være muligt for næste generation at overtage gårdene, selvom det ikke vil være fra forældre til børn med opvækst i landbruget. Vi kan se, at blandt de unge, der vælger at blive landmand, er de fleste uden familiemæssig tilknytning til landbruget, inden de starter.

- Hvis vi mener, at landbrugsejendommene skal have lov til uhindret vækst, vil det blive slutningen på selvejet, og dansk landbrug vil blive præget af »fjerneje«.

- Der skal ikke være tvivl om, at Fyns Familielandbrug ønsker at fastholde selvejet, som det bærende i dansk landbrug, og vi skal derfor forholde os til de muligheder i fremtiden, siger den jubilerende formand og fastslår:

- Vi køber ikke den holdning, at udviklingen kan vi ikke gøre noget ved. Den er vi selv med til at skabe.

- For 25 år siden sagde udviklingen, at vi skulle have et A-kraftværk, men det har man så alligevel ikke villet. Det er måske vel langt fra vores landbrug, men for mig siger det, at følelserne er med til at påvirke driftsformer.

- I mit landbrug har vi også andre følelser forbundet med livsformen, da vi er sjette generation på stedet, og det efterlader ingen upåvirket af den faktiske udvikling. Det afgørende i den situation er at forholde sig til virkeligheden og søge mod idealet for familien og bedriften.

Efter hans opfattelse er medlemmerne gode til underbygge levedygtigheden for organisationen ved de driftsresultater, som opnås. Når der f.eks. ses på resultater i kontrolforeningen, så fremgår det tydeligt, at mange med 30,40 eller 50 køer har særdeles flotte resultater.

- Engagementet tæller mere end størrelsen, men erkendelsen må også være, at 20 køer ikke vil række ret langt tid frem over.

Han forstår godt, at mange unge i landbruget gerne vil have tilsvarende frihed som andre unge, og netop derfor er det vigtigt, at de unge får orienteret sig tidligt efter, hvad man vil, og er klar over at tilværelsen som selvstændig er anderledes end funktionærjobbet.

- Jeg har et ønske om, at der bliver mere fokus på praktikperioden for de unge, som vi oplever det på en teknisk skole. Som landbrugets arbejdsgivere er det også påkrævet at se på personaleplejen. Et af Danmarks skønneste erhverv bør kunne gøres mere interessant for langt flere unge, mener de fynske familielandbrugeres formand.

Som organisation skal Familielandbruget også arbejde for at finde en løsning, så de unge når frem til at have eget landbrug. Så os, der er i gang, må sørge for at opretholde et produktionsapparat til videreførelse, og så må vi blandt meget andet prøve at sikre at myndighederne ikke drukner de unges muligheder i tidsrøvende VVM-screeninger og lignende redskaber, bemærker Niels Chr. Larsen.

- Hvis vi mener noget med at være godt uddannede landmænd, at have gode rådgivningsforhold og dygtige til afsætning af landbrugsvarerne, så skal vi nok klare os. Men vi må være indstillet på, at det vil ske på andre præmisser. Som det ser ud i dag, ser det ikke ud om ti år, for da får vi ikke 2.400 kroner pr hektar med i høstafregningen, lyder det advarende fra Niels Chr. Larsen.

EU’s landbrugskommissær Franz Fischler taler om det multifunktionelle landbrug, og det omfatter noget med at lægge natur ud, og at flere bor på landet, men det er der ikke specielt arbejdspladser i for landbruget.

- Derfor må vi også arbejde for, at hvis landmænd skal være multifunktionelle, så skal der betales for det. Leverer man en ydelse, så skal den honoreres. Vi skal passe på ikke at få affolket en ø eller en landsdel, påpeger Niels Chr. Larsen.

Når disse forhold dukker op i samtalen med de fynske familielandbrugeres formand i en jubilæumssamtale, så skyldes det, at han gerne vil lægge vægt på, hvor vigtigt det er at være opmærksom på de krav og forventninger, som samfundet stiller til erhvervet om åbenhed for forandringer.

- Trods kendsgerningen om at landbruget udgør en stadig mindre del af landets befolkning, så skal det ikke forhindre os i at påpege vores forventninger til samfundet, slutter Niels Chr. Larsen.