2001 blev alt i alt et godt år for landbruget med gode afregningspriser for svin og en svagt stigende mælkepris. Og selv om prognosen for 2002 viser tilbagegang i indtjeningen for både planter, kvæg og svin, har de unge, der er på vej ind i erhvervet, mod på fremtiden.

Det gælder i hvert fald Peter Olsen og Rasmus Fog-Larsen, der begge er i gang med uddannelsen til agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole i Odense. De ser optimistisk på fremtiden, selv om strukturudviklingen fortsat gør et betydeligt indhug i antallet af landmænd.

- Som udgangspunkt er man nødt til at være positiv. Jeg har altid haft den holdning, at der er nogen, som skal være landmænd i Danmark. Og hvis jeg er dygtig nok, kan jeg blive én af dem, siger Peter.

- Den kapital, vi skal rejse for at komme i gang som selvstændige, er meget stor. For 10 år siden kunne man købe en god produktionsejendom for under 5 millioner kroner. I dag kræver det 10 millioner eller mere. Det er en enorm kapital. Derfor er ejendommene nødt til at være så store, at man kan høste nogle stordriftsfordele og samtidig have nogle folk ansat, siger Peter.

Rasmus er enig.

- Vi kan lige så godt indrømme, at bedrifterne i dag er virksomheder lige som alle andre virksomheder. Og en virksomhed har det mål, at den skal give overskud. Ejeren skal kunne leve fornuftigt af bedriften. Han skal også kunne skabe en tilværelse, som både han selv, konen og børnene kan holde ud, siger Rasmus, som peger på, at de ansatte på bedrifterne skal have - og vil kræve - en 37 timers arbejdsuge.

Fødegårdenes placering i landskabet betyder, at de to unge har forskellige muligheder med hensyn til at blive selvstændige landmænd.

- Som det ser ud nu, kan jeg ikke leve af ejendommen. Det er den ikke stor nok til, siger Rasmus. Men jeg vil blandt andet bruge uddannelsen som agrarøkonom til at danne mig nogle fornuftige billeder af, hvad der skal ske i fremtiden. Måske skal jeg have gården ved siden af et arbejde indenfor salg og serviceområdet. Gården ligger nemlig i et område, hvor der ikke er så mange udvidelsesmuligheder.

Planen er, at han skal hjem og drive ejendommen sammen med sin far, når han er færdig med uddannelsen som agrarøkonom. Sideløbende har han planer om også at starte en svineproduktion.

- Jeg har passet lige så meget grise, som jeg har passet køer. Derfor kunne det godt komme på tale at starte en produktion af frilandsgrise på en anden gård. Men stadig med støtte fra min far. Der ligger en stor tryghed i at have ham med – både fagligt og økonomisk, siger Peter, der altid har ønsket at blive selvstændig landmand.

- Det vil jeg stadigvæk, siger han. Men jeg er ikke så forhippet på at blive selvstændig, at jeg vil skrotte alt andet - familie og venner og rejse et andet sted hen. Så meget betyder landbruget heller ikke for mig. Der skal også være plads til andre ting i tilværelsen.

- Og selv om landbrugene også er blevet virksomheder, må de ikke blive så industrialiserede, at arbejdet bliver fremmedgjort. Landbrug har stadigvæk noget med dyr og natur at gøre, og vi skal holde fast i respekten for tingene. Der er ikke noget ved at være landmand, hvis naboerne ikke gider hilse på dig.

- I dag har vi nogle harmonikrav i forhold til jord og dyr. Her tror jeg teknologien, for eksempel i form af gylleseparering, vil åbne nye muligheder. Når gyllen separeres, giver det mulighed for at afsætte alle ejendommens produkter. Også gødningen. Det betyder, at man kan se bort fra ejerkravet til jord, siger Rasmus, der ser gode muligheder for fremtidens svineproduktion.

Sidste års regnskabstal indikerer det samme. Både de store og mellemstore svinebesætninger præsterede i 2001 en timeløn over 200 kroner. På de store brug blev den på 260 kroner. På de mellemstore 210. Med disse resultater har svinebrugene fået rettet godt op på tabene fra underskudsårene 1998 og 1999.

- De store svineejendomme, bemærker Rasmus, får skyld for at være fabrikker. Det er de måske også. Men det er fabrikker, der - som jeg ser det - producerer et kvalitetsprodukt, som vi godt kan være bekendt. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. Det kan vi. Og det skal vi også gøre.

Rasmus peger på, at der er blevet sat nogle rammer for fremtidens svineproduktion – både med hensyn til spisekvalitet og etik i produktionen.

- Det er ting, man i dag går højt op i. Men det vil blive endnu mere udpræget i fremtiden. Det er vigtigt hele tiden at være på forkant med udviklingen, hvis vi skal bevare vores store svineeksport. Selvfølgelig kan vi ikke ændre produktionen fra den ene dag til den anden. Men det er vigtigt, at vi kan levere varen i den krævede kvalitet, siger han.

- Kvægbruget er nok lidt bagefter svinesektoren, når det gælder effektivisering. Men det kommer, efterhånden som bedrifterne bliver større, og der bliver bygget nye staldsystemer, siger Peter, som peger på, at det bliver mere og mere almindeligt med 200 køer eller mere i stalden.

Det giver mulighed for investering i ny teknologi. Og effektivisering er et nøgleord for fremtidens kvægbrug. Ifølge Landskontoret for Driftsøkonomi slår størrelsesfordelene meget ringe igennem for kvægbrug med under 250 dyreenheder, som svarer til 160 årskøer plus opdræt. Resultaterne fra disse store brug viser til gengæld en betydelig bedre balance i økonomien.

Men selv om produktionen skal være super effektiv, skal der også være plads til andre ting, mener Peter.

- I øjeblikket er der nok noget om, at mælkeproducenterne har landbruget som livsstil, mens svineproducenterne er virksomhedsfolk. Men der skal være plads til både livsstil og virksomhedskultur, siger han. Man skal føle noget for det, man laver. Derfor er det nødvendigt med en passende balance.

- Vi skal have løst problemerne med gylle og gyllelugt, siger Rasmus. Det skaber problemer i forhold til naboerne. Men mange af »de dårlige historier« er kørt op af medierne. Derfor er det også vigtigt at pege på, at der ikke er så mange konflikter mellem landmænd og den øvrige del af befolkningen, som man godt kan få indtryk af, hvis man kun henter sin viden gennem medierne.

Peter mener også, det er vigtigt at få de gode historier ud over fagbladenes grænser.

- Under alle omstændigheder er det er vigtigt, at vi er åbne omkring det, vi går og laver. Vi skal ikke skjule noget. For så skal det nok komme på forsiden af Ekstrabladet. Og så kører møllen. Derfor skal vi være klar til at tage en åben debat om tingene, siger Peter.