Den økonomiske ulighed forstærkes

Selv i hårde tider er der mellemstore kvæggårde, der hiver et driftsresultat på 442.000 kroner hjem. Samtidig er der kolleger i samme gruppe, der betaler for at gå på arbejde.

Det er i stigende grad de danske svineproducenter, der tjener penge i dansk landbrug. Og den udvikling ser ud til at fortsætte, hvis man skal tro en dugfrisk prognose fra Landboforeningernes landsudvalg for Driftsøkonomi.

Ifølge prognosen for 2002, som ses i skemaform her på siden, forventes der en økonomisk nedgang i driftsresultaterne for alle tre hovedgrene, planteavl, svineproduktion og mælkeproduktion. Men, slås det fast, den økonomiske ulighed de enkelte driftsgrene imellem forstærkes i disse år.

Således kan mælkeproducenterne ifølge prognosen se frem til et fald i mælkeprisen på 4 øre pr. kg i det kommende år. Oksekødet ventes at falde et par procent næste år oveni det fald på 15 procent, der er sket i år. Kraftfoder ventes at stige yderligere et par procent næste år.

Samtidig viser det sig, at besætninger med 180-240 årskøer kan fremvise driftsresultater, der i gennemsnit tangerer de dygtigste producenter fra gruppen med 60-120 årskøer. Driftsresultaterne hos de helt store er altså i top. Det betyder dog ikke, at størrelsen af ens landbrug er en garanti for en god økonomi.

Ifølge Landsudvalget for Driftsøkonomi kan mælkeproducenterne hente en betydelig gevinst ved at lave forbedringer på den eksisterende bedrift frem for at foretage store millioninvesteringer i udvidelser. Udvalget slår fast, at økonomien i sektoren ikke animerer til store økonomiske satsninger, medmindre den allerede etablerede drift er helt i top på alle områder.

- Opgaven er at få udbytte og omkostninger afstemt for det man er i gang med og derefter tilpasse størrelsesmæssigt. Ikke omvendt, pointerede landskonsulent Erling Schønning Madsen på Landsudvalget for Driftsøkonomi’s årsmøde, der i mandags blev afviklet i Kolding.

Landsudvalget har ikke lavet beregninger på brug med under 60 årskøer og brug med mere end 240 årskøer.

- Det er klogt at mobilisere lidt sund pessimisme i god tid.

Ordene faldt i et driftsår, der samlet set for danske landbrug er det bedste i nyere tid. Dette kan stort set udelukkende tilskrives svineproducenterne, der har oplevet et meget gunstigt 2001. Også 2002 ser fornuftig ud i svinesektoren, om end driftsresultatet på en mellemstor svineejendom med 155 årssøer og slagtesvin ventes at falde fra 784.000 kroner i år til 393.000 kroner næste år.

På en svineejendom med 264 årssøer og slagtesvin ventes et 2001-resultat på 1,376 millioner kroner ligeledes halveret næste år.

Han rådede samtidig svineproducenterne til ikke at lade sig friste til at foretage investeringer, der kan forvandle selv meget store konsolideringsbeløb til, hvad han betegnede som reel undergravning af bedriftens soliditet.

- Svinebrugene må antages at være på vej mod næste nedtur. Hvornår den kommer, er uafklaret. Men det er nu, der skal samles modstandskraft til at modstå den kommende modgang. Det giver så til gengæld grobund for at dyrke optimismen i næste lavkonjunktur, hvor det jo som bekendt kun kan gå fremad. En godt forberedt nedtur giver den rigtige udgangsposition til næste optur, pointerede Erling Schønning Madsen.

I gruppen med 155 årssøer formåede nogle producenter i år 2000 at skabe et driftsresultat på 680.000 kroner, mens den knapt så dygtige kollega kun lavede et resultat på 122.000 kroner.

Det svarer til, at den dygtigste, mellemstore svineproducent har tjent 184 kroner pr. normtime, mens den knapt så dygtige kollega har knoklet til 39 kroner i timen.

Også forventningen om stigende gødningspriser er med til at give et knapt så positivt billede af fremtidsudsigterne på planteavlsbrugene. Et mellemstort planteavlsbrug på 140 hektar jord ligger i år med et driftsresultat på 298.000 kroner. Næste år ventes et fald på cirka syv procent.

Et stort planteavlsbrug med 264 hektar jord opnår i år et driftsresultat på 434.000 kroner. Næste år ventes et lignende resultat.

Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at de store brug opnår resultater, der ligger cirka 50 procent over niveauet for de mellemstore brug. Dog når de helt store ikke i nærheden af de 20 procent af planteavlerne med mellemstore brug, der tjener mest. Her ligger indtjeningsniveauet på cirka 500.000 kroner om året.

Til sammenligning evner de dårligste planteavlere med brug på 140 hektar blot at skabe et driftsresultat på 49.000 om året. Det betyder reelt, at de må slippe seks kroner, hver gang de arbejder en normtime. De dygtigste kolleger tjener derimod 166 kroner, hver gang de arbejder en time.

Læs også