Trods megen tumult og diskussion om fremtiden har 2001 økonomisk været et godt år for svineproducenterne. Men noteringen ventes at falde igen i løbet af 2002, lød meldingen på det nord- og vestfynske svinebrugsudvalgs årsmøde.
- 2001 har været økonomisk godt for os svineproducenter. Økonomien i svineproduktionen blev forbedret – dels på grund af højere priser og dels på grund af fornuftige foderpriser.
Det sagde formanden for svinebrugsudvalget i Landbrugsrådgivningen NordVestfyn, gårdejer Kristen Pilegaard, Vedby, Søndersø, i sin beretning på udvalgets årsmøde i tirsdags i Nordfyns Landbocenter.
- Men, fortsatte Kristen Pilegaard, sjældent har der været så megen tumult og diskussion om den fremtidige svineproduktion som det seneste år. Forbrugerne har talt – nogle af dem i hvert fald. Myndighederne har talt. Og landbruget selv har talt.
- Man kan sagtens være en effektiv og dygtig producent med et positivt resultat, selv om besætningen er lille. Det, jeg påpeger, er, at omkostningerne pr. produceret gris på langt sigt vil være større i små besætninger, og at det antal producerede svin, der skal til for at hjembringe en rimelig lønindkomst, hele tiden vil stige.
- Landbrug er et producerende primærerhverv. Det kan give gener for naboer, og den praktiske virkelighed kan være vanskelig at forstå for forbrugere og borgere den anden information end ofte overfladiske reportager i aviser, blade og ikke mindst TV. Derfor har svineproduktionen været meget i fokus i det forgangne år.
Kristen Pilegaard så hellere et princip med regler for dem, der ligger uheldigt, end regler for alle. Og han understregede, at politikere og embedsmænd i amter og kommuner ikke efter forgodtbefindende skal kunne vende tommelfingeren opad eller nedad.
- Vel er der store udsving, specielt i soholdet. Men fakta er, at der er større forskel mellem de dygtigste og de dårligste soholdere. Selv i de dårligste tider tjente den bedste fjerdedel det samme som den dårligste fjerdedel i de gode tider. Halvdelen af forklaringen skal søges i antal producerede grise – og godt købmandskab. I slagtesvineholdet er billedet det samme som i soholdet: De dårligste tjener for lidt.
- I øvrigt er der, nævnte Kristen Pilegaard, en gammel tommelfingerregel, der siger, at når man for otte foderenheder kan købe et kg svinekød, er der god økonomi i produktionen. Det har der været i de sidste to år – i modsætning til de to foregående år, da der var et dårligere bytteforhold.
- Som eksporterhverv er vores virkelighed, at vi må indrette os efter, hvad der efterspørges på de store udenlandske markeder. Vi kan ikke indrette produktionen efter, hvad en snæver del af det danske hjemmemarked ønsker.
- Vi er selvfølgelig også indstillet på, at vi skal medvirke til at værne om miljøet, højne dyrevelfærd og så videre. Men, fastslog Kristen Pilegaard, det nytter ikke at stille dansk landbrug ringere end vore udenlandske konkurrenter.