- Landbrugets økonomiske situation har i det forløbne år bevæget sig i den rigtige retning. Når vi som gennemsnit betragter tallene ser det meget tilfredsstillende ud, men der skal ikke skrabes langt under overfladen, før man finder ud af, at tallene rummer store forskelle mellem de enkelte driftsgrene.

- Der er virkelig stor spredning i resultaterne, påpegede Niels Rasmussen, Stenstrup, formand for Agrogården Fynsk Landbrugsrådgivning I/S, da han i sidste uge aflagde beretning på årsmøderne i selskabet.

Efter næsten et års eksistens holdt rådgivningsselskabet i sidste uge de første økonomiårsmøder for de 1.700 regnskabsførende medlemmer. Omkring 260 af medlemmerne var mødt op i Nyborg og Svendborg, der var valgt til de to første fælles årsmøder i det nye regi.

- Hvad enten det drejer sig om svin, kvæg eller planter, er det sådan, at de mest effektive tjener mere i dårlige år, end de dårligste gør i gode år. At der er størrelsesøkonomi inden for alle driftsgrene, er hævet over enhver tvivl, men det er et faktum, at har man ikke en tilfredsstillende effektivitet og økonomi i en mindre produktion, så løser man ikke sine problemer ved at gøre produktionen større, sagde formanden og fortsatte med denne konstatering:

- Uanset driftsgren, så er det ikke et spørgsmål om, man skal være stor eller dygtig. Nej, man skal være både stor og dygtig, og magter man det, så er der et ganske stort indtjeningspotentiale i dansk landbrug. Deltidslandmændene er ved at finde ud af, at der skal vældig meget til for at gøre produktionen lønsom.

- Sagt lidt negativt bliver vores dispositionsfrihed begrænset, og for den enkelte landmand, som i den grad er fostret ud af en selvstændighedskultur, er det en besk pille at sluge. Men når det er sagt, tror jeg, at landmændene hellere må vænne sig til, at landbruget er en integreret del af det øvrige samfund, som er med til at definere præmisserne for det fremtidige landbrug.

Niels Rasmussen mener, at opgaven består i at gøre regler og begrænsninger så fagligt begrundet som muligt. Som driftsledere på et landbrug må man være med til at sikre en positiv dialog med det nærmiljø man befinder sig i.

- Samfundet vil også i fremtiden være interesseret i en stor dansk landbrugsproduktion, men vi skal ikke forvente, at vilkårene er andeledes for os end for andre virksomheder.

- Så vi må endelig ikke gå rundt med en selvopfattelse af, at vi er noget ganske særligt, for så tror jeg, at det vil blive en drastisk, brat opvågning, lød formandens udmelding.

- Hvis vi formår den omstilling, så har vi i landbruget en væsentlig rolle at spille i den fremtidige samfundsøkonomi. Vi må også gøre op med den der »Må vi være her«-holdning. Det nytter ikke at spille fornærmet, men vi skal have gjort det til spørgsmålet om vi vil være med på de præmisser, som bliver budt os, fastslog Niels Rasmussen.

Han mente også, at der er godt belæg for argumentationen om landbrugets samfundsmæssige indflydelse, da landbruget trækker 193.000 ansatte med og giver grundlag for indtægter på trecifrede milliardbeløb samt eksportindtægter for 55 milliarder kroner.