Læplantning efter 200 år

Der er givet tilsagn om støtte på en halv million kroner til et læplantningslaug på dækker Midt- og Østfyn. I den anledning afholdes orienterings- og tilmeldingsaften på Agrogården i Ringe på torsdag. Jørgen Havelund, Rudme, er formand for en initiativgruppe, som i nogen tid har arbejdet for at etablere et læplantningslaug på Midt- og Østfyn.

- I forbindelse med udskiftningen for to hundrede år siden blev der plantet masser af hegn – dels som skel mellem markerne og dels som læ for afgrøderne. Siden er mange af disse hegn gået til, og i de sidste to hundrede år er der stort set ikke blevet plantet nye hegn i hele det midt- og østfynske område.

Det siger gårdejer Jørgen Havelund, Rudme, der som formand for en initiativgruppe i nogen tid har været med til at arbejde for at etablere et læplantningslaug på Midt- og Østfyn.

Fra statens side er der nu givet tilsagn om støtte på en halv million kroner til et læplantningslaug for området Tommerup, Broby, Årslev, Ferritslev, Ørbæk, Frørup, Gislev, Kværndrup og Ringe.

Samtidig har en del lodsejere givet udtryk for interesse for at få plantet læhegn og diverse småbeplantninger. På den baggrund har initiativgruppen efter indhentning af tilbud valgt Skovdyrkerforeningen Sydfyn som entreprenør for en kommende læplantning, og der er nu indkaldt til en orienterings- og tilmeldingsaften på Agrogården i Ringe på torsdag, den 13. december, kl. 19.30.

- På Fyn er er lavet læplantningslaug forskellige steder, og det har medført, at der for snart to år siden - i februar 2000 – blev dannet en Fyn-region under De Danske Planteforeninger. Regionen, der omfatter Fyn, Langeland, Ærø og de øvrige øer omkring Fyn, skal varetage de fynske interesser vedrørende kollektive læplantninger.

- Den fynske region er delt op i syv områder, og det er nu »vores tur« her på Midt- og Østfyn til at få plantet.

- Der måtte lange og svære forhandlinger til for at få støtten ind igen, og det skete ikke uden, at støtte til læplantning blev koblet sammen med flere miljøkrav. Blandt andet blev der stillet krav om flere plantearter i læhegnene, ligesom der nu ikke længere ydes støtte til de populære tre-rækkede hegn, men nu kun til hegn med fem-syv rækker planter.

- Det samlede støttebeløb blev halveret, så der kun kan plantes halvt så meget læhegn. Endvidere blev der ændret på bekendtgørelsen vedrørende læplantning således, at den hidtidige normale tilskudssats på 50 procent blev reduceret til 40 procent. Dog ydes der 45 procent tilskud til etablering af læhegn på økologiske vilkår eller i SFL-områder, - og 50 procent hvis der også etableres en »trampesti« langs hegnet. Småbeplantninger på max. 0,5 ha eller max. 20 meter brede kan dog kun opnå 20 procent tilskud.

- For det første hensynet til naturpleje. Ved etablering af læhegn laver man korridorer for vildtet. Læhegn danner forbindelse mellem de forskellige biotoper, og det er til gavn for rådyr, fasaner, harer og andet vildt.

- For det andet viser et stort antal erfaringer og målinger, at lævirkningen helt op til 200 meter ind i en mark hæver temperaturen med to grader. Det betyder med andre ord, at hvis man planter et læhegn, flytter man i virkeligheden klimamæssigt marken ned til Hannover! Og det forøgede udbytte længere inde i marken opvejer til fulde den skyggevirkning, der kan være helt tæt på hegnet.

Med tilskudssatsen på 40 procent vil der være mulighed for et samlet projekt på 1.250.000 kroner, hvilket svarer nogenlunde til, at der kan etableres ca. 17 km hegn.

- I initiativgruppen har vi indsamlet meldinger om interessen for at få plantet læhegn, fortæller Jørgen Havelund. En del vil kun have tre-rækkede hegn, hvilket man må håbe, at der snart igen bliver åbnet mulighed for. Men ud fra de tilkendegivelser, der har været, er entreprenøren – Skovdyrkerforeningen Sydfyn – af den opfattelse, at der godt kan etableres tilstrækkeligt med seks-rækkede hegn til, at der kan laves et læplantningslaug.

- Efter afleveringsforretningen nedsættes et udvalg eller en kommission, som vurderer, om hegnet har den førnødne standard og er levedygtigt, forklarer Jørgen Havelund.

- Omkostningerne ved etablering er i dag ca. 7.300 kroner pr. 100 meter seks-rækket læhegn. Der fra går tilskuddet på 40 procent, så lodsejerens udgift bliver ca. 44 kroner pr. meter.

- Når man indgår i et kollektivt læplantningsprojekt, er det et krav, at hegnet skal stå i mindst 15 år. I modsat fald kan der blive tale om tilbagebetaling af tilskud. Til gengæld har den enkelte lodsejer ret til selv at bestemme, hvor hegnet skal plantes.

- Den kommende bestyrelse skal tage stilling til plantesammensætningen. I den forbindelse mener jeg, understreger Jørgen Havelund, der er uddannet historiker, at man udover forhold som jordens bonitet også bør tage hensyn til lokale traditioner.

- For eksempel er det karakteristisk for Midt- og Sydfyn, at her er mange syrenhegn. Derfor bør syren indgå i plantningen. Det fortælles, at en amtmand i Svendborg for 200 år siden havde en stor forkærlighed for syrener og dekreterede, at de hegn, som skulle plantes i forbindelse med udskiftningen af landsbyernes jorde, skulle være syrenhegn. Derfor er der så mange syrenhegn i det gamle Svendborg Amt.

Læs også