Et dejligt erhverv med et dårligt image

Landbruget har svært ved at tiltrække unge. Der skal 200-300 mere ind på landmandsuddannelsen om året. Ellers kommer erhvervet til at mangle arbejdskraft.

Unge landmænd vil have medarbejdere. Hovedparten af fremtidens heltidsbedrifter vil satse på en eller flere ansatte. Hvis der ellers bliver unge nok, som vil arbejde i landbruget.

Landboforeningerne lavede sidste år en rapport, der viser, at det kan blive svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Med det nuværende frafald på 25 procent undervejs i landmandsuddannelsen skal der 1100-1200 nye elever ind om året på uddannelsen for at klare efterspørgslen. Men i øjeblikket starter der kun omkring 900 på landbrugsskolerne (faglært landmand) og de tekniske skoler (jordbrugsassistent) tilsammen. Der mangler med andre ord 200-300 nye elever om året.

Formanden for Danmarks Landboungdom, Lars Hansen, Højby, mener, at der skal gøres noget mere ved sagen.

- Der skal gøres en aktiv indsats for at rekruttere flere unge til erhvervet. Den opgave er man nødt til at opprioritere endnu mere, end man gør i dag. Men det er et positivt signal, at man nu er begyndt at ansætte studie- og uddannelseskonsulenter rundt omkring i regionerne, blandt andet på Fyn. De er med til at gøre uddannelsen mere synlig på landkortet. Men det er en langsigtet proces, hvor resultaterne ikke viser sig lige med det sammen, understreger landboungdommens formand.

- Hovedårsagen til, at for få unge søger ind på landmandsuddannelsen, er den generelle holdning til landbruget. De unge skræmmes væk af erhvervets dårlige image. Og på mange måder har vi heller ikke kunnet tilgodese de samme arbejdsforhold, som man har i andre erhverv, fordi vi ikke har haft den nødvendige økonomi til det.

- Hvis der kom et mere positivt syn på landbruget, ville der også være flere unge, som søgte ind i erhvervet. Det dårlige image er også årsagen til, at mange unge, som kommer fra landbruget, holder op eller holder sig helt væk fra erhvervet. De vil ikke ind i et fag, hvor man får skæld ud og bliver nedrakket hele tiden, siger Kurt Nissen.

- Hvis der mangler 200-300 unge på landmandsuddannelsen om året, skal vi måske vende bøtten og tage konsekvensen af, at der ikke er så mange, som vil ind i erhvervet. Det må vi indrette os efter frem for bare at sige, at vi under alle omstændigheder vil have nogle produktioner, hvor vi skal bruge fire medarbejdere, men kun kan finde de tre. I den situation må det være bedre at indrette produktionen, så den passer til tre.

- Jeg vil hellere have færre folk ind i landbruget, og det så er nogle, der virkelig brænder for sagen. Vi har ikke brug for 200-300, der siger: Nåh, ja, hvis der ikke lige er noget andet i øjeblikket, så kan vi da godt prøve landbruget. Det duer ikke, mener Ole Nielsen, der har fået hård kritik for sin melding om, at landbrugsskolerne stiller for få krav, og at kun en tredjedel af de unge på uddannelsen er dygtige nok.

- Mange af udlændingene er sikkert aldeles glimrende. Men der vil også være mange, som ikke er det, siger Ole Nielsen.

- Det vil også være forkert, mener Kurt Nissen, at bygge dansk landbrug på udenlandske praktikanter. De skal være et supplement på samme måde, som unge danskere rejser ud i verden for at få nogle oplevelser. Men vi kan ikke basere landbruget på udenlandsk arbejdskraft. Vi skal skabe så gode og ordentlige forhold, at vi kan tiltrække og fastholde de unge. Det andet vil være for kortsigtet.

Lars Hansen er enig. Han mener også, at der indenfor de seneste år er sket meget med hensyn til opfattelsen af landbruget.

- Vi skal fortsætte med endnu mere oplysning om erhvervet, fastslår han. Man møder stadig mange, der har den der Morten Korch-opfattelse af tingene. De bliver fuldstændig imponerede, når de først finder ud af, hvor meget teknologi, der rent faktisk er i landbruget i dag.

- Men vi kommer ikke udenom, at der er rigeligt med landbrugsskoler i forhold til den søgning, der er til dem. Grundskolerne skal ligge spredt ud over hele landet. Men overbygningsuddannelserne kan godt samles på fire-fem skoler, mener Lars Hansen.

- Vi har bedt ministeriet om at fratage nogle af skolerne deres bevillinger. For i sidste ende er det eleverne, der bliver taberne, når skolerne ikke kan klare sig og må lukke, tilføjer landboungdommens formand, der også gerne ser et mere fleksibelt modul 1-a, så skolerne kan undervise mere individuelt i forhold til de elever, der ingen forudsætninger har og dem, der kender meget til landbrug i forvejen.

- Man er ikke dygtige nok til at sortere eleverne. Og der er stor forskel på et hold. Nogle kommer med en studentereksamen i bagagen, andre er mindre bogligt anlagte. Nogle kommer med meget praktisk erfaring, andre helt uden. Når man putter dem på samme niveau, er der nogen, der ikke får noget ud af det. Og de bedste får slet ikke noget ud af det, understreger Kurt Nissen.

- Ja, og det er de dygtige, vi skal bygge på, indskyder Ole Nielsen. De får ingenting ud af det på modul 1, og det går de ud og fortæller til alle mulige andre. Det er uheldigt.

Lars Hansen mener, at billedet er mere nuanceret.

- Vi skal huske på, at der både er brug for nogle med driftslederevner og nogle, der ikke har så store ambitioner. Men næsten 80 procent af de unge tager en gymnasial uddannelse, og det er i denne gruppe, vi skal have fat i de dygtigste til at være driftsledere i landbruget, siger han.

- Hvis vi skal fastholde nogle af de 25 procent, som falder fra under uddannelsen, tror jeg, det er vigtigt med nogle specielle praktikpladser til at tage sig af de unge, der kommer uden nogen erfaring, siger Kurt Nissen.

- Vi kunne for eksempel udvælge 25 praktikværter til i et tæt samarbejde med skolen at tage hånd om de unge, der har lyst til landbruget, men ikke ved hvordan en ko ser ud, og hvordan den skal malkes. Det skal være praktikværter, der har det menneskelige overskud, der skal til for at tage sig af disse unge, siger Kurt Nissen, der forestiller sig et praktikophold af et års varighed, hvor de unge kan lære alle de grundlæggende ting om landbruget.

- Vi oplever, at det ofte er små tvistigheder, der udvikler sig, når det går skævt mellem praktikvært og praktikant. Det kunne vi langt hen ad vejen undgå med et obligatorisk kursus. Men det skal ikke være den enkelte landmand, der betaler for det. Det er et ansvar, som det samlede landbrug må tage, siger Lars Hansen.

Det mener Kurt Nissen ikke. Det er i orden med et kursus. Men det skal ikke være obligatorisk:

- Vi er blevet meget mere strikse i forhold til at godkende praktikstederne. Og jeg er ikke tilhænger af, at man skal på kursus for at være arbejdsgiver. Hvis vi stiller det som et obligatorisk krav, vil der blive endnu flere, som siger, at de ikke vil have de helt unge og uerfarne som praktikanter. Så tager de en modul 1-b’er i stedet for. Lønnen er jo stort set den sammen. Og så slipper man for bøvlet.

Lars Hansen fastholder, at kurset skal være obligatorisk.

- Erfaringerne viser, at dem, der kommer på kursus, ikke har problemer med at tackle praktikken. Dem, der har problemer, er ikke selv klar over det. Og de kommer ikke på kurserne, siger han.

- Det er min oplevelse, at det nok kun er en tredjedel, der virkelig brænder for sagen. Det er katastrofalt. Jeg har i hvert fald haft så mange unge mennesker, at jeg siger: aldrig mere.

Kurt Nissen:

- Er det så de unge, det er galt med. Eller er det dig?

- Jeg ved med mig selv, svarer Ole Nielsen, at jeg vil være en elendig arbejdsgiver. Derfor skal jeg ikke have folk. Min styrke er, at jeg kan indse det. Det er der alt for mange arbejdsgivere, der ikke kan.

Lars Hansen, Kurt Nissen og Ole Nielsen er enige om, at landbruget skal sælges som et alsidigt erhverv, der giver de unge utrolig mange muligheder.

- Det at tage en landmandsuddannelse er aldrig en fejl, mener Lars Hansen. Uanset hvor du kommer hen bagefter, så står folk og river i dig. Du kan altid få arbejde. Og så har man utrolig let ved at komme ud i verden og opleve noget. Den mulighed synes jeg også, de unge skal benytte sig af.

- Landbruget er et spændende og varieret erhverv, siger Ole Nielsen. Men man skal nok indstille sig på, at man ikke har så mange mennesker omkring sig i det daglige. Man skal nok være lidt af en enspænder for at være landmand. Men det er et utroligt spændende erhverv, fordi det er så bredt funderet.

Kurt Nissen peger på, at landbruget er et erhverv i konstant udvikling og derfor hele tiden udfordrende.

- Vi er med til at passe vores natur, vi diskuterer dyrevelfærd, og gør alt hvad vi kan for at leve op til de krav, der stilles til os. Så hvis man har lyst til landbruget, er der ikke ret mange erhverv, der byder på så mange muligheder og udfordringer. Man kan specialisere sig indenfor køer, svin eller markbrug. Og der er aldrig en dag, der er ens.

- Det, vi mangler, fastslår Kurt Nissen, er et bedre image. De unge skal kunne være stolte over at arbejde i landbruget. Og det er der grundlag for. Dem, der er i erhvervet, har det jo godt med at være der.

Læs også