Selv om det er en meget udbredt opfattelse blandt kvægbrugere, så har højtydende malkekøer ikke sværere ved at blive med kalv end køer med lavere ydelser. Tendensen er lige modsat.

Dog er det sværere at opdage brunst hos højtydende køer - og dermed at få disse køer insemineret på det helt rigtige tidspunkt.

Det er nogle af de interessante budskaber, der kom frem ved dyrlægekæden Dyrlæger & Ko ApS’ netop afholdte vinterseminar om reproduktion for kædens dyrlæger.

Ved seminaret fortalte to udenlandske og to danske fagfolk om den sidste nye viden indenfor reproduktion hos malkekøer. Det var professor Stephen LeBlanc fra Canada, doktor Carola Fischer-Tenhagen fra Tyskland, dyrlæge og ph.d. Dorthe Bay Lastein fra Helle Dyrlægerne samt konsulent Niels Bastian Kristensen fra Videncenter for Landbrug, Kvæg.

Mindre tydelige brunsttegn

- En af årsagerne til, at det generelt er sværere at opdage brunst hos højtydende køer, er, at blodet bliver pumpet hurtigere rundt i kroppen på disse køer. Som følge heraf nedbrydes hormonerne hurtigere i leveren, og det gør brunsttegnene mindre tydelige og mere kortvarige, forklarede professor Stephen LeBlanc.

- Den manglende sammenhæng mellem høj ydelse og dårlig reproduktion er blandt andet påvist i en tre år gammel undersøgelse af sammenhængen mellem ydelse, huld og reproduktion. Tendensen var lige modsat, sagde den canadiske professor.

- De pågældende forskere fandt til gengæld ud af, at køer, der er tynde ved kælvning eller taber over én huldkarakter i goldperioden, er meget vanskeligere at få med kalv igen, fortalte Stephen LeBlanc.

Det samme, der skal til

Hans konklusion var, at uanset om målet er en høj mælkeproduktion eller en god reproduktion med hurtig opnåelse af drægtighed, så er det det samme, der skal til, nemlig godt foder, rent, friskt vand og en god »seng« at ligge i.

Konsulent Niels Bastian Kristensen gjorde i sit indlæg blandt andet opmærksom på, at køer, der får problemer efter kælvning, kan opdages allerede næsten to uger inden kælvning på grund af reduceret foderoptagelse, hvilket også svækker deres immunforsvar op mod kælvningen.

Resultatet vil ofte være udvikling af børbetændelse og ketose.

- Problemer som disse kan forebygges gennem en tilstrækkelig energiforsyning. Det sikres dels ved at sørge for ordentlig plads ved foderbordet, dels ved at sikre et tilstrækkeligt højt energiniveau i foderrationen, sagde Niels Bastian Kristensen.

Antibiotika virker ikke

Doktor Carola Fischer-Tenhagen stillede sig yderst kritisk overfor den meget udbredte praksis med at behandle køer med tilbageholdt efterbyrd med antibiotika i form af børstave. Det begrundede hun med, at denne antibiotika-behandling ikke påvirker hverken ydelsen eller reproduktionsevnen positivt.

Denne analyse blev bakket op af dyrlæge, ph.d. Dorthe Bay Lastein. Hun mener, at der er stærkt brug for nytænkning vedrørende kriterierne for behandling af køer med tilbageholdte efterbyrder.

- Med baggrund i den nyeste lovgivning på området har danske kvægbrugere adgang til selv at fjerne tilbageholdte efterbryder og lægge penicillinstave ind. Her skal vi imidlertid være opmærksomme på, at man ikke kan undgå at lave skader på børen, når man stikker en hånd ind for at fjerne resterne af efterbyrden, påpegede Dorthe Bay Lastein.

Mere skade end gavn

Som en af de deltagende dyrlæger på seminaret bemærkede, så gør denne praksis mere skade end gavn, hvis ikke koen er syg på grund af den tilbageholdte efterbyrd.

9-10 dage efter kælvning trækker børen sig sammen, og så kommer eventuelle rester af efterbyrden i langt de fleste tilfælde ud af sig selv. Derfor vil det normalt være nok at fjerne de løsthængende rester af efterbyrden.

- Min opfordring skal være, at man anvender de systematiske kliniske undersøgelser ude i besætningerne til at udvikle bedre behandlingsstrategier - og til at forbedre håndteringen af goldkøerne, så problemerne forebygges, sagde Dorthe Bay Lastein.