Nyt virus slår samtlige nyfødte grise ihjel
En dødbringende coronavirus, PEDV, forårsager lige nu 100 procents pattedødelighed i hundredvis af amerikanske farestalde
Den 10. april i år blev der konstateret de første tilfælde af en ekstrem dødelig virus i amerikanske svinefarme, og siden har sygdommen hærget landet som en steppebrand.
Tilsyneladende findes der ikke nogen effektiv kur mod virus-sygdommen, som med en pattegrisedødelighed på 100 procent stort set lægger i hundredvis af amerikanske farestalde øde lige nu.
100 procent døde
Sygdommen skyldes en coronavirus, som forårsager vandig diarre og hurtig dehydrering, og som kaldes PEDV (Porcine Epidemic Diarrhoea Virus). En sygdom som altså lige nu udrydder hele generationer af nyfødte grise i amerikanske svinebesætninger.
Sygdommen kommer fra Kina, hvor den siden oktober 2010 har forårsaget mere end én million døde grise.
På grund af de katastrofale konsekvenser af sygdommens advarer den britiske svineproducentforening NPA (The National Pig Organisation) nu især om udlandsbesøg for at undgå smitte fra den dødelige sygdom.
Generelt er en høj grad af smittebeskyttelse det væsentligste værn mod at få sygdommen ind i besætningen.
Læs mere i Svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.




































