I slutningen af januar blev der påvist Afrikansk svinepest
(ASF) hos døde vildsvin i Litauen, hvilket medførte et russisk importforbud af
svinekød og levende svin fra hele EU.
Nu har det polske landbrugsministerium oplyst, at der den
15. februar er konstateret ASF i et dødt vildsvin 900 meter fra den
hviderussiske grænse. Det oplyser Videncenter for Svineproduktion (VSP).
- Vildsvin findes vidt udbredt i Rusland, Hviderusland,
Baltikum og Polen. ASF er ind til videre spredt blandt vildsvin i Rusland
og Hviderusland. Vildsvin antages at vandre på kryds og tværs over
landegrænserne, der består af store skovområder. Det var derfor ikke uventet,
at ASF på et tidspunkt kunne påvises blandt døde vildsvin i Litauen og Polen,
konstaterer dyrlæge og afdelingschef for SPF Sundhed og Diagnostik ved VSP Bent
Nielsen på VSP’s hjemmeside.
Polen og EU skal vil tirsdag drøfte, hvilke tiltag fundet
i Polen skal udløse.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
24. september 2026
10 min · I går
Byggestop for grisestalde møder skarp kritik, mens ny stald- og gylleteknik vinder medaljer på EuroTier.