Økonom: Mangel på arbejdskraft kan kvæle opsving
Den del af industrien, der leverer udstyr til landbruget, stiger voldsomt
Og cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby vurderer, at det kan blive et meget stort problem, hvis der ikke kan findes kvalificeret arbejdskraft til fremstilling af maskiner og hjælpemidler til landbruget:
- Det her viser, at vi på et meget tidligt tidspunkt i et økonomisk opsving i Danmark risikerer at komme til at stå i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft – og det betyder, at vi risikerer at få kvalt opsvinget i dets fødsel, siger Thomas Søby til Børsen.
Han konstaterer, at når der allerede er problemer med at skaffe arbejdskraft, er det et tegn på, at – når proppen ryger af flasken ude i resten af verden – der i Danmark vil opstå problemer med at levere de ønskede produkter.
- Der er nogle lamper, der begynder at lyse rødt her, siger Thomas Søby til Børsen.