Værste høst i mange år

- Det bliver godt høstvejr i dag, fortæller Jørn Petersen en tidlig morgen i denne uge. Han dyrker 800 hektar med hvede, raps, ærter og maltbyg – alle som vårsæd - på den flade prærie mellem Calgary og Edmonton midt i staten Alberta i Canada.

- Vi mangler fire til fem gode høstdage endnu. Normalt er vi færdige med at høste til 1. oktober, men stort set alt går imod os i dette års vækstsæson.

Værst for afgrøderne var tre kraftige haglvejr, som satte ind i juli.

- En stor del af vores afgrøder blev slået ned den 17. juli af et meget kraftigt haglvejr. Kornet var lige gennemskredet, og over halvdelen af vores arealer blev tæt på totalskadet.

Haglene var så store, at de også lavede skader på bygninger.

Værste vækstsæson

- Vækstsæsonen har været den værste i mange år, fortæller Jørn Petersen.

Han ejer selv 65 hektar og forpagter resten op til de 800 hektar, som han dyrker. Klimaet i området er påvirket af nærheden til Rocky Mountains-bjergene, der ligger som et flot panorama for enden af de flade marker.

- Vi kan normalt forvente 90 frostfrie dage her og står derfor på spring for at så så tidligt som muligt i april. Men i år forblev det koldt og vådt længe, så vi sluttede først såningen den 8. juni.

- Og allerede den 10. september kom den første nattefrost med efterfølgende 15 centimeter sne. Så alle vores høstklare marker var dækket af et tykt lag sne. Det er usædvanligt for vores område.

Faktisk ligger hans gård sydligere end Danmark, men fastlandsklimaet giver barskere vejrforhold.

- Området er kendt for mange haglbyger, men i år var det særligt slemt. Vi har afgrøderne haglskadeforsikret, men erstatningen dækker kun lige de variable udgifter og ingenting til maskiner eller fortjeneste, siger Jørn Petersen. Han hjælper også naboerne med lidt markarbejde, men har ikke længere husdyr af nogen art.

Tilbage til Canada

Jørn Petersen er født lidt uden for Sønderborg på et mindre husmandssted. Han tog grundskole på Ladelund Landbrugsskole og driftsleder på Gråsten. Undervejs i 1975 besluttede han sig for et halvt år i Canada med AgriVenture, som dengang hed IAEA.

- Jeg kom til en fantastisk værtsfamilie her ved Calgary og havde et rigtig godt halvår herovre – faktisk lige ved siden af hvor vi bor nu, smiler Jørn Petersen.

- Da jeg var færdig på landbrugsskolen, var renten i Danmark tårnhøj, og der var krisetider i landbruget.

Så hans canadiske værtsfamilie opfordrede ham til at komme over igen i en periode.

- Efter et stykke tid fik jeg mulighed for selv at leje noget jord, og fra 1985 lejede jeg også en svinestald. Men jeg kunne ikke tåle den støvede luft i stalden.

- I 1988 blev jeg gift med Sherry, og vi købte denne farm på 65 hektar. Den ligger meget centralt med jord på begge sider af motorvejen mellem Calgary og Edmonton. Det er lidt besværligt at finde overkørsel på den store motorvej.

GPS på alle maskiner

Når høsten er færdig om få dage, skal der stubharves let. Og ikke mere.

- Vi jordbearbejder så lidt som muligt, siger Jørn Petersen, der har tre traktorer i sin maskinpark: En knækstyret 335 hk, en 250 hk og en 130 hk traktor.

- Vi har GPS på så mange maskiner som muligt og har haft det i snart 10 år. GPS er naturligvis mere brugbart på de store flader herovre i Canada end i Danmark.

- Især GPS på marksprøjten vil jeg ikke undvære. Den sparer os nok for overlapning på op til 80 hektar om året.

Førerløse traktorer er dog endnu ikke i almindeligt brug på trods af den åbenlyse fordel på de store marker.

- Det er – ligesom i Danmark – et juridisk spørgsmål om ansvar ved ulykker. Og man kan bare google og se eksempler på, hvor galt det kan gå, smiler Jørn Petersen.

For få benytter AgriVenture i dag

Normalt beskæftiger Jørn Petersen en medarbejder, som han gerne henter i Danmark.

- Uforståeligt nok er der i disse år ikke så mange unge landmænd, der benytter AgriVenture, som da jeg kom herover. Jeg husker, vi var over 600 udvekslingsstudenter.

- Så nu må jeg ofte selv søge og finde unge danske medhjælpere. Og mange vil hellere arbejde med husdyr eller grøntsager end traditionel planteavl.

Hans kone, Sherry, har et deltidsarbejde, hvor hun hjemme ordner betalingsbilag for et lokalt lægehus.

Sherry og Jørn Petersen har fået tre sønner, som i dag er henholdsvis 20, 22 og 24 år – alle på vej ind i andre uddannelser end landbrug.

- På et tidspunkt vil vi sælge farmen, og jordpriserne stiger da heldigvis pænt her i området – blandt andet på grund af den meget olieudvinding. Men vi ejer så kun de 65 hektar ud af vores dyrkede areal, da resten er lejet, forklarer Jørn Petersen.

Olie giver ikke rigdom

Farmen ligger i et udpræget landbrugsområde på den flade, opdyrkede prærie.

- Vi har kun en lille kilometer til nærmeste nabo. Det regner vi som ganske tæt på, smiler Jørn Petersen.

Undergrunden har vist sig for mange år siden at være olieholdig, og der står da også to oliepumper på farmen og vipper op og ned. Desuden breder den nye olieudvindingsform cracking af tjæresand sig sydfra.

- Men meget få landmænd her i området bliver rige af at finde nye olieforekomster under deres marker, fortæller Jørn Petersen.

- Tilbage i 1930’erne solgte næsten alle landmænd rettighederne til undergrunden, da det var hårde økonomiske tider. Kun nogle få farme ejer stadig rettighederne til deres undergrund, og de kan så tjene godt på det.

Dejlig livsform

Den lunefulde vækstsæson midt i Canada har betydet, at Jørn Petersen har fravalgt mere risikofulde afgrøder.

- I en periode havde jeg for eksempel timothehø, der i hårdt pressede baller gik til eksport til Japan. Det kunne give et rigtig godt økonomisk udbytte.

- Men en enkelt byge på et forkert tidspunkt, når høet blev høstet, kunne slå prisen ned fra 200 US-dollars pr. tons til måske 50 dollars. Og så røg hele fortjenesten og lidt til.

Nu dyrker han udelukkende sikre vårafgrøder fra april til oktober.

- Frem til november laver vi let jordbehandling. Resten af året passer jeg mine maskiner i mit opvarmede værksted og fjerner sne omkring bygningerne. Og tager måske en tur til Danmark.

- Men det er en dejlig livsform, vi har herovre. Jeg interesserer mig lidt for curling om vinteren, mens jeg hverken dyrker ski eller jagt – selv om vi har bjergene og vildmarkerne ganske tæt ved, slutter han.