Altødelæggende hagl tre gange og frost med 15 centimeter sne inden høst har været katastrofalt for Jørn Petersens afgrøder
- Det bliver godt høstvejr i dag, fortæller Jørn Petersen
en tidlig morgen i denne uge. Han dyrker 800 hektar med hvede, raps, ærter og
maltbyg – alle som vårsæd - på den flade prærie mellem Calgary og Edmonton midt
i staten Alberta i Canada.
- Vi mangler fire til fem gode høstdage endnu. Normalt er
vi færdige med at høste til 1. oktober, men stort set alt går imod os i dette
års vækstsæson.
Værst for afgrøderne var tre kraftige haglvejr, som satte
ind i juli.
- En stor del af vores afgrøder blev slået ned den 17.
juli af et meget kraftigt haglvejr. Kornet var lige gennemskredet, og over
halvdelen af vores arealer blev tæt på totalskadet.
Haglene var så store, at de også lavede skader på
bygninger.
Værste vækstsæson
- Vækstsæsonen har været den værste i mange år, fortæller
Jørn Petersen.
Han ejer selv 65 hektar og forpagter resten op til de 800
hektar, som han dyrker. Klimaet i området er påvirket af nærheden til Rocky
Mountains-bjergene, der ligger som et flot panorama for enden af de flade
marker.
- Vi kan normalt forvente 90 frostfrie dage her og står
derfor på spring for at så så tidligt som muligt i april. Men i år forblev det
koldt og vådt længe, så vi sluttede først såningen den 8. juni.
- Og allerede den 10. september kom den første nattefrost
med efterfølgende 15 centimeter sne. Så alle vores høstklare marker var dækket
af et tykt lag sne. Det er usædvanligt for vores område.
Faktisk ligger hans gård sydligere end Danmark, men
fastlandsklimaet giver barskere vejrforhold.
- Området er kendt for mange haglbyger, men i år var det
særligt slemt. Vi har afgrøderne haglskadeforsikret, men erstatningen dækker kun
lige de variable udgifter og ingenting til maskiner eller fortjeneste, siger
Jørn Petersen. Han hjælper også naboerne med lidt markarbejde, men har ikke
længere husdyr af nogen art.
Tilbage til Canada
Jørn Petersen er født lidt uden for Sønderborg på et
mindre husmandssted. Han tog grundskole på Ladelund Landbrugsskole og
driftsleder på Gråsten. Undervejs i 1975 besluttede han sig for et halvt år i
Canada med AgriVenture, som dengang hed IAEA.
- Jeg kom til en fantastisk værtsfamilie her ved Calgary
og havde et rigtig godt halvår herovre – faktisk lige ved siden af hvor vi bor
nu, smiler Jørn Petersen.
- Da jeg var færdig på landbrugsskolen, var renten i
Danmark tårnhøj, og der var krisetider i landbruget.
Så hans canadiske værtsfamilie opfordrede ham til at komme
over igen i en periode.
- Efter et stykke tid fik jeg mulighed for selv at leje
noget jord, og fra 1985 lejede jeg også en svinestald. Men jeg kunne ikke tåle
den støvede luft i stalden.
- I 1988 blev jeg gift med Sherry, og vi købte denne farm
på 65 hektar. Den ligger meget centralt med jord på begge sider af motorvejen
mellem Calgary og Edmonton. Det er lidt besværligt at finde overkørsel på den
store motorvej.
GPS på alle maskiner
Når høsten er færdig om få dage, skal der stubharves let.
Og ikke mere.
- Vi jordbearbejder så lidt som muligt, siger Jørn
Petersen, der har tre traktorer i sin maskinpark: En knækstyret 335 hk, en 250
hk og en 130 hk traktor.
- Vi har GPS på så mange maskiner som muligt og har haft
det i snart 10 år. GPS er naturligvis mere brugbart på de store flader herovre
i Canada end i Danmark.
- Især GPS på marksprøjten vil jeg ikke undvære. Den sparer
os nok for overlapning på op til 80 hektar om året.
Førerløse traktorer er dog endnu ikke i almindeligt brug
på trods af den åbenlyse fordel på de store marker.
- Det er – ligesom i Danmark – et juridisk spørgsmål om
ansvar ved ulykker. Og man kan bare google og se eksempler på, hvor galt det
kan gå, smiler Jørn Petersen.
For få benytter AgriVenture i dag
Normalt beskæftiger Jørn Petersen en medarbejder, som han
gerne henter i Danmark.
- Uforståeligt nok er der i disse år ikke så mange unge
landmænd, der benytter AgriVenture, som da jeg kom herover. Jeg husker, vi var
over 600 udvekslingsstudenter.
- Så nu må jeg ofte selv søge og finde unge danske
medhjælpere. Og mange vil hellere arbejde med husdyr eller grøntsager end
traditionel planteavl.
Hans kone, Sherry, har et deltidsarbejde, hvor hun hjemme
ordner betalingsbilag for et lokalt lægehus.
Sherry og Jørn Petersen har fået tre sønner, som i dag er
henholdsvis 20, 22 og 24 år – alle på vej ind i andre uddannelser end landbrug.
- På et tidspunkt vil vi sælge farmen, og jordpriserne
stiger da heldigvis pænt her i området – blandt andet på grund af den meget
olieudvinding. Men vi ejer så kun de 65 hektar ud af vores dyrkede areal, da
resten er lejet, forklarer Jørn Petersen.
Olie giver ikke rigdom
Farmen ligger i et udpræget landbrugsområde på den flade,
opdyrkede prærie.
- Vi har kun en lille kilometer til nærmeste nabo. Det regner
vi som ganske tæt på, smiler Jørn Petersen.
Undergrunden har vist sig for mange år siden at være
olieholdig, og der står da også to oliepumper på farmen og vipper op og ned.
Desuden breder den nye olieudvindingsform cracking af tjæresand sig sydfra.
- Men meget få landmænd her i området bliver rige af at
finde nye olieforekomster under deres marker, fortæller Jørn Petersen.
- Tilbage i 1930’erne solgte næsten alle landmænd
rettighederne til undergrunden, da det var hårde økonomiske tider. Kun nogle få
farme ejer stadig rettighederne til deres undergrund, og de kan så tjene godt
på det.
Dejlig livsform
Den lunefulde vækstsæson midt i Canada har betydet, at
Jørn Petersen har fravalgt mere risikofulde afgrøder.
- I en periode havde jeg for eksempel timothehø, der i
hårdt pressede baller gik til eksport til Japan. Det kunne give et rigtig godt
økonomisk udbytte.
- Men en enkelt byge på et forkert tidspunkt, når høet
blev høstet, kunne slå prisen ned fra 200 US-dollars pr. tons til måske 50 dollars.
Og så røg hele fortjenesten og lidt til.
Nu dyrker han udelukkende sikre vårafgrøder fra april til
oktober.
- Frem til november laver vi let jordbehandling. Resten af
året passer jeg mine maskiner i mit opvarmede værksted og fjerner sne omkring
bygningerne. Og tager måske en tur til Danmark.
- Men det er en dejlig livsform, vi har herovre. Jeg
interesserer mig lidt for curling om vinteren, mens jeg hverken dyrker ski
eller jagt – selv om vi har bjergene og vildmarkerne ganske tæt ved, slutter
han.