Landboformand tiltalt for at underbetale medarbejder

Formand for LHN Jørgen Popp Petersen mener, at han har overholdt reglerne

I næste uge skal formanden for landboforeningen LHN, Jørgen Popp Petersen, for retten i Tønder. Det skriver jv.dk.

JydskeVestkysten har fået aktindsigt i anklageskriftet, og heri fremgår det, at Jørgen Popp Petersen fra oktober 2010 til udgangen af marts 2013 ifølge tiltalen skal have underbetalt sin brasilianske fodermester. Desuden skal landboformanden forudgående have ansat fodermesteren i en periode på ni måneder, hvor arbejdstilladelsen ikke var på plads.

- Det er en rigtig træls sag. Både min medarbejder og jeg mener, at vi har overholdt reglerne, og han er da stadig ansat hos mig, siger Jørgen Popp Petersen til jv.dk.

Ifølge anklageskriftet skal formanden have opnået en økonomisk fordel på godt 130.000 kroner. Pengene kræves konfiskeret – og bliver Jørgen Popp Petersen dømt, venter der ham oveni desuden en bøde på tilsvarende niveau.

Læs også