Forsøg tyder på, at organisk zink kan erstatte zinkoxid

Lav dosis organisk bundet zink er i stand til at mindske antallet af behandlinger mod diarre hos smågrise næsten lige så godt som zinkoxid.

250 ppm organisk bundet zink i form af zinkproduktet Availa-Zn har positiv effekt på smågrises sundhed, og så forurener det 600 gange mindre end zinkoxid i den høje dosis på 2.500 ppm zink i form af 3.000 mg zinkoxid pr. kg foder, som typisk bruges mod fravænningsdiarre.

Det viser en dansk undersøgelse på smågrise de første fire uger efter fravænning, som den danske dyrlæge Pia Conradsen, Svinevet i Haderslev, udførte som en del af hendes uddannelse til svinefagdyrlæge omkring 2001.

Det er på høje tid, at erhvervet undersøger dét potentiale yderligere, mener dyrlægen.

Ligesom i dag var emnet højaktuelt dengang, idet svineproducenterne stod med akutte sundhedsmæssige udfordringer hos smågrisene, efter at erhvervet netop selv havde udfaset brugen af de antibiotiske vækstfremmere i 2000.

 

Forputtet undersøgelse

Men eftersom undersøgelsens resultater lå klar stort set samtidig med, at danske svinedyrlæger fik mulighed for at ordinere 2.500 ppm zink til smågrise i form af 3.000 mg zinkoxid pr. kg foder, kan det være en plausibel forklaring på, at Pia Conradsens undersøgelse aldrig fik den store bevågenhed.

Pia Conradsen gennemførte undersøgelsen på godt 4.700 smågrise, og resultaterne var meget ens i de tre besætninger, der indgik i forsøget:

I gennemsnit var antallet af behandlinger mod diarré omkring 300 procent lavere hos de grise, som fik tildelt 250 ppm organisk bundet zink sammenlignet med grise, der fik henholdsvis 100 ppm zink som zinkoxid eller en blanding af zinkoxid og Availa-Zn (i alt 250 ppm), fremgår det af fagdyrlægeopgaven.

I gennemsnit var der 3,02 behandlinger pr. gris, som fik tildelt 100 ppm zink som zinkoxid, mens der var 1,44 behandlinger pr. gris, der fik 250 organisk bundet zink (Availa-Zn), men blot 0,54 behandlinger pr. gris, når grisene fik 2.500 ppm zink i form af 3.000 mg zinkoxid pr. kg foder.

 

Zinkoxid slår alt

- Zinkoxid var altså klart det bedste, men der var også en overraskende god effekt af Availa-Zn, husker Pia Conradsen om sin fagdyrlægeopgave. Hun ærgrer sig over, at erhvervet ikke har udvist større interesse for at undersøge dette potentiale yderligere i den mellemliggende periode, siden hun lavede sit forsøg.

- Zinkoxid er det bedste, vi har mod fravænningsdiarre. Det er jeg ikke i tvivl om, og jeg håber stadig på – ligesom alle andre – at vi får lov til at fortsætte med at have denne mulighed i stedet for at blive nødt til at anvende større mængder antibiotika.

- Men når det er sagt, så er det kun klogt, at man i tide får undersøgt, hvad der kan være af alternativer til de høje doser zinkoxid. For af hensyn til miljøet er høje doser zinkoxid jo desværre nok en stakket frist.

- Ergo har vi et behov for at få undersøgt effekten af organisk zink i forskellige doser, understreger Pia Conradsen.

 

Miljøeffekten

- Hvad nu, hvis det viser sig, at 400 ppm zink på organisk form har samme effekt som 2.500 ppm uorganisk zink (3.000 mg zinkoxid pr. kg foder, red.)? Vi ved det ikke, hvis vi ikke får det undersøgt, siger dyrlægen, som opfordrer erhvervet til at få det gjort.

- Tænk bare på miljøeffekten af alene, påpeger hun.

- En væsentlig fordel ved anvendelse af 250 ppm organisk bundet zink fra Availa-Zn i forhold til 2.500 ppm zink fra zinkoxid skal findes i zinkudledningen via gødning, konkluderede Pia Conradsen i sin fagdyrlægeopgave.

Resultatet af en analyse af zinkindholdet i gødningen viste nemlig, at skift fra zinkoxid til Availa-Zn (organisk zink) medførte, at udskillelsen til miljøet begrænses – både i forhold til nuværende lovgivning, men især i forhold til anvendelse af 2.500 ppm zink fra zinkoxid, hvor udledningen mindskes med 600 procent.

Availa-Zn er blot ét af flere typer organiske zink-præparater, som der findes på markedet, og som hun mener, det kunne være relevant at undersøge potentialet for.

 

Personalet kunne ikke se forskel

Personalet i de tre besætninger, hvor Pia Conradsens forsøg med Availa-Zn foregik for omkring 15 år siden, kunne ikke med det blotte øje kende forskel på de grise, som fik 250 ppm zink fra Availa-Zn, og de grise, som fik 2.500 ppm zink via 3.000 mg zinkoxid pr. kg foder.

Forsøget var »blinded«, som det hedder, når ingen af de personer, der er i direkte berøring med forsøget, ved, hvilken gruppe dyr, der bliver udsat for hvilken type behandling.

- Hverken jeg eller personalet vidste, hvilken gruppe grise, der fik hvilken type foder, men der blev gættet på livet løs.

- Vi kunne alle se tydeligt forskel på gruppen med den lave dosis zink i forhold til de øvrige. Det kunne ikke skjules, men det var umuligt at se forskel mellem gruppen med 250 ppm zink fra Availa-Zn og den høje dosis zinkoxid, husker Pia Conradsen.

- Alle gættede, men kun én driftsleder i én af besætningerne gættede rigtigt, for det var stort set umuligt. Jeg gættede heller ikke rigtigt, husker Pia Conradsen.

 

Skepsis hos VSP

Avisen har spurgt chefkonsulent i VSP, Niels Kjeldsen, der er er tidligere afdelingsleder i Afdeling for Ernæring og Reproduktion, hvorfor VSP ikke har undersøgt potentialet for organisk zink yderligere i den tid, der er gået, siden Pia Conradsen færdiggjorde sit studie.

Niels Kjeldsen svarer, at han er skeptisk, når det drejer sig om organiske zink-præparater som alternativ til høje doser zinkoxid mod fravænningsdiarre.

Om VSP vil undersøge det yderligere, har han ikke mulighed for at svare på, idet han understreger, at det ikke er en beslutning, der er op til ham.

Derimod vil VSP undersøge, om slagtesvin kan nøjes med mindre zink, end de får i dag.

Mere om det, resultaterne af Pia Conradsens undersøgelse samt avisens leder kan man læse i Effektivt Landbrug fredag.

Læs mere om Zinkfri fravænning

Nu er det slut med anvendelse af veterinær zink i svineproduktionen. Klik her og bliv klædt på til den nye hverdag i svinestalden.

Læs mere her

Læs også