Som i Danmark er det også i Vestaustralien helt afgørende at kunne præstere solid management, hvis man skal skaffe fremmedkapital til at investere i for eksempel en svineejendom.

Det pointerer prokurist og landbrugsrådgiver Mona Petersen fra Nordea i Haderslev. Hun er sammen med sin mand med på turen til Vestaustralien for der at studere etableringsmulighederne for danske landmænd. Ægteparret har selv en større svineproduktion ved Haderslev.

- Som udgangspunkt må man have en stor egenkapital for at komme i gang i Australien. Typisk omkring 60 procent af købsprisen på ejendommen, fordi man er et ubeskrevet blad hos de australske banker. I visse kystegne med mere stabil nedbør og dermed større dyrkningssikkerhed, kan man acceptere 50 procent i egenkapital, siger hun.

En af bankerne er hollandske Rabobank, der sammen med en tre-fire andre banker yder lån til primærproducenter i Vestaustralien.

- Mit indtryk er, at bankerne hernede ikke tillægger det nogen værdi, at man for eksempel som svineproducent har gjort det godt derhjemme. Derimod er jeg sikker på, at man efter to-fire år med gode resultater i produktionen kan vinde deres tillid og opnå gode kreditvilkår. Det virker som om, de er til at snakke med og tillægger god management stor betydning.

- Lånene kan godt laves som stående lån, hvor de årlige afdrag er til forhandling og måske kan undlades i vanskelige år som netop i år, hvor der er tørke i Australien. I praksis oplyser bankerne, at 95 procent af lånene til primærproducenter afdrages løbende over de ti år, forklarer Mona Petersen.

- Renten er til gengæld forholdsvis høj. For tiden må man regne med et niveau på omkring ni procent. Det gælder også en eventuel driftskredit.

- Der er dog andre muligheder. For eksempel er kontraktproduktion af slagtesvin en mulighed. Der er forskellige modeller, men typisk slipper man med disse ordninger for at finansiere dyr og foder, hvilket gør det betydeligt nemmere at komme i gang hernede, siger Mona Petersen.

- Hvis man kommer direkte fra Danmark og i øvrigt opfylder emigrationsmyndighedernes krav for at etablere sig i landet, vil man skulle regne med at have syv millioner kroner med hjemmefra.

- Efter forrentning af fremmedkapitalen er det ikke urealistisk at stå tilbage med tre kvart million for sin indsats. De fleste vil nok have ambitioner om at kunne øge effektiviteten i bedriften, hvilket med danske øjne ikke burde være umuligt. Til gengæld er man altså også nødt til at kunne klare et tørkeår, hvor høsten slår totalt fejl, og foderpriserne stiger med 30-40 procent, pointerer den sønderjyske landbrugsrådgiver.