Danish Crown rummer 19 nationaliteter
(LANDBRUG FYN) På Danish Crown slagteriet i Odense arbejder 19 nationaliteter sammen. 25 procent af medarbejderne er nydanskere. Det har givet slagteriet status som »en særlig rummelig arbejdsplads«.
- Det har været meget godt. Kollegerne er flinke!
Hesmat Rashidi taler ikke flydende dansk endnu. Men han kan håndtere en slagterkniv. Og det gør den iranske flygtning sammen med en masse andre nydanskere på Danish Crown slagteriet i Odense, hvor der slagtes omkring 36.000 svin om ugen, blandt andet Englandsgrise.
Slagteriet tæller ikke færre end 19 nationaliteter, og udlændingene udgør cirka 25 procent af de 820 ansatte, som er slagteriets samlede arbejdsstyrke. Det førte for nylig til et besøg af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der overrakte slagteriet et diplom, som giver den store virksomhed status som »en særlig rummelig arbejdsplads«.
Slagteriet betragter diplomet som et skulderklap til hele virksomheden.
- Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Men det skal være på et konkurrencedygtigt grundlag. Når det er sagt, så mener vi også, at vi har en vis social forpligtelse, siger fabrikschef Bjarne Hansen, som tilføjer, at slagteriet som udgangspunkt altid ansætter de bedst kvalificerede medarbejdere.
Men slagteriet er ikke bange for at ansætte udlændinge.
- Vi skeler ikke til, hvor folk kommer fra. Alle nationaliteter er velkomne. Når vi har så mange udlændinge, skyldes det ikke mangel på arbejdskraft. Der er utrolig mange, som kommer og søger og vil have et job. Og vi har den politik, at der er lige adgang for alle, supplerer driftsleder Mogens Spangsgaard, der dog var lidt betænkelig, da de forskellige flygtninge fra Balkan begyndte at søge arbejde på slagteriet.
- Jeg var spændt på, om for eksempel bosniere og serbere kunne arbejde i den samme virksomhed. Men der har ikke været nogen problemer. De er flygtet fra den samme krig. Og de kan stå ved det samme opskæringsbord uden problemer, siger driftslederen.
Slagteriet har også enkelte døve medarbejdere ansat. De klarer sig også godt og indgår på lige fod med alle andre medarbejdere i produktionen. Kommunikationen klares ved hjælp af et par medarbejdere, der kan tegnsprog, og ved hjælp af en såkaldt døvetelefon.
- Det fungerer godt, siger tillidsmand Kim Laursen. En medarbejder, der har været her i mange år, kan jo pludselig ryge ud i nogle problemer, som gør det svært for vedkommende at passe jobbet. Skilsmisse eller alkoholproblemer for eksempel. Så prøver vi at hjælpe dem, så de kan blive på arbejdspladsen. Det er guld værd.
Slagteriet har et velfungerende partnerskab med Odense Kommune, der gør, at man kan hjælpe medarbejdere, der ryger ud i sociale problemer. Og det fungerer effektivt. Når der opstår en sag, ringer slagteriet til kommunen, og i løbet af en time er der holdt et møde om sagen med kommunens kontaktperson.
- Vi investerer en del kroner i oplæringen af folk. Det koster omkring 35.000 kroner at oplære en ny medarbejder. Så vi smider ikke bare folk ud, for så ryger investeringen jo også. Og vi er i sagens natur en virksomhed, der skal tjene penge, siger Mogens Spangsgaard.
- Når vi har positive erfaringer med udlændinge, handler det først og fremmest om, at der sker en god integration på virksomheden. De ansatte tager godt imod de nye medarbejdere og hjælper dem på plads i det daglige, siger Bjarne Hansen, som tilføjer, at det ikke er noget, virksomheden normalt går ud og præsenterer med de store armbevægelser. Sådan er det bare.
- Vi gør ikke forskel på folk, siger tillidsmand Kim Laursen. Vi er ansat på lige vilkår. Det gælder alle. Det er det, vi har besluttet. Og det er også det mest rimelige.