Tusindvis på staldbesøg
(LANDBRUG SYD) Interessen var enorm, da Landbrugets Byggerådgivning forleden holdt åben stald i hele fire stalde på en gang.
- Ved to af gårdene ved vi, at besøgstallet nåede op på mellem 900 og 1100 besøgene. Vi har generelt erfaring med, at det trækker rigtig mange folk til, når man laver så store åben stald arrangementer, siger Martin Blok fra Landbrugets Byggerådgivning i Varde, der tilføjer, at det drejer sig om cirka dobbelt så mange besøgende som ved mindre arrangementer.
Der var også løsdriftsstalde på programmet hos gårdejer Flemming Jensen, Hustedvej, Nørre Nebel, der viste sin nye isolerede 4 rækkede løsdriftsstald med plads til 125 køer i sengebåse frem. Det samme gjorde gårdejer Bjarne Andersen, Bækhusevej 45, Ovtrup, der netop har taget en ny isoleret 16 rækket løsdriftsstald i brug med plads til 285 køer i sengebåse.
Hos gårdejer Vagn Andersen på Over Fiddevej i Henne var det en ny Delaval malkerobot indsat i en eksisterende stald, der blev vist frem.