Miljøminister: Roundup-indgrebet var velovervejet

- Nogle mener, jeg har været for hård, mens andre kritiserer mig for at have været for blød. Sigtepunktet må have været rigtigt eftersom alle på begge sider er utilfredse med indgrebet over for brug af Roundup om efteråret, siger en tilfreds miljøminister.

Spørgsmålet, om indgrebet i virkeligheden vil betyde flere sprøjtede afgrøder før høst, afviser Hans Chr. Schmidt fuldstændigt. Forslaget netop tager højde for den kritik:

- Altså, man siger normalt, at en mark skal behandles mod kvik en gang hvert fjerde, femte år. Tidspunktet den 15. september er valgt, så der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke er risiko for grundvandet. Men vi vurderer, det samtidigt er muligt at bekæmpe eksempelvis kvik cirka tre uger efter høst. Det er altså kun et spørgsmål om planlægning og afgrødevalg. Landmanden vil selvfølgelig vælge en passende afgrøde til den behandling, marken skal have.

Indgrebet vil således efter hans opfattelse hverken give anledning til mere ukrudt eller øget forbrug af sprøjtemidler end ellers.

- Jamen det er en total misforståelse, at der skal være tale om sundhedsfare, før vi skal gribe ind over for et stof. Så kritikken er på det punkt helt forfejlet. Her gælder forsigtighedsprincippet om, at vi simpelthen ikke vil have de stoffer i grundvandet. Det er mit ansvar, at vi fortsat kan skaffe rent og urenset drikkevand også i fremtiden, og det skal vi ikke spille hasard med. Det er også i landbrugets interesse.

- Læg mærke til, at vi har lavet et afbalanceret indgreb over for brug af stoffet på lerjorde, mens landbrug på sandjorde ikke rammes. Og Roundup har nu vist sig at kunne trænge ned gennem revner eller sprækker og nå grundvandet. Det er problemet.

Hans Chr. Schmidt understreger, at afgørelsen udelukkende bygger på rent sagligt-faglige begrundelser. Undersøgelser har nemlig vist, at nedbrydningen af stoffet går betydeligt langsommere om efteråret. Og de store regnskyl, som kan nedvaske glyphosat, falder ofte efter 15. september, hvor jorden er mere mættet med vand.

Siden hen er ministeren dog blevet konfronteret med særlige problemer for reduceret jordbearbejdning, og Hans Chr. Schmidt overvejer derfor i øjeblikket, hvorvidt indgrebet skal tage særligt hensyn til denne dyrkningsform.

Blandt andet hævder fortalerne herfor, at netop reduceret jordbearbejdning medvirker positivt til at lukke de makroporer eller sprækker i jordlagene, som beskytter grundvandet. Og metoden betyder også mindre udvaskning af kvælstof.

Et af problemerne er, at vi har for meget central styring og for lidt medejerskab til naturen.

- Vi skal passe på med at trække løsninger ned over hovedet på folk, lyder målsætningen fra Hans Chr. Schmidt.

Blandt andet i ferier er Hans Chr. Schmidt vikar for fødevarministeren og han oplever et endog meget godt samarbejde med Marianne Fischer Boel.

Et af de emner han vil drøfte med fødevareministeren er, hvordan man politisk kan medvirke til, at værdifulde naturarealer ikke gror til i pil og buske. Midlet mod en forarmet natur skal være afgræsning med kreaturer og får – et problem, som flere har gjort ham opmærksom på.

Den nyligt indgåede, frivillige aftale for store dele af Tøndermarsken om afgræsning og skånsom pleje til gavn for fuglelivet af nu 700 hektar, fremhæver miljøministeren gerne.

- Nu har det vist sig, at Skov- og Naturstyrelsen og lokale landmænd kan finde ud af noget fornuftigt, når samarbejdet sker på frivilligt grundlag. Det var netop problemet under den tidligere regering, påpeger Hans Chr. Schmidt som et godt eksempel på hans nye linje i miljøpolitikken.

Ud at se med DSB, hedder et gammelt slogan, som måske burde hitte hos en miljøminister. Men Hans Chr. Schmidt foretrækker ministerbilen for at nå længst muligt – ud at snakke med lokale miljøforvaltere. 85.000 kilometer blev det til i fjor – og en nærmest stakåndet ministerchauffør.