Økologisk ægproduktion under pres

I en gennemsnitlig, økologisk hønsegård med 100 høner dør de 16 som følge af produktionsmetoden.

Dyrene bukker simpelthen under for ubehageligheder som stress, ringe foder, mangel på medicin og kannibalisme. Til sammenligning ligger dødeligheden hos konventionelle, æglæggende høner på cirka fem procent.

Tallene fra de økologiske ægproducenter har fået formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, til at fremsætte et forslag om at tillade næbtrimning af økologiske høns. Det afvises imidlertid blankt af økologerne.

- Løsningen på problemerne er ikke at klippe næb af vores høns og lukke dem inde i mørke rum igen, fastslår Jørgen Pedersen, der er formand for Brancheforeningen for økologiske Æg- og Fjerkræproducenter. Han fortsætter:

- Vi er heller ikke tilfredse med de problemer, der er med fjerpilning og dødelighed i nogle økologiske besætninger. Men når man tager store nye udfordringer op, sker det ikke uden, at man får problemer.

Trods problemerne betegner Jørgen Pedersen de økologiske ægproducenters indsats som banebrydende på det dyrevelfærdsmæssige område.

Han anbefaler, at der indføres såkaldt berigede bure i den danske ægproduktion. I disse bure har hønerne adgang til en redekasse og strøelse. Og i forhold til konventionelle bure får dyrene lidt mere plads. Burene benyttes ikke i Danmark i dag.

- Vi anser de berigede bure for et fremskridt i forhold til de nuværende bure. Og burene kan accepteres så længe, der ikke findes noget bedre alternativ, og selvom der dyreetisk er problemer med at holde høns i små bure, lyder det fra Det Dyreetiske Råd’s formand.

- Men desværre er der ikke nogen af de måder, hvorpå man producerer æg på i dagens Danmark, som kan leve op til denne målsætning, siger han og konkretiserer:

- I burene er der meget begrænsede udfoldelsesmuligheder, og i de systemer, hvor hønerne har større udfoldelsesmuligheder, er der til gengæld meget store sundhedsproblemer. Der er brug for nytænkning. Og indtil videre må vi prøve at finde den for dyrene mindst dårlige løsning, mener altså Peter Sandøe.

Branchen arbejder desuden med etablering af en velfærdskommission, der tager ud til besætninger, der har problemer. Det arbejde har været i gang i ni måneder.

- Adgang til dagslys, adgang til en hønsegård, rigelig plads og bevægelsesfrihed og et intakt næb er vigtige forudsætninger for, at en høne kan have et godt liv. De forhold vil vi ikke ændre på, men hellere løse problemer, der opstår, når hønsene får disse muligheder for naturlig adfærd. Der er ingen vej tilbage til burene, fastslår øko-producenternes formand Jørgen Pedersen.