Fortsætter reduktionen i foderroe-arealet med samme hastighed som op gennem 1990’erne, vil afgrøden være helt ude af billedet om blot 2-3 år.

Sådan tror Rudolf Thøgersen, specialkonsulent for grovfoder på Landskontoret for Kvæg, imidlertid ikke det vil komme til at gå.

- Der vil utvivlsomt være en mindre gruppe, som vælger at holde fast ved foderroerne – i hvert fald i nogle år endnu. Det vil være de, som ligger helt i top udbyttemæssigt og har investeret i det nødvendige grej til at håndtere roerne, siger han.

I perioden fra 1990 til 2000 er arealet med foderroer reduceret fra 102.000 hektar til 17.500 hektar. Og alt tyder på, at arealet med foderroer er yderligere reduceret i år.

Specialkonsulenten peger på, at roerne står stærkest i konkurrencen med kornet på de uvandede sandjorder på grund af den lange vækstsæson, hvor de har et par efterårsmåneder ekstra til at indhente noget af det tabte, hvis der har været en lang, tør sommer.

- Kornprisen er stort set halveret siden midten af 1980’erne. Hertil kommer, at der fodrings- og ydelsesmæssigt ikke er noget problem i at erstatte roer med korn - bortset fra, at fedtprocenten typisk falder med 0,2-0,3, forklarer Rudolf Thøgersen.

- Hvis der ikke sker ændringer i det indbyrdes prisforhold mellem korn og foderroer i de kommende år, vil foderroerne efter al sandsynlighed praktisk talt være ude af billedet om fem-ti år. Med til at skubbe roerne ud er også det øgede pres fra de stadigt større besætninger om en rationel produktion med færrest mulige afgrøder, føjer han til.

Rent arealmæssigt har majsen fyldt en stor del af det tomrum ud, som foderroerne har efterladt sig. Majsarealet er således øget fra 19.000 hektar i 1990 til 61.000 hektar i 2000, og stigningen fortsætter tilsyneladende.

Majsensilage har den fordel, at den fodringsmæssigt passer fint sammen med både frisk græs om sommeren og græsensilage om vinteren på grund af det højere strukturindhold og det lavere proteinindhold.

(4)

Rudolf Thøgersen fra Landskontoret for Kvæg gør imidlertid opmærksom på, at arealtallene for helsæd kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet de svinger meget fra år til år.

- Hvor stor en del af en vårbygmark, der i sidste ende bliver høstet som helsæd, bliver ofte først bestemt på en ret sent tidspunkt, da det typisk afhænger af, hvordan de øvrige grovfoderafgrøder tegner til at ville give, påpeger han.

Indenfor helsæden udgør vårbyggen nu kun omkring 1/3 af arealet mod 2/3 i 1990. Omvendt er det gået for byg/ærtehelsæden, som sidste år udgjorde cirka 1/3 af det samlede helsædsareal mod 12 procent i 1990.

Arealerne med kløvergræs i omdrift holder sig ret konstant på omkring 250.000 hektar. Derimod har arealerne med vedvarende græs været svagt faldende i en årrække og faldt fra 217.000 hektar i 1990 til 170.000 hektar sidste år.