Mangler arbejdskraft til grønsagsproduktion

Dyrkerne skal stå sammen om afsætningen. Ellers sætter aftagerne dagsordenen - og priserne, siger stor grønsagsdyrker på Lammefjorden.

Planteavler og grøntsagsdyrker Boje Skytte, Brogaard ved Fårevejle på Lammefjorden i Nordvestsjælland, adskiller sig fra det store flertal ved at drive sin egen ejendom konventionelt og naboejendommen, Stubberupholm, som han har forpagtet, økologisk. Naboejendommen drives som et anpartsselskab, Stubberupholm Øko ApS.

Inklusive tilforpagtede arealer drives cirka 108 konventionelt med 14,2 hektar gulerødder, 2 hektar pastinak, 4,5 hektar rodpersille, 2,5 hektar rødbeder og ikke mindre end 19,7 hektar stikløg samt vinter-brødhvede, vår-brødhvede og oliehør.

På de godt 95 hektar på den økologisk drevne naboejendom dyrkes der 18,5 hektar gulerødder, 10 hektar spinatfrø, to hektar stikløg samt vinter-brødhvede og vårhvede.

Boje Skytte har dyrket grøntsager i en årrække og er, så vidt vides, landets største stikløgsavler. Han afviser at oplyse nøgletal fra bedriften. Men det skinner igennem, at indtjeningen fra grøntsagsavlen er høj sammenlignet med almindelig planteavl.

Dyrkning af grøntsager giver en meget høj omsætning pr. hektar, men det er samtidig en meget omkostningstung produktion, først og fremmest på grund af et stort arbejdskraftbehov. Sidste år udgjorde den samlede lønudgift 1,5 millioner kroner, oplyser Boje Skytte.

Netop det med arbejdskraften er et stort problem. I øjeblikket er det meget vanskeligt at skaffe de nødvendige faste medarbejdere. Dem er der brug for fire af året rundt, men i øjeblikket er der kun tre.

- Jeg tror arbejdskraftproblemet fremover skal løses med større maskiner og maskinsamarbejde mellem bedrifterne, siger Boje Skytte.

- Udover de faste medarbejdere har vi en række mennesker, som vi kan trække på under spidsbelastninger. Blandt andet har vi skolebørn til at hjælpe med ukrudtslugning af de økologiske gulerødder, fortæller han.

Selvom dækningsbidraget er højt i de økologiske afgrøder, vil Boje Skytte ikke lægge sin egen ejendom om til økologisk drift.

- Når det går godt, er dækningsbidraget generelt højt. Men man skal ikke glemme, at der kan komme vanskelige år indimellem, hvor det går galt med for eksempel ukrudtsbekæmpelsen og dermed også for udbyttet og dækningsbidraget. Man har nu engang flere muligheder for at redde sig ud af en vanskelig situation med konventionel dyrkning. Derfor foretrækker jeg også fremover at have flere strenge at spille på, siger han.

- Når jeg ikke vil gå helt over til økologisk drift, hænger det også sammen med, at jeg tror, priserne på økologiske produkter generelt vil falde, når udbredelsen af økologisk dyrkning på et eller andet tidspunkt har fundet et naturligt leje. Hvornår det sker, er imidlertid svært at vurdere, tilføjer Boje Skytte.

Sidste år var hans økologiske vinterhvede en sand succeshistorie. Gennemsnitsudbyttet lå på 80 tønder pr. hektar, og afregningsprisen var 200 kroner pr. tønde.

De konventionelt dyrkede gulerødder afsættes via Gulerodsgruppen A/S. De økologiske gulerødder sælger han til det nordsjællandske pakkeri Søris. Løgene afsættes dels på hjemmemarkedet til FDB, Netto-kæden og andre professionelle avlere og eksporteres desuden til lande som Storbritannien, Sverige, Finland og Baltikum via frøfirmaet Garta. Rødbeder, pastinak og persillerod afsættes i færdigposer via GASA-Nordgrønt til Netto-kæden og Københavns Grønttorv.

- En af fordelene ved grøntsagsproduktion er, at afsætning og priser ikke er særligt konjukturfølsomme, så priserne under normale omstændigheder er forholdsvis stabile. Skal der siges noget negativt, er det efter min mening, at der ude i de danske butikker er alt for lidt sammenhæng mellem pris og kvalitet. Er der en butikskæde, der eksempelvis får tilbudt gulerødder til en lav pris, er det ofte fordi, at leverandøren har en dårlig kvalitet eller holdbarhed, og derfor skal af med sin vare her og nu. Det er imidlertid den pågældende leverandør, der så til dels er prissættende på markedet, siger Boje Skytte.

- Kigger man derimod på det engelske marked, får butikskæden den kvalitet, den ønsker at betale for, forklarer han.

Læs også