Rapport med væsentlige mangler

Det var en af viceformand i Landboforeningerne Henrik Høeghs kommentarer, på et pressemøde i Bondestuen på Bakken, som Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug havde indkaldt til torsdag, da rapporten blev offentliggjort.

- Landbrugets organisationer er også enige med udvalget i, at der skal gøres en indsats for at sikre værdifulde og sårbare naturområder, fortsatte viceformanden.

Rapporten har ifølge Henrik Høegh imidlertid tre væsentlige mangler. For det første er der ikke i rapporten den videnskabelige dokumentation og dermed også viden om naturens tilstand.

For det andet beklager landbruget, at der i udvalget ikke har været afsat den fornødne tid til at foretage konsekvensberegninger af udvalgets anbefalinger for samfundet og erhvervet. Noget som rapporten også peger på.

For det tredje har rapporten slet ikke beskæftiget sig med andre erhverv og trafikkens indvirkning på naturen.

Samlet mener landbruget derfor, at der nu skal bruges tid og kræfter på at tilvejebringe den manglende faglige viden, så beslutningerne træffes på et solidt fagligt grundlag, dels at få foretaget en analyse af de samlede konsekvenser for samfundsøkonomien, statsbudgettet og ikke mindst landbrugserhvervet og den enkelte landmand.

- Konsekvenserne skal afdækkes, inden der træffes beslutning om helt eller delvist at gennemføre udvalgets anbefalinger, siger Henrik Høegh.

- Vi har hele tiden været imod et sådan ønske, idet en afstraffelse af landmændene ikke er midlet til at sikre en bedre beskyttelse af naturen. Vi har derimod i udvalget fremført, at vi kan acceptere, at samtlige støtteordninger (hektarstøtten og husdyrpræmierne) reduceres med 1-2 procent. Disse midler kan sammen med den nationale medfinansiering målrettes mod forbedringen af naturtilstanden.

- Den store uenighed i udvalget har medført, at det i rapporten alene fremgår, at miljøbetinget støtte og graduering har været drøftet i udvalget, men at udvalget ikke har kunnet nå til enighed om anbefalinger på dette område, siger viceformanden.

Der lægges i rapporten op til, at det brede engagement i lokalbefolkningen er en vigtig forudsætning for den fremtidige naturbeskyttelse. Udvalget anbefaler således, at der udarbejdes en strategi for, hvordan lokalområder i højere grad kan inddrages og engageres i naturbeskyttelsesarbejdet.

- Vi har i udvalgsarbejdet støttet, at man får øget det lokale engagement gennem bl.a. den såkaldte »køkkenbordsmodel«. Dette skal ses i sammenhæng med, at landbruget i forbindelse med udvalgsarbejdet har forsøgt at præge dette i en retning, således at der i højere grad bliver tale om indgåelse af frivillige aftaler til sikring af naturkvaliteten i stedet for generelle krav om for eksempel stop for gødskning, pesticidanvendelse, udvidelse og etablering af husdyrbrug.

- Dette er for en del lykkedes, idet mange af udvalgets anbefalinger bygger på frivillige aftaler under for eksempel MVJ-ordningen, fastslår Henrik Høegh.

Det betyder ifølge Naturrådets formand, at politikerne må tage over og gøre arbejdet færdigt.

Miljøminister Svend Auken fastslår over for Effektivt Landbrug, at Wilhjelmudvalgets anbefalinger er et skridt i den rigtige retning. Han er ikke indstillet på at stille yderligere krav til landbruget, men han ønsker at forenkle lovgivningen, så landmanden nemmere kan overskue, hvad der er hans ret og pligt.

Miljøministeren vil også arbejde for, at rollerne fordeles, og at finansieringen fastlægges.

- Der skal skabes en finansiering både af det offentlige og landbruget. Men jeg forestiller mig ikke, at det er den enkelte landmand, der skal betale, men hele erhvervet, siger Svend Auken.

- Endelig er vandmiljø planen og ammoniak handlingsplanen ikke med. Det kører uafhængigt af Wilhjelmudvalgets arbejde, fastslår miljøministeren.