Plantedirektoratet har gennemgået det foder, der er leveret til bedriften i perioden fra august 1996 (et halvt år før koen blev født) og frem til maj 1999. Inkubationstiden for udvikling af BSE menes at være mindst 20 måneder, så en smitte via foderet kan senest være sket i forsommeren 1999. Undersøgelsen har koncentreret sig om tilstedeværelse af kød- og benmel fra drøvtyggere i foderet. Brug af kød- og benmel fra alle pattedyr har været forbudt i kvægfoder siden begyndelsen af 1997.

Da koen formodentlig er smittet flere år tilbage i tiden, er det meget vanskeligt at finde den eksakte smittekilde - men Plantedirektoratet peger på forskellige muligheder, hvor smitte ikke helt kan udelukkes.

- Vi kan konstatere, at foderlovgivningen er overholdt - både på bedriften og på de mange foderstofvirksomheder, der i perioden har produceret og leveret foder til gården. Som i de to tidligere danske tilfælde af BSE kan det dog ikke helt udelukkes, at noget af foderet utilsigtet kan være blevet forurenet med kød- og benmel, enten under transport eller opbevaring på foderstofvirksomhederne, forklarer specialkonsulent Jens Litske Petersen.

Som i de to tidligere BSE-tilfælde kan koen fra Sønderjylland også have indtaget kød- og benmel, hvis den ved en fejl har fået foder, beregnet til andre dyr på bedriften. Der har været foder til både høns, svin, heste og hunde på gården, men sandsynligheden for, at koen har kunnet æde af dette foder er ikke særlig stor.

- Det kan dog være et rent tilfælde, at der er sammenfald mellem brugen af dette foder i de tre besætninger. Fremover vil vi dog i større udstrækning rette søgelyset mod brugen af fedt i foder. Det gælder både i vores almindelige rutineovervågning af foder, og særligt i vores undersøgelser af kommende BSE-tilfælde, siger Jens Litske Petersen.