Har du prøvet det? Ny trend har vundet indpas i danske haver
Flere haveejere vender spaden ryggen og lægger i stedet lag på lag af liv. »No-Dig«-metoden handler ikke kun om nemme løsninger – men om at genopdage forbindelsen til jorden.
I en »No-Dig«-køkkenhave bygges jorden op lag for lag – her med pap, pilekompost og flis. Resultatet er færre ukrudtsproblemer, levende jord og en arbejdsform, der føles mere i pagt med naturen. Fotos: Ny Vraa
Det begynder med et stykke pap og lidt tålmodighed. Ingen larm fra motorfræseren, ingen jord der vendes på hovedet. I den moderne køkkenhave spirer en ny – eller måske ældgammel – tanke: at lade jorden være i fred.
Den engelske »No-Dig«-metode har vundet indpas i Danmark, og Haveselskabet bakker nu op. Men som i al god jordfortælling gemmer det en sandhed: Det usynlige liv under overfladen gør hele forskellen. I Nordjylland har kompostproducenten Ny Vraa gjort det til sit kald at levere muld med mikroliv og mening. For uden levende jord – ingen levende have.
Foråret er over os, og vi vender og graver i jorden for at så, vande, gøde og – ikke mindst – luge os gennem sæsonen. Det er den klassiske måde at holde køkkenhave på for mange danskere, men også årsagen til, at mange mister modet og opgiver.
Jorden er vigtig i »No-Dig«-haven
Sådan er det ikke i »No-Dig«-køkkenhaven. Her lader man jorden være, hvilket både sparer arbejde og mindsker mængden af ukrudt. Haveselskabet anbefaler nu metoden.
Men kvaliteten af jorden er afgørende – det handler ikke bare om at undgå spaden. Den muld, kompost eller jord, man bruger, skal være levende og rig på mikroliv. Det understreger man hos den nordjyske landbrugsvirksomhed Ny Vraa, som har specialiseret sig i kompostjord med et højt indhold af bakterier og svampe – det såkaldte mikroliv – som kan gøre kunstgødning og sprøjtemidler overflødige.
- Jeg tænkte ikke over kvaliteten af jorden, da jeg skulle have køkkenhave, og selv anlægsgartneren sagde, at »jord jo bare er jord«, så det troede jeg da på dengang, fortæller Peter Christoffersen, direktør i Ny Vraa. I dag arbejder han for at ændre den måde, danskerne tænker ernæring og vækstmedier på, når de går i haven.
Liv i haven kræver liv i jorden
Der er stor forskel på at dyrke i levende kompost og i døde vækstmedier som spagnum, og det har stor betydning for, hvor meget arbejde man får med sin have.
- Vi ser et øget fokus på bæredygtighed og CO₂-reduktion og en bevægelse væk fra spagnum, og det er helt sikkert positivt. Spagnum er et dødt materiale, som ikke gør andet end at holde planten oprejst. Skal den trives, må man tilføre kunstgødning – og det ender altså på tallerkenen og i kroppen, siger Peter Christoffersen i en pressemeddelelse.
Han havde selv opgivet køkkenhaven, da ukrudtet tog over. I dag står han med en omtrent 80 kvadratmeter stor »ukrudtsfri« have – takket være »No-Dig« og kompostjord.
- Jeg anede ikke noget om kompost, da jeg gik i gang, men har set effekten. Pilekompost komposterer ved høje temperaturer over lang tid. Det betyder, at der ikke er levende ukrudtsfrø tilbage – men derimod et rigt mikroliv. Hvis man bruger pilekompost og anlægger haven efter »No-Dig«-princippet, skal den bare anlægges korrekt fra start – så er den næsten vedligeholdelsesfri, siger han.
Når jorden er levende, smager høsten af mere. Gulerødder, tomater og krydderurter dyrket uden at vende jorden og uden kunstgødning – kun med kompostens mikroliv som medspiller.
