Gennembrud for EU-lov efter dansk pres: Udsigt til brug af genteknologi i planteforædlingen
Sent onsdag faldt der en aftale på plads, der kan bane vejen for brugen af de såkaldte NGT'er, der kan føre til forædling af planter, der er mere naturligt resistente overfor sygdomme og klimaforandringer. Det glæder både fødevareminister Jacob Jensen (V) og L&F.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er glad og stolt over den nye aftale mellem ministerrådet og parlamentet i EU-sammenhæng om at give NGT-teknologien mere fri til bl.a. planteforædlingen. Arkivfoto
EU er kommet et stort skridt nærmere en ny lovgivning for nye genomiske teknikker (NGT), efter at Ministerrådet og Europa-Parlamentet har indgået en foreløbig aftale om reglerne.
Det er det vigtigste gennembrud i processen indtil nu og giver udsigt til, at teknikker som Crispr/Cas9 fremover kan anvendes langt mere direkte i europæisk planteforædling.
Ifølge aftalen skal der laves en juridisk ramme for NGT’er, der både skal styrke konkurrenceevnen i den europæiske agrofødevaresektor, forbedre fødevaresikkerheden og reducere EU’s afhængighed af import udefra. Samtidig fastholdes kravene om beskyttelse af miljø, dyre- og menneskesundhed.
Et vigtigt redskab
Fødevareminister Jacob Jensen (V) kalder aftalen en vigtig milepæl for fremtidens planteforædling, og han er stolt af, at man er kommet i mål med aftalen under det danske EU-formandskab.
Han peger på, at forordningen vil gøre det muligt at udvikle nye plantesorter, der er mere modstandsdygtige over for klimaforandringer og som kræver mindre gødning og færre persticider.
- Det har helt konkret betydning for os alle, og det er et vigtigt redskab, der bidrager til at løse landbrugets udfordringer. Med den nye teknologi får planteforædlere muligheden for at skabe stærkere afgrøder, der f.eks. kræver færre pesticider eller bedre tåler klimaforandringerne, siger fødevareministeren og fortsætter:
- På den måde sikrer vi en mere modstandsdygtig og stabil fødevareforsyning i Europa. Med nye genomteknikker kan vi skabe løsninger langt hurtigere end med traditionelle metoder og sørge for, at Danmark og EU står forrest, når det gælder fødevareforsyning, global konkurrenceevne og grøn omstilling, siger han.
I flere år har der på forsøgsbasis været brugt Crispr/Cas9-teknologi, også i Danmark. Kartoffelplanten på billedet har til eksempel fået ændret sit stivelsesindhold ved hjælp af teknologien. Arkivfoto: KMC/Københavns Universitet/Elisabeth Johansen
To spor i loven
Aftalen deler NGT-planter i to kategorier. Kategori 1 (NGT-1) omfatter planter, der vurderes at være på linje med konventionelt forædlede sorter. Her indføres en forenklet procedure, hvor nationale myndigheder skal bekræfte, at en plante hører til kategori 1. Plantens afkom skal ikke efterfølgende igennem ny verifikation.
NGT-1-planter og produkter skal som udgangspunkt ikke mærkes som NGT, fordi de sidestilles med konventionelle sorter. Dog skal frø og andet formeringsmateriale mærkes, så producenter og aftagere, der ønsker en NGT-fri værdikæde, kan vælge det.
Samtidig indfører aftalen en udelukkelsesliste for visse egenskaber i NGT-1. Herbicidtolerance og produktion af kendte insekticidstoffer kan ikke placeres i kategori 1, men ryger i kategori 2.
Kategori 2 (NGT-2) omfatter planter med mere omfattende genetiske ændringer. Her fastholdes den eksisterende GMO-lovgivning med krav om autorisation, sporbarhed, overvågning og obligatorisk mærkning. Medlemslandene kan desuden vælge at fravælge dyrkning af NGT-2 på eget territorium.
L&F: Et gennembrud
Christian Høegh-Andersen, vicepræsident i Cogeca og næstformand i Landbrug & Fødevarer, ser aftalen som et tydeligt signal om, hvor EU er på vej hen:
- Vi glæder os over det store skridt, der bliver taget med aftalen om de nye præcisionsforædlingsteknikker, NGT. Det er et vigtigt signal om, at EU vil sikre og forbedre konkurrenceevnen for det europæiske landbrugs- og fødevareerhverv, samt sikre grundlaget for bedre sorter som er mere modstandsdygtige, med lavere miljøaftryk og tilpasset ændrede klimaforhold, siger han.
Han peger samtidig på, at aftalen er resultatet af bred interesse i hele værdikæden – også fra Danmark:
- Hos os har vi arbejdet for at få dette på plads gennem blandt andre Copa-Cogeca og Euroseeds, og det er generelt positivt at se den brede opbakning i hele værdikæden i Bruxelles. Herhjemme har blandt andre virksomheder som KMC, DLF, DLG, DLA og flere landmænd gjort en stærk indsats og været med til at skubbe på. Nu ser vi frem til at følge den videre proces og håber på en endelig godkendelse i starten af det nye år, siger Christian Høegh-Andersen i en pressemeddelelse.
Patentregler under lup
Aftalen adresserer også bekymringer om patenter og adgang til frø. Ved registrering af NGT-1-planter skal virksomheder oplyse om eksisterende eller verserende patenter i en offentlig database.
Der oprettes samtidig en ekspertgruppe på EU-niveau, som skal følge patenters virkning på innovation og frømarkedet. Ét år efter lovens ikrafttrædelse skal Kommissionen fremlægge en analyse af konsekvenserne og eventuelt foreslå yderligere regulering.
Den foreløbige aftale skal nu endeligt godkendes af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Men med den politiske enighed på plads er EU nu væsentlig tættere på at gøre præcisionsforædling til et regulært værktøj i den europæiske planteproduktion, hvilket kan få stor betydning, ikke mindst set i lyset af de mere og mere begrænsede muligheder for at bruge pesticider i fx. plante- og kartoffelproduktionen herhjemme.
