Målet er 60.000 slagtesvin

Grundige forundersøgelser har været stor gevinst for danske investorer i Litauen. Den rigtige beslutning har givet effektiv svineproduktion med over 28.000 slagtesvin årligt. Dubleringen er undervejs.

Effektivt Landbrugs udsendte medarbejder

- Totalt set kan jeg bekræfte, at vi føler det bæredygtigt at have etableret os i Litauen med svineproduktion.

Sådan siger direktør Jørgen Andersen fra selskabet UAB »Saerimner«. Bedriften ligger i Salociai i det nordlige Litauen - tæt på grænsen til Letland.

- Vi er netop i færd med at foretage en udvidelse af vores produktion på en anden ejendom. Det vil fordoble vores produktionskapacitet. Det sker kun, fordi grundlaget for en sund virksomhed er tilstede.

Som en af de fire danske investorer bag selskabet har han den daglige administrative og kommercielle føling med arbejdet og udviklingen for den store svinebesætning på godt 1.200 søer og en årlig produktion på 28.000-30.000 slagtesvin. Som daglig følgesvend i Litauen har han kollegaen og medinvestoren, Claus Baltsersen, der har ansvaret for svineproduktionen.

- Ved at have været her i flere år er vi blevet dus med tingene. Men det har været en uvurderlig hjælp, at vi forinden havde en forholdsvis lang periode med grundige forundersøgelser, pointerer Jørgen Andersen.

Den 25. maj 1999 var selskabets overtagelsesdag for et bygningskompleks på 17.000 kvadratmeter, som var en statsejendom med en sobesætning på 750 søer, der senere er udvidet. Der fulgte ikke landbrugsjord med købet, da udlændinge og selskaber ikke kan købe jord i Litauen.

Der var mange ledige kvadratmeter, som naturligt forekommer, når ressourcerne er et frit gode.

Ved renoveringen blev der anvendt danske fabrikater til fordringsanlæg og ventilation. Foderforsyningen sker ved hjemmeblanding, og ved overtagelsen af virksomheden var der i øvrigt et Skjold male/blandeanlæg, men et nyt anlæg er undervejs.

Når foderforsyningen kommer på tale, bemærker Jørgen Andersen i øvrigt, at på det område, som for mange andre, er der ikke noget, der er som i Danmark.

- Vi skal købe alt foder, og det sker ved kontrakter i det tidlige forår med lokale landbrugsselskaber. Mere end 50 procent af vores forbrug dækkes af med kontrakter. Det gælder især for byg, hvor vi også skal være sikker på den rigtige vare, og derfor har medtaget en begrænsning for indholdet af toksiner. Hveden vil altid kunne købes fra interventionslager.

Der er også lidt økonomisk forsikring i kontrakten, da der er oplevet prisforskelle over godt et år fra 50 kroner til 130 kroner. Kontraktprisen er halvsat med en delvis regulering i forhold til markedsprisen.

I 1999, hvor der var en dårlig høst, blev der ikke givet importtilladelser, så det hører med til oplevelserne, når kornmarkedet påvirkes på denne måde. Sojaskrå anvendes lige nu som det eneste proteinfodermiddel, da leverancerne af solsikke- og rapsskrå er alt for ustabile. Med på indkøbssedlen i Litauen er Premix og fiskemel, som Dansk Vilomix er leverandør af.

I produktionen anvendes der seks forskellige foderblandinger fra syv kilo grisene og op til slagtevægt omkring 100-105 kg. Søerne leverer 11,1 levende fødte grise, og indledningsvis for 7-30 kg grise er tilvæksten 450 gram og for slagtesvinene 780 gram daglig tilvækst.

- På det gamle materiale var der hverken ryg eller skinker, men efter nogle års avlsarbejde, er vores salgsvare af en helt anden kvalitet end den oprindelige, fastslår Jørgen Andersen, som den salgsansvarlige direktør.

Kernen af dyr i Salociai er i dag efter indkøbte renracede, danske avlsdyr, og ingen dyr i besætningen har mindre end 50 procent danske gener.

Under besøget vores besøg i Salociai var Claus Baltsersen ikke tilstede, da han netop var ved at gøre klar til den nye produktion. Besætningen dér bliver en nyindkøbt SPF-X fra Danmark, som vil bestå af både LY krydsninger og renracede avlsdyr.

Den første leverance fra Danmark til den renracede kernebesætning ankom for godt en uge siden sammen med LY polte. Næste levering af LY polte vil ske om ti uger.

Foruden de to danskere er der som farmmanager ansat en lokal dyrlæge, samt 14-15 timelønnede plus funktionærer.

- Den grundlæggende lønpolitik svarer til det lokale niveau, men i produktionen er der indlagt bonus for resultaterne, så det kan godt fordoble aflønningen, siger Jørgen Andersen.

Alle servicefunktioner afdækkes internt med en smed og elektriker, men der er også behov for to vagter til nattevagt plus to faste damer i farestalden om natten.

Der bliver atter brug for mere mandskab, når selskabets næste aktivitet tages i brug. Et identisk anlæg med tilsvarende produktionskapacitet som i Salociai. Det er beliggende 180 km længere mod øst ved Rupinskai - nær ved den hviderussiske grænse.

Der bliver ikke decideret samdrift, men de ansvarlige og lovpligtigt ansatte for elektricitet, maskiner og arbejdssikkerhedsforhold vil kunne varetage funktionerne begge steder. Lige nu er 17 mand beskæftiget med ombygningen.

- Gyllen opbevares i lerlaguner, som har været i effektiv drift i 20 år. Der er dræn under og uden om, og fra kontrolbrønde konstateres, at der overhovedet ikke forekommer udsivning, siger Jørgen Andersen.

Han nævner, at de netop har fået et tilbud på gylletanke, da det kan være ønskeligt at have en maksimal gyllekvalitet. Ikke mindst hvis de går ind i markdriften, hvilket dog kun sker, såfremt det kan være på længerevarende vilkår.

Generelt er tidshorisonterne på mange felter anderledes i Litauen end i Danmark. Der er heller ingen tilknytning til det samme og eneste slagteri, når grisene skal afsættes. Og heller ingen faste noteringer.

- Vores leverancer er afhængig af handelsprisen, og vi sælger efter principperne for udbud og efterspørgsel. På en uge kan vi godt levere til fem forskellige slagtesteder, nævner Jørgen Andersen.

Der er i alle tilfælde levering af grisene ved egen transport, ligesom man også selv afhenter foderstofferne med egen lastbil med anhænger.

- Vi kører med en kreditgivning på 30 dage, og hvis vi ikke har modtaget betaling, så er der ikke flere leverancer til den køber, før det gamle tilgodehavende er betalt. Ingen kan undvære at have en måneds omsætning i kassen.

Prismæssigt er niveauet i Litauen meget lig det vestlige – dog med store svingninger. I 1999 var afregningen også dér på omkring seks kroner pr. kg, og den aktuelle afregningspris er omkring 14 kroner.

Næsten alle leverancer fra den dansk/litauiske besætning køres 180-200 kilometer til landets to største byer, hovedstaden Vilnius og Kaunas. Slagtestederne her forsyner de store supermarkeder, som vinder stærkt frem efter vestligt mønster.

Der er nogenlunde fuld selvforsyningsgrad i Litauen, men forbrugsforholdene ændres drastisk i forbindelse med varernes tilstedeværelse. Derfor er kødforbruget af ferske varer stigende i landet, og det bekommer naturligvis UAB »Saerimner« godt. Selskabet leverer selv indirekte via slagterierne til to af de ekspanderende supermarkeder.

Efter Jørgen Andersens mening er denne vurdering desværre blevet bekræftet over årene med en meget mærkbar situation for danske svineproducenter, som nærmest er udsat for en hetz.

Jørgen Andersen fortæller, at de næsten var hele Østeuropa igennem. Først lidt famlen i de baltiske lande, senere i Polen, Tjekkiet og Ungarn for til sidst at vende tilbage til Litauen.

- Vores kriterium for etablering var et fornuftigt bytteforhold mellem svinekød og korn og derudover, at der var muligheder for at overtage bestående, brugbare bygninger. Det kunne opfyldes i Litauen.

- Vi så en guds velsignelse af ejendomme. Spændende fra det brugbare og brugbart til vejfyld. Resultatet blev købet af et forholdsvis velorganiseret statslandbrug, som i tidens løb havde haft mere direkte adgang til økonomiske midler. Det har generelt været tilfældet for statsfarmene i modsætning til mange af de tidligere kollektiver, hvor knopskydningen har været fremherskende, og derfor ikke nær så anvendelige, forklarer Jørgen Andersen.

(3)Portræt af Jørgen Andersen

(3)Bygninger med rød silo i front

(2)Bygninger: fra venstre staldhjørne, fodercentral og kontor

(2)So med pattegrise

(3)Slagtesvin

Efter et par års ophold og produktionserfaring i Litauen kan der godt være nogle erfaringer at videregive til andre, der forestiller sig en anden tilværelse. En alsidig og kvalificeret baggrund er nødvendig, men slår ikke igennem alene.

- Her er vi to, som kender hinanden fra Danmark, og det er naturligvis en stor fordel, da de ansvarlige ledelsesfunktioner efter min opfattelse ikke kan overlades til lokale.

For Jørgen Andersens eget vedkommende er landmandens grønne bevis og Bygholm Landbrugsskole en del af grundlaget, men det omfatter også flere års selvstændige landbrugsdrift midt i 1980’erne på en kvæggård i Jylland.

- Siden fik jeg lyst til andre gøremål, og det blev til en uddannelse fra Odense Universitet som cand. merc. i international afsætning, og det må siges, at være meget relevant i den nuværende jobfunktion.

- Personligt har jeg planlagt arbejdet her, så vores familiære situation tilgodeses ved, at jeg er i Danmark fire dage hver anden weekend på konen og børnenes fynske hjemadresse. Med børn i ungdomsalderen er det et slip, at vi ikke har daglig omgang, men det må vi gensidigt acceptere.

Jørgen Andersen er ikke i tvivl om, at meget i Litauen vil ændres over tid, men det er afgørende at forholde sig til den aktuelle situation.

- Så man skal have penge med hjemmefra, og hele kapitalen skal ikke bruges på de initiale investeringer, påpeger han.

Kreditforeninger er et ukendt begreb i Litauen, men der kan etableres de nødvendige bankforbindelser. Her kan skandinaviske banker nemt komme ind i billedet, da Vilnius Bank er ejet af svenske SEB, og Nordea (Unibank) er også med, da der er etableringsplaner for de fem største byer i landet.

- I etableringsfasen gjorde vi meget brug af et lokalt placeret og internationalt velfunderet revisionsfirma. Deres rådgivningsmæssige assistance, som også omfattede det juridiske, var meget væsentlig for et tilstrækkeligt investeringsgrundlag, fastslår Jørgen Andersen.

- Mit personlige indtryk af denne mulighed er, at såvel administrativt som i det primære landbrug, er man langt fra gearet til en EU-indgang om kort tid. Det vil kræve en længere overgangsperiode, og ikke så forceret, som det er på vej til.

- Det afgørende for landet må være at få investeringer i gang. Investeringsbehovet er generelt ufattelig stort, men for landbruget i særdeleshed, da alt eksisterende er nedslidt. Da vi kom her første gang vurderede jeg, at det eksisterende produktionsapparat i Litauen kunne holde i fem år, og nu er der altså kun to år tilbage. Hvis kapitalen er der, så har den hidtil ikke vist sig tilgængelig for landbruget, konstaterer Jørgen Andersen.

- Vores egen oplevelse i Litauen er god. Vi er mødt med meget stor velvilje fra såvel litauiske myndigheder, som den lokale befolkning og medarbejderne, der er både samarbejds- og forandringsvillige. Og intet er mere værd i den daglige tilværelse, slutter han.

Læs også