Våd høst sætter maskinfællesskaber på prøve

Årets våde høst sætter for alvor maskinfællesskaberne i landbruget på prøve.

I skrivende stund mangler der rundt regnet at blive høstet 100.000 hektar korn herhjemme.

Specielt på de bedrifter, hvor flere landmænd er fælles om at eje en mejetærsker, er der grobund for uenighed, når tingene spidser til. Ikke mindst hvis man ikke har lagt nogle klare linier for, hvem der har råderetten over mejetærskerne, når det igen bliver høstvejr.

- I år skal man rigtigt kende hinanden, hvis ikke det skal gå galt. Fællesskabet bliver sat på en prøve. Det er der ingen tvivl om, siger maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen fra Bygnings- og Maskinkontoret Randers-Viborg.

Karl Jørgen Nielsen erkender, at der er eksempler på, at maskinfællesskaber brydes, når tingene, som i år, kræver stor tolerance fra alle parter. Han opfordrer dog folk til at tænke sig grundigt om, før de opgiver et maskinfællesskab. Der er nemlig ofte en ret enkel løsning på problemerne.

- Man skal have en helt klar skriftlig aftale – og det har man altså langt fra alle steder. Og derfor går det af og til galt. Der sker typisk det, at man er begyndt i det små med at hjælpe hinanden med at så, og pludselig udvikler tingene sig, uden at man har fået lavet nogle klare aftaler, lyder det fra Karl Jørgen Nielsen.

- Selvfølgelig nytter det ikke noget i den aktuelle situation. Her skal høsten overstås på bedste vis. Men det vil være synd, hvis man skilles på baggrund af nogle negative oplevelser under årets høst, som kunne være undgået, hvis man havde haft papirarbejdet i orden. Vores råd er, at man inddrager en tredje person – eksempelvis en rådgiver.

- Der er i øvrigt ingen, der siger, at det skal være en meget kompliceret model, man skal have bygget op. Ofte koster det måske et par tusinde kroner at få formaliteterne bragt i orden. Og det er altså småpenge i forhold til de økonomiske fordele, der kan hentes i et velfungerende maskinfællesskab.

- Der kan også være store konstruktioner med mange parter, der koster 15.000-18.000 kroner at få skrevet ned og sat i gang. Men igen er det vigtigt, at man får tingene sat i system, så alle parter ved, hvad de har at rette sig efter. Det kræver jo ikke mindst en mental omstilling, at skulle afgive noget suverænitet i et maskinfællesskab, og i den forbindelse er det vigtigt, at man sætter sig sammen med en uvildig rådgiver, og får tingene drøftet igennem. Det tager ofte et halvt års tid, før man i de større fællesskaber er helt rettet ind – både praktisk og mentalt, nævner Karl Jørgen Nielsen.

- Skulle man eksempelvis komme i den situation, at en af parterne i et maskinfællesskab har sit korn tørt og godt i lade, mens partnerens korn er drivvådt, så kunne man aftale at deles om tørringsomkostningerne. En sådan aftale kunne være skrevet ind i den aftale, man har liggende. Året efter kan tingene jo være lige omvendt, påpeger Karl Jørgen Nielsen.

- En anden model er et I/S, hvor man er fælles om alt. Altså både maskiner og afgrøder. Denne model er helt sikkert en af fremtidens modeller for mange. Ikke mindst i de store fællesskaber, hvor der virkelig er meget at hente på maskinsiden.