Sydvestjysk besætning på 175 SDM årskøer fodres med en aflæsservogn, og foderet blandes med en rendegraver.
For mælkeproducent Gudmund Kristensen, Søvig Vestergaard i Janderup ved Varde, er en høj ydelse ikke et mål i sig selv.
- Det er kronerne, vi går efter, siger han.
Besætningen, der er på cirka 175 SDM årskøer, har en gennemsnitsydelse på omkring 10.600 kilo energikorrigeret mælk, EKM. Køerne går i en sengebåsestald fra 1998 og er på stald året rundt.
- Vi har ikke specielt satset på en høj ydelse - det er kommet sådan lidt efter lidt, siger Gudmund Kristensen.
Når ydelsen ligger så højt, som den gør, mener han selv, at det skyldes, der aldrig forekommer egentlige foderskift, kun ganske små justeringer. En anden faktor, som han mener spiller positivt ind, er, at foderplanen er meget alsidigt sammensat med majsensilage, byg/ærteensilage, velduftende enghø, grønpiller, roepiller, rapskager og roemelasse. Hertil kommer 200 gram natriumbikarbonat til forebyggelse af sur vom samt A-blanding, der tildeles i malkekarrusellen.
- Den skal altid indeholde 30 procent byg, 20 procent hvedeklid, 20 procent soyaskrå og 10 procent majsmel. Så kan de selv rokere rundt med resten. Men på denne måde har vi sikkerhed for, at A-blandingen altid er velsmagende, og at vi ikke pludselig risikerer, at rapskager indgår som eneste proteinkilde, forklarer han.
Bortset fra A-blandingen blandes alt foderet efter lagkage-princippet. I bunden lægges enghøet. Oven på det lægges de to slags ensilage. Herefter følger i nævnte rækkefølge grønpillerne, roepillerne, rapskagerne og melassen. Det hele blandes med en rendegraver og læsses derefter op i en traditionel aflæsservogn. Der fodres én gang om dagen, hvor det passer med to læs på aflæsservognen.
- Sådan har vi gjort i over 20 år, og jeg kan ikke se, at vi skulle have noget at hente tidsmæssigt ved at anskaffe en fuldfoderblander, siger Gudmund Kristensen.
- Vi har lavet byg/ærtehelsæd i en halv snes år og var helt nede på 1,1 kilo tørstof pr. foderenhed det første par år. Det er blev lidt dårligere siden, idet vi nu ligger på omkring 1,25 kilo tørstof pr. foderenhed. Måske kan det have noget at gøre med, at det er en anden ærtesort, vi har nu, føjer han til.
Reproduktionen i besætningen er »ikke noget at prale af«, som Gudmund Kristensen selv udtrykker det.
- Vi har desværre nogle tilfælde af tidlig fosterdød, hvilket giver en del omløbere. Heldigvis gør det ikke så meget, at nogle køer på denne måde har lange kælvningsintervaller, når ydelsen er, som den er, siger han.
Byg/ærteensilage: 4,0 foderenheder
Majsensilage: 4,5 foderenheder
Enghø: 0,5 foderenheder
Roemelasse: 0,5 foderenheder
Grønpiller: 1,5 foderenheder
Roepiller: 2,0 foderenheder
Rapskager: 2,0 foderenheder
A-blanding: Op til 6,0 foderenheder