- Inden vi startede på at bygge ny stald sidste år, var filosofien, at alt fra gårdens markbrug skulle bruges i egen besætning. For mig er det den bedste måde at »sælge« afgrøderne på.

Sådan siger Karsten Larsen, der sammen med hustruen Bente Larsen driver Grangård ved Gudbjerg på 59 hektar og med en jersey malkekvægbesætning på 102 årskøer og godt 100 stykker opdræt.

Det er Karsten Larsens klare synspunkt, at det giver en meget mere stabil foderforsyning ved spredning af markafgrøderne. I et år, hvor majsen i udbytte og kvalitet er lidt dårligere, så er det godt at supplere med korn til en koncentreret foderblanding, så der kan opnås en høj mælkeydelse.

Majshelsæd, roer, helsæd med byg og ærter, græsmark til slæt og afgræsning samt byg og hvede til mejetærskning udgør markafgrøderne.

Arbejdsmæssigt er tingene stillet fornuftigt an, og det ligger tilbage til 1988, hvor der blev lavet en roelade. Her kan roerne læsses med frontlæsser, og håndteringen er den eneste anderledes arbejdsbelastning i forhold til andet grovfoder.

- Roerne hænger også sammen med vores høje fedtprocent. De er med til at give en bedre udnyttelse af ejendommens mælkekvote på grund af kilo reguleringen ved den tilknyttede kvote, forklarer kvægbrugeren, der i besætningen har en ydelse på 690 kg værdistof fordelt med 407 kg smørfedt og 283 kg protein.

På Grangaard er den normale roehøst mellem 13.000 og 17.000 FE pr. hektar, og det udbytte er med til at begrunde fastholdelsen af de 6 hektar med roer.

- Det bedste år avler vi 10.000 FE pr. hektar i majsen. Højere kan det ikke lade sig gøre, siger Karsten Larsen.

Majsen fra de 15 hektar opbevares i stak, der er placeret på fast grusplads tæt ved staldene, og som er farbar hele året rundt. Planen for de kommende år er at etablere en fast køresilo til majsen.

Årets majsmark er blevet forsynet med et fint græsbunddække. Det er et forsøg, som tilsyneladende virker efter hensigten, som er en gardering for at kunne skabe et større areal med grønne marker - i størrelsesorden 70 procent.

- Vi har 6 hektar helsæd med ærter og byg. Det giver gerne et udbytte på 5.500 FE pr. hektar plus et pænt græsudlæg til kommende års græsmark, forklarer Karsten Larsen.

Af de 12 hektar med græs bliver der 3.000-3.500 FE pr. hektar ud af det første slæt til ensilage, og dernæst afgræsses det resten af sommeren af såvel køer som kvier.

Foruden de 39 hektar med grovfoder bliver der omkring 20 hektar med byg og hvede til mejetærskning og efterfølgende brug til opfodring på gården.

- Majsbærmen køber vi løst og helst direkte fra skib, hvor der kan hentes et helt træk, da vi har plads til at have 28-30 tons liggende, nævner Karsten Larsen.

- Med alle ingredienserne klar, så er vi i stand til at lave en grundration i vor Kuhn fuldfodervogn og tilsætte det fornødne supplement.

Kraftfoderet gives i malkestalden, hvor det tildeles manuelt via et snoretrækssystem. Elektronik er bevidst fravalgt, da Karsten Larsen mener, at når el og vand kommer sammen, så går det på et tidspunkt i stykker.

- Den slags har jeg respekt for. Uden elektronik giver det mindre vedligeholdelse og en bedre føling med at overvåge, hvad der sker.

Da køerne allerede er væk fra græsset, er den nuværende foderplan sat lidt op til 3,0 FE i græsensilage. Begge planerne for nu og for vinteren er vist nedenfor.

Til begge foderblandinger tilsættes C-12 kraftfoder, og det er med 2 kg pr. dag svarende til 2,3 FE pr ko. Det fordeles så af to gange ved hver malkning. Der afstemmes med mineraler plus urea.

Der skal urea til, så der kan bruges lidt mindre kraftfoder. Med soyaskrå og proteinpriserne på højt niveau er det med at opbygge protein til den bedste pris pr. foderenhed. Men maksimalt 100 gram urea i dagsrationen pr. ko.

Der er ingen tvivl om, at det ikke mindst er her den vigtige sikring af fremtidens mælkeproduktion skal opnås ved den rette fodersammensætning (se nedenfor)

Den sidste måned før kælvning kommer kvierne ind til køerne og får deres foderration. Så kan de tilvænne sig foderet inden mælkeproduktionen, og de vombakterier, der skal nedbryde og omsætte foderet, skal have tre uger til omstillingen.

Hvede 2,73 FE Roer 4,5 FE

Majsbærme 2,15 Byg/ærtehelsæd 3,0 FE

Roemelasse 1,1 FE Hvede 2,7 FE

Pulpetter 1,3 FE Majsbærme 2,4 FE

Græsensilage 3,0 FE Majsensilage 1,5 FE

Majsensilage 4,2 FE Halm 0,4 FE

Halm 0,2 FE

0 - 2 mdr. Sødmælk + kalveblanding

2 - 6 mdr. Kvieblanding + halm

6 – 14 mdr. Korn + majsbærme + halm + 0,5 FE majs

14 – 23 mdr. Korn + C-12 + 1,0 FE majs + halm