Ingen fynske afslag - endnu
Fyns Amt har modtaget flest ansøgninger om produktionsudvidelser. Langt hovedparten af VVM-sagerne er afsluttet - og ingen landmænd har til dato fået negativt svar, oplyser formanden for Fyns Amts trafik- og miljøudvalg, Carsten Abild.
- Det er slet ikke tilfældet, tværtimod, pointerer formanden for Fyns Amts trafik- og miljøudvalg, Carsten Abild, og derfor lægger han nu aktuelle fakta på bordet i en pressemeddelelse.
Rent faktisk er Fyn det amt, der har modtaget flest ansøgninger fra landmænd, der gerne vil have ændret eller udvidet deres produktion. Alt i alt har amtet modtaget 217 ansøgninger. Og af disse sager er 155 sager, svarende til 71 procent, afsluttet. 62 sager er stadig uafsluttet.
- 112 sager er afsluttet, uden at der er stillet yderligere krav til ansøgerne. Fyns Amt bekendt har ingen andre amter sagt »ja« til så mange ønsker om udvidelse af produktionen, siger Carsten Abild og understreger, at ingen landmænd i Fyns Amt til dato har fået afslag på ønsket om at udvide eller ændre deres produktion.
- I 112 screeningssager var problemerne så små, at de er afsluttet uden VVM-pligt. I 41 sager viste amtets screening, at sagerne var så problematiske, at de blev pålagt VVM-pligt, forklarer udvalgsformanden.
I VVM-pligtige sager under 250 dyreenheder lægger Fyns Amt op til, at projektet om muligt ændres, så et tilrettet projekt kan gennemføres uden VVM-pligt. Det kan for eksempel ske ved, at landmanden finder udspredningsarealer, hvor næringsstofferne ikke kan sive ned til følsomt grundvand eller sårbare vandområder.
Af de 41 screeningssager, som amtet har pålagt VVM-pligt, er fire efterfølgende godkendt med et »ja«.
Når husdyrbruget er over 250 dyreenheder, har amtet pligt til at gennemføre en VVM-redegørelse i forbindelse med en ansøgning om udvidelse/ændring. Fyns Amt har i øjeblikket fem af disse sager under behandling.
- Det har givet mange politiske tæsk, og diskussionen er kørt helt af sporet. Imidlertid har jeg stået fast i hele forløbet, idet man skal forholde sig til landets lovgivning. Sådan er vilkårene nu engang.
62 sager er som nævnt ikke afgjort, og desuden er en del VVM-sager anket af de pågældende landmænd. De ligger nu i ankesystemet.
- Men givet er det, at der vil komme afslag på VVM-godkendelse i nogle af sagerne, erkender udvalgsformanden.
- Hvis støtten til dette område blot lå i nærheden af støtte til vindmølleprojekter, var vi nået noget længere. Jeg tror dog, at man kan opnå endnu bedre tekniske løsninger, ikke mindst hvis man ikke for enhver pris vil opnå at frembringe rent drikkevand af gyllen.
Som formand for landsbyernes landsorganisation håber Carsten Abild, at lovgivningen vil se mildere på udflytning af staldanlæg og gylletanke til det åbne land for at mindske miljøproblemerne i landsbyerne.