En såkaldt feltundersøgelse i tre malkekvægsbesætninger med omkring 65 køer hver og automatisk malkning, viser at malkefrekvensen falder med cirka 0,5 malkning pr. ko i døgnet, når køerne går på græs i sommerhalvåret.

Undersøgelsen er gennemført af kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening, i dennes studietid. Han har beskrevet resultaterne i M. Sc.-projektet »Afgræsningens effekt på malkefrekvens, mælkeydelse og driftsøkonomi i automatiske malkesystemer«. Resultaterne er i øvrigt på trapperne som forskningsrapport fra Danmarks JordbrugsForskning, oplyses det.

Christian Raun konkluderer, at afgræsning i forbindelse med automatisk malkning kan være økonomisk fordelagtig på trods af den faldende malkefrekvens. Det økonomisk udbytte stiger med stigende græsoptagelse, selvom malkefrekvensen falder i takt med græsoptagelsen.

Med til historien hører, at den ene af de tre besætninger, der var med i undersøgelsen, som er lavet i fjor, havde køerne på græs døgnet rundt, og at den daglige græsoptagelse pr. ko lå på seks til ni foderenheder. Derimod havde de to øvrige besætninger ikke ret meget mere end en motionsfold, og derfor lå de på under 2,2 foderenheder pr. ko i daglig græsoptagelse pr. ko.

Når malkefrekvensen i den ene af de to sidstnævnte besætninger med lav græsoptagelse var højere end i den efterfølgende periode på stald, forklares det med et varierende antal malkende køer i systemet.

Undersøgelsen viste også, at 1. kalvs køernes malkefrekvens ikke var så påvirket af afgræsning som 2. kalvs og øvrige køers.

På bedriften, hvor køerne var på græs døgnet rundt, faldt mælkeydelsen med omkring tre kilo dagligt pr. ko i juni og juli måned. Til gengæld steg den tilsvarende i efterårsperioden, der fulgte efter. I de to besætninger med lav græsoptagelse, lå mælkeproduktionen højest i juli måned, hvorefter den begyndte af falde.

Ifølge modelberegninger kan en ændring i kælvningsfordelingen reducere det ydelsesfald, der kommer på grund af øget malkeinterval i forbindelse med afgræsning.

Dog påvirkede de valgte kælvningsfordelinger kun mælkeydelsen med cirka en procent i forhold til den samlede mælkeproduktion på årsbasis.

Fælles for de tre besætninger, der var med i undersøgelsen, var, at der var faste rutiner med afhentning af køerne fra græsmarken.

Blandt årsagerne til en faldende malkefrekvens nævnes, at køerne i højere grad synkroniseres som en flok i forbindelse med afgræsning. Konsekvensen heraf er, at der er meget få malkninger i perioder. Hertil kommer, at malkerytmen forrykkes, så der er forholdsvis færre malkninger i dagtimerne og flere om natten sammenlignet med perioder, hvor køerne er på stald.

Videre påpeges det, at malkefrekvensen er stærkt påvirket af, at køerne er mere motiverede til foderoptagelse ved græsning end til at gå hjem i stalden for at drikke, æde kraftfoder og blive malket.