Hård kritik af gængse BSE-teorier
FALSK SIKKERHED: Engelsk forsker mener, vi misinformeres, når politikere og forskere siger, de sikrer os mod kogalskab og den menneskelige variant, Creutzfeldt-Jacobs.
Teorien om, at kød- og benmel har skabt kogalskabskatastrofen, fik onsdag et skud for boven i Politiken.
Som tidligere beskrevet her i bladet, er det således ikke alle forskere, der tror på, at brugen af kød- og benmel i kvægfoder er årsagen til kogalskab (BSE).
David R. Brown, der leder Cambridge Universitets prionstudier, mener således, at befolkningen i høj grad misinformeret, når politikere og forskere siger, at de sikrer os mod kogalskab og den menneskelige variant Creutzfeldt-Jacobs.
Hidtil har det været »god latin«, at brugen af kød- og benmel i kreaturfoder er hovedårsagen til katastrofen, og at BSE med stor sandsynlighed kan overføres til mennesker.
- Sandheden, om hvor lidt vi ved om disse prionsygdomme, bliver sløret til af falske kendsgerninger og en manglende vilje til at søge andre sandheder, siger David R. Brown til Politiken.
Brown tror således heller ikke på, at mennesker bliver syge af at spise BSE-inficeret kød fra kreaturer.
Frygten, for at mennesker kan blive syge af at spise oksekød, tog for alvor til midt i 1990’erne, fordi forskere ikke direkte ville afvise, at BSE kan overføres fra dyr til mennesker. Ifølge Brown var der dengang god grund til at tage advarslerne alvorlig.
I dag anklager den engelske forsker imidlertid politikere og forskere for at klamre sig til teorier, der med årene har vist sig ikke at holde. Han påpeger, at politikerne og videnskabsfolkene ikke tør bakke ud, fordi de allerede har fortalt, at de med forskellige indgreb har sikret folk mod sygdommen.
En af kritikerne er Dr. Stephen Whatley fra Institut for Neurologi i London. Han har således påvist, at organiske fosfater, som indgår i midler, der er brugt til bekæmpe skab på kreaturer i Storbritannien, udmærket kan være medansvarlig for BSE-katastrofen.
Forbuddet mod brugen af kød- og benmel i kreaturfoder har eksisteret i Storbritannien i mere end 13 år. Nye tilfælde af BSE dukker dog konstant op.
Seneste hjemlige prognose viser, at der med stor sandsynlighed vil blive fundet yderligere fire tilfælde af BSE i år. Alt i alt er der konstateret BSE fire gange i Danmark. Første gang var i 1992, hos en importeret, skotsk ko. I 2000 var der et BSE-tilfælde i Himmerland. I år er der konstateret BSE i en besætning i Fjerritslev og i en besætning ved Sønderborg.
Der er ingen egentlig BSE-forskning i Danmark.
