Stop for flere svinefarme!

Kravet er hørt før, og nu råber Socialdemokraterne i Fyns Amt atter vagt i gevær: »Vi går ind for et totalt stop for udvidelser«, lød det i sidste uge fra partiets politiske ordfører, Dorte Hjertstedt, Odense, som i Fyens Stiftstidende lod forstå, at stanken fra de store svinefarme skræmmer bl.a. københavnere – underforstået gode skatteborgere - fra at flytte til Fyn.

Formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen, betegner Socialdemokraternes krav, som støttes af Dansk Folkeparti, SF og de radikale, for uacceptabelt og kalder det useriøst at kæde tilflytningen af nye skatteborgere sammen med svineproduktionen.

- Man forestiller sig vel ikke, at københavnerne skulle slå sig ned ude omkring svinefarmene, siger Niels Hansen, som finder det populistisk at tale om et totalt svinestop på Fyn.

- Der er et regelsæt, som vi skal følge. Hvis man er utilfreds med det, må man arbejde for at få det lavet om, siger landboformanden, som også har noteret, at Dorte Hjertstedt truer med at reducere antallet af sagsbehandlere i amtet for derigennem at skære ned på antallet af tilladelser til nybyggerier og udvidelser af den fynske svineproduktion.

- Hvis det er den måde, man vil behandle ventelister på, så er der tale om politisk obstruktion. Det er en uacceptabel trussel og må være et udslag af sommervarmen, mener Niels Hansen.

- Derfor støtter landbruget forskning, som tager sigte på at løse lugtproblemerne. Men kravet om optimal udnyttelse af husdyrgødningen gør, at det vil være umuligt helt at undgå gyllelugt i forårsperioden, hvor gyllen køres ud på markerne, siger Niels Hansen, som ikke forstår, at Dorte Hjertstedt peger på »disse kæmpe svinefarme« som et særligt miljøproblem.

- De helt store svineproduktioner på over 250 dyreenheder skal jo have en VVM-godkendelse. Så her er der ingen miljøproblemer i forhold til grundvandet og de kystnære områder. Men der kan stadig være et lugtproblem, siger Niels Hansen og peger på, at nogle naboer til animalske produktioner oplever lugtproblemerne som en daglig belastning.

- Det må vi erkende. Men det er ude af proportioner at tale om det som et generelt problem, mener han.

- Det ville være positivt, hvis man ude i lokalsamfundene kunne gå sammen om et fælles separationsanlæg, hvor gylle og byens øvrige affald kunne blive behandlet og forvandlet til varme og strøm. Men det er fremtidsmusik, siger Niels Hansen, som peger på økonomien som en bremseklods for sådanne projekter.

- Jeg ved godt, at der er bud efter fællesskabets midler, men det er en tung opgave for den enkelte landmand at overkomme indførelsen af ny og dyr teknologi. Så hvis man så det som en samfundsopgave at udnytte ressourcerne bedst muligt, så kunne man få tingene til at gå op i en højere enhed og til fælles gavn, siger Niels Hansen.

Han ønsker også, at landmændene får mulighed for at rykke deres produktion ud i det åbne land. Det kan sagtens lade sig gøre på en forsvarlig måde, hvor bebyggelse og natur går op i en højere enhed, mener formanden.

- Og så undgår man de store konflikter med naboerne, påpeger Niels Hansen.