Der er flere måder at opbevare gylle på. Man kan for eksempel bruge en plastikballon og et hul i jorden.

Sidste år gav Miljøstyrelsen efter mere end 10 års tovtrækkeri grønt lys for etablering og anvendelse af gyllelaguner. Det har så småt sat gang i salget af den alternative opbevaringsform. Hos firmaet Varmodan i Vojens har man siden godkendelsen solgt en halv snes gyllelaguner til danske landmænd.

En af dem, som har benyttet sig af den nye mulighed, er familien Aggesen i Maugstrup. I maj sidste år stod en 5000 kubikmeter gyllelagune klar til at aftage gyllen fra gårdens produktion på 7500 slagtesvin.

Niels Martin Aggesen, der driver Aggesensgård sammen med sin far, Jens Peter Aggesen, var i starten en smule betænkelig ved at investere i en gyllelagune. Han lod sig dog overbevise af sin far, der hentede inspiration i en artikel om den fynske laguneforkæmper, Hans Ove Madsen, der i 1997 etablerede den første kommunalt godkendte gyllelagune herhjemme.

- En lagune har mange fordele. Den lugter ikke, og man kan ikke se den fra vejen. Den er også billigere end en overdækket betonbeholder med samme kapacitet, siger Niels Martin Aggesen, som vurderer, at besparelsen i deres tilfælde er i størrelsesordenen 250.000-300.000 kroner.

Ifølge byggebladet skal en gyllelagune bygges op i tre lag plastdug. Der lægges et lag i bunden, hvorefter der etableres et drænlag, inden den egentlige gylleballon svejses sammen.

Hvis ballonen lækker, opfanges udsivende gylle i drænlaget, der står i forbindelse med en brønd, som er forsynet med en mekanisk alarm, som landmanden skal tjekke. Gyllelagunen skal være omkranset af et mindst halvanden meter højt hegn, og konstruktionen skal efterses minimum hvert femte år.

- Landmænd, der har fået nej til at lægge en betontank i en landsby, har i stedet fået tilladelse til at etablere en lagune. Vi har også landmænd, som har fået nej til at opføre en gylletank i det åbne land, men ja til at etablere en gyllelagune, fordi den ikke er så synlig i landskabet, siger direktør Frede Juul, Varmodan.

Landskontoret for Bygninger og Maskiner gennemfører i øjeblikket en såkaldt FarmTest - blandt andet på Aggesensgård - for at indsamle erfaringer fra de første bedrifter med gyllelaguner opført efter forskrifterne i landbrugets byggeblad.

En af de ting, man ser på, er omrøring og tømning af lagunerne. Det har været et omdiskuteret punkt, som afholder nogle landmænd fra at bygge gyllelaguner. De frygter, at plastikmembranen kan blive beskadiget under omrøringen.

Men det er der ingen fare for, forsikrer Frede Juul.

- Der er overhovedet ikke problemer med omrøringen, som mange hævder. Omrøringen foregår nemlig ikke i selve lagunen, men i en nedgravet fortank, som står i forbindelse med lagunen, forklarer han.

- I forhold til en gylletank uden overdækning sparer vi udkørslen af 32 læs gylle med en 25 tons gyllevogn, fordi regnvandet ikke havner i gyllen. Det er værd at tage med, siger den unge landmand, der også peger på en anden fordel ved gyllelagunen.

- I teorien kan man flytte lagunen og etablere den et andet sted. Den er også lettere at nedlægge end en traditionel gyllebeholder af beton. Så alt i alt tror jeg, gyllelagunen er en god løsning, siger Niels Martin Aggesen.