- Jeg tror fortsat på en fremtid for dansk landbrug. Men selvejet er grundpillen for at få det til at køre, siger De fynske Landboforeningers formand, Niels Hansen, Thorup, der fylder 60 år på torsdag den 11. april.
- Landbruget er i dag så spændende et erhverv som ingensinde før. De tekniske muligheder gør, at man kan overkomme meget både i stalden og i marken. Samtidig er der stadig større muligheder for specialisering inden for såvel husdyrproduktion som afgrøder i marken.
Det siger formanden for De fynske Landboforeninger og Nordfyns Landboforening, gårdejer Niels Hansen, Lundsgaard, Thorup, i en snak med Landbrug Fyn i anledning af, at han på torsdag, den 11. april, fylder 60 år.
- Samtidig har det givet den, der passer køerne, en almindelig arbejdsdag, som er mere fleksibel og ikke så bundet af faste tider. Og tillige indebærer det en langt højere grad af hensyn til dyrevelfærd.
- Også for markbrugets vedkommende bliver det tekniske udstyr hele tiden forfinet. Vi har ikke set slutningen endnu, - og det tror jeg heller ikke, vi kommer til.
- Det er sådan, understreger Niels Hansen, at når der sker et teknologisk fremskridt, og når der starter en udvikling – enten strukturelt eller teknologisk – så øges udviklingens hastighed efterhånden, som den skrider frem.
- Det er nødvendigt at kunne benytte sig af de tekniske muligheder. Det kræver en vis størrelse, for at produktionen er rentabel. Og med de miljøregler, vi har, kræver det et stigende arealunderlag for bedriften. Derfor vil udviklingen uvægerligt gå mod stadig større enheder.
- Jeg erkender, fortsætter Niels Hansen, at det er en stor udfordring at få reglerne skruet sammen, så udviklingen kan foregå i harmoni med naturen og det omgivende samfund. Så vi fortsat kan bevare et dynamisk og frugtbart landbrug i Danmark, hvor der er en landmandsstand, der fortsat kan være stolt af sit erhverv – og også kan måle sig på international basis.
- Når vi sammenligner over til USA, kan vi se, at mange landmænd dér er bukket under og er blevet »slaver« for forarbejdningsvirksomhederne. På baggrund af, at man ikke har haft den andelsstruktur og –tradition, som vi har.
- Landboforeningerne har nok levet lidt i skyggen af de store selskaber, som til en vis grad har stjålet billedet. Jeg mener, understreger Niels Hansen, at landboforeningernes opgave fremover består i at være landmændenes bindeled lokalt. Den enkelte landboforening skal erkende sin opgave i først og fremmest at servicere landmændene med faglige råd og vejledning – men samtidig samle lokalt og politisk. Den opgave vil være større fremover.
- Det er en stående udfordring til ledelsen – både den ansatte og den folkevalgte – i vore virksomheder, at man bevarer sammenholdet.
- Jeg tror fortsat på en fremtid for dansk landbrug. Men selvejet er grundpillen – og guleroden – for at få det til at køre.
Hvervet i det nordfynske kvægbrugsudvalg førte til posten som næstformand for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt, hvilken han varetog, indtil han i 1990 blev valgt til formand for Nordfyns Landboforening og via næstformandsposten i De fynske Landboforeninger blev medlem af De danske Landboforeningers bestyrelse.
- På grund af den turbulens, der var i Dane Beef på det tidspunkt, da jeg blev formand, trak jeg mig – for at tone rent flag – fra næstformandsposten i De fynske Landboforeninger, fortæller Niels Hansen, der blev næstformand i »De fynske« igen i efteråret 1997.
På delegeretmødet i efteråret 2001 blev Niels Hansen som bekendt valgt til formand for De fynske Landboforeninger, og han er i dag tillige medlem af Landboforeningernes bestyrelse.
- Selv om jeg har haft mange job uden for landboforeningernes regi, har jeg hele tiden følt, at Nordfyns Landboforening har været min base, understreger Niels Hansen. Der har vi altid haft sammenhold. Vi har diskuteret tingene, men vi har altid holdt sammen, når det gælder.
- Jeg var fortaler for den store fusion i det fynske, og jeg var – i al beskedenhed – godt tilfreds med, at vi på Nordfyn havde den største tilslutning, da fusionsplanerne var til afstemning for to år siden.
- Jeg er optimist. Der er god plads på grunden i Vissenbjerg, og hvis der fortsat må være »højt til loftet« i den nye forening, så tegner der sig en lys fremtid for landmændene i området. Jeg har forstået, at der laves noget tilsvarende omkring Agrogården, og jeg ønsker, at de må få alt muligt held med det.
- Det niveau, vi har planlagt fra 1. januar 2003, betragter jeg som et minimum, hvis vi skal opretholde en selvstændig enhed.
- Vi er enige om i De fynske Landboforeninger fortsat at gøre de ting i fællesskab, som vi hver for sig er for små til. Og at optræde i fællesskab over for omgivelserne – ikke mindst Fyns Amt, som har så stor indflydelse på vores hverdag – samt over for politikerne på Christiansborg og over for Landboforeningerne (tidligere De danske Landboforeninger, red.).
Niels Hansens 60 års fødselsdag markeres med åbent hus for venner, kolleger, forretningsforbindelser m.fl. i hjemmet på Lundsgaard, Stavkærvej 121, Thorup, Odense SØ, torsdag den 11. april fra kl. 13-17.
Grethe og Niels Hansen overtog 1. juli 1970 Lundsgaard, der er hans fødehjem, og hvor slægten har virket i over 300 år. Lundsgaard var indtil 1843 fæstegård under Hellerup.
Sammen med parrets yngste søn, Lars, og dennes kone, Birgitte, er der i dag etableret et driftsfællesskab omfattende 230 ha samt godt 200 SDM køer.
Den ældste af Grethe og Niels Hansens tre børn, Sanne, der er uddannet sygeplejerske, driver sammen med sin mand, Niels, et svinebrug på Tåsinge. Den ældste søn, Carsten, og dennes kone, Gitte, har et kvægbrug i Herrested.