334 køer ramt af IBR
Besætning ved Rødekro ramt af IBR. Veterinærmyndighederne kan ikke forlange køerne slagtet. Kvægbranchen udarbejder et tilbud, der kan dække en del af ejerens tab ved slagtning. - Dansk eksport ikke i fare.
334 dyr på en gård ved Rødekro i Sønderjylland er ramt af den frygtede kvægsygdom IBR, infektiøs bovin rhinolracheitis. Den 9. april blev to dyr fundet smittede ved en rutineundersøgelse, før de skulle til slagtning. Ti andre viste også symptomer, og så gik storalarmen, men først tirsdag eftermiddag forelå resultatet af prøverne fra de andre dyr.
Næsten hele besætningen er smittet.
Dermed er de 334 køers skæbne så godt som afgjort. De skal slagtes.
Men veterinærmyndighederne har hverken lovmulighed for at kræve dem slagtet eller ressourcer til at erstatte landmanden for tabet.
- Vi kan kun påbyde, at dyr fra ejendommen ikke må sælges til andet end slagtning, siger veterinærchef Arne Skjoldager, Fødevareregion Sønderjylland. Sygdommen kan ikke smitte mennesker, og det vil være totalt ufarligt at spise kød fra de smittede dyr.
IBR er ikke dødbringende for dyrene.
- Nogle af dyrene vil kun blive lidt syge, mens andre kan blive meget dårlige af sygdommen. Jeg har som praktiserende dyrlæge oplevet meget store udsving i køers reaktion på sygdommen. Men den er normalt ikke dødbringende for dem. Derimod kan den påføre ejeren meget store tab, blandt andet fordi køerne aborterer. Det er derfor, dansk landbrug er på vagt over for IBR, siger Arne Skjoldager.
Fødevareregionen kan ikke gribe ind, men det kan kvægbruget selv, oplyser veterinærchefen.
- Kvægbranchen er ikke interesseret i at have en potentiel smittekilde liggende i længere tid, eftersom Danmark er anerkendt som officielt IBR-frit område. Derfor forsøger kvægavlernes organisation nu at udarbejde et tilbud til besætningens ejer, så han bliver holdt nogenlunde skadesløs – og køerne sendt til slagtning.
Men foreløbig er der forbud mod at føre dyr ud fra et område med en radius på to kilometer omkring den ramte gård.
- I første omgang håbede vi, at kun nogle få af bestanden var IBR-smittet. Så kunne vi have fået dem slagtet og set tiden an i en måned, hvorefter en ny serie blodprøver ville vise, om smitten var blevet standset. Så ville resten af bestanden være reddet. Men nu ved vi, at de andre dyr også er ramt, siger Arne Skjoldager.
- Det giver en vis grund til at tro, at vi kan stoppe sygdommen med tabet af den ene bestand, siger han. Landbruget har siden 1970’erne ofret store summer på at udrydde IBR her i landet, og det offentlige har trukket sin del ved at formulere regler, der skal overholdes for at begrænse og bekæmpet IBR, når den dukker op.
Landbruget valgte i 70’erne at prøve at rykke sygdommen op med rode frem for at leve med, at smitte kunne vandre fra den ene ramte besætning til den anden, selv om dyrene normalt ville komme sig igen.
Den kompromisløse holdning til IBR er i det store og hele lykkedes. Landet er officielt IBR-frit, selv om der var et enkelt tilfælde i år 2000.
Arne Skjoldager vil ikke røbe, hvem den uheldige landmand er.
- Det har jeg lovet ham ikke at sige. Og jeg vil bede jer om ikke at opspore ham selv, siger veterinærchefen. Det har DR-TV og TV2 også lovet mig at respektere. Han er nemlig dybt påvirket af, at hele den store besætning, som han er glad for og stolt af, skal slagtes.
Landmanden reaktion er ikke underlig. Det er et livsværk at samle en besætning på 334 højtydende dyr, og nu er års indsats knækket af en løbsk virus.
- Finder vi smitte på andre gårde, vil zonen øjeblikkeligt blive udvidet, siger Skjoldager. Men det ser altså ud til, at vi kan begrænse skaden til den ene gård.
