- Jeg vil vove at påstå, at LAG er det mest effektive udviklingsværktøj til landdistrikterne
EU-støtte bliver nærværende, når pengene gør en forskel i lokalområdet, påpeger sekretariatslederen for LAG Bornholm – der hvert år støtter 15 projekter.
Folkemødehuset i Allinge er en af de institutioner, der nyder godt af LAG-støtten på Bornholm. Her et glimt fra årets folkemøde – med frivillige samlet foran. Også 25 andre steder i kongeriget uddeler man hvert år lignende tilskud til landdistriktsprojekter. Fotos: Christian Ingemann
De såkaldte LAG-midler – der er en del af EU’s landbrugsstøtte – har blandt andet været med til at puste liv i centeret for Danmarks store, årlige demokratifestival på Bornholm.
I hjertet af Folkemødets festivalplads i Allinge befinder sig således en tidligere teknisk skole, der i dag lyder navnet Folkemødehuset, og som tilbage i 2019 fik tilskud til møbler og andet interiør.
- Vi støtter normalt noget, der har med enten fødevarer, kunsthåndværk eller sociale mødesteder at gøre. Men selv om Folkemødehuset ryger i sidstnævnte kategori, er det faktisk et fyrtårnsprojekt, der er i en liga for sig. Her kan man virkelig tale om et projekt, der har en effekt både lokalt og nationalt, fortæller Klaus Hansen Petersen, som er sekretariatsleder for LAG Bornholm.
Man får højest 50 procent i tilskud
Via midler afsat gennem den europæiske landbrugsreform, CAP’en, bevilges der i Danmark LAG-støtte på op til 93 millioner kroner i perioden fra 2023 til 2027. I alt 26 lokale aktionsgrupper herhjemme (blandt andet LAG Bornholm) uddeler penge til projekter med budgetter på mindst 100.000 kroner med maksimalt 50 procent i tilskud. Meningen med puljen er at fremme vækst og etablering af nye arbejdspladser – eller på anden måde at skabe mere attraktive levevilkår – på landet.
Det er en tidligere teknisk skole, der i dag huser Foreningen Folkemødets kontor.
Foreningen Folkemødet overtog for seks år siden kontormiljøet i den gamle tekniske skole og gjorde det til center for Folkemødet. Hvor politiske partier, forenings-, erhvervs- og kulturlivet samt græsrødder af næsten enhver slags hvert år spredt hen over en forlænget weekend midt i juni byder på debatter, oplæg og meget andet for et besøgstal på langt over 100.000 mennesker.
Corona ødelagde en del
Folkemødehuset fik i alt 150.000 kroner til at optimere de fysiske rammer for husets brugere. Og selv om ikke alle idéer, planer og ambitioner fra dengang kunne føres ud i livet, har de mange brugere og gæster i det røde murstenshus nydt godt af støtten.
I forbindelse med ansøgningsprocessen lagde Foreningen Folkemødet op til, at huset med tiden eksempelvis skulle huse et mobiliseringsakademi med fokus på at uddanne næste generation af frivillige i lokalområdet. Fra foreningen oplyses det i dag, at dén del af projektet efterfølgende kørte delvist af sporet på grund af corona, men at det via diverse andre aktiviteter over tid alligevel som planlagt er lykkedes at styrke fællesskabsfølelsen og dialogen på tværs af forskellige både bornholmske og danske interesser.
- Det var Tuborg Fondet, der bakkede op om selve uddannelsesinitiativet for de unge frivillige. LAG-midlerne derimod blev primært brugt til husets indretning, som stedet jo fortsat nyder godt af både ved Folkemødet og andre arrangementer hen over året, lyder det.
Det mest effektive udviklingsværktøj på landet
På det lokale LAG-sekretariat på solskinsøen er sekretariatslederen blevet en kæmpe fan af LAG-støtte:
- Lokalsamfundet her tager ejerskab til nogle EU-midler. EU bliver nærværende, fordi pengene vitterligt gør en forskel, fortæller Klaus Hansen Petersen.
- Jeg vil vove at påstå, at LAG er det mest effektive udviklingsværktøj til landdistrikterne. Det er en virkelig god og effektiv måde at fastholde og udvikle arbejdspladser på et sted som Bornholm, det ved vi fra vores evalueringer. Borgerne får rigtig meget for pengene – og det er jo deres egne penge, der kommer retur fra EU-systemet, tilføjer han.
Politisk opbakning ønskes
Sekretariatslederen kunne derfor godt tænke sig en endnu større opbakning fra de folkevalgte til de landdistriktsmidler, der for alvor gør nytte i det, nogen kalder udkantsområderne af Danmark:
Samarbejdspartnere er der mange af, som det fremgår af skiltningen foran huset i hjertet af den årlige demokratifestival.
- Det virker faktisk ikke som om, at politikerne ser LAG som et stærkt greb, selv om man kan få meget ud af de her ret små midler, hvis man anvender dem taktisk klogt. Det er rigtig ærgerligt, at man på Christiansborg hele tiden vil opfinde dybe tallerkener i form af blandt andet nye tilskud fremfor at samtænke systemerne og udnytte de eksisterende ordninger bedre. Men LAG-midlerne administreres jo lokalt og giver ingen kendiseffekt på en minister eller landspolitiker i øvrigt, som måske hellere vil stå med en check i hånden, som han eller hun kan tage æren for at sende ud i landdistrikterne, siger Klaus Hansen Petersen.
- Med LAG-midlerne er det gennemskueligt, hvordan man får støtten, og hvem der får støtten. Hvis man kommer ind fra gaden og har et godt projekt, kan man være med til at skabe liv på landet. Samtidig er de enkelte projekter med til at opbygge en projektkapacitet, fordi vi hjælper mennesker med at finde midler til at gennemføre og dermed også styre deres projekter. Puljen til LAG-midler er ikke blevet indeksreguleret siden 2009, og det betyder reelt, at den over tid stille og roligt er blevet reduceret med mere end 30 procent. Jeg ville sådan ønske, at man i stedet ville booste muligheden for på dén måde at skabe aktivitet udenfor byerne. Jeg tænker faktisk også, at man kunne have tænkt LAG-midler ind i sådan noget som alle de lokale projekter, der nu opstår som følge af aftalen om grøn trepart. Der kan altså reduceres meget i omkostningerne, hvis man optimerer driften og samadministrerer puljerne, mener han.
LAG-støtte er også fødevarestøtte
Klaus Hansen Petersen kender alt for godt argumentet fra landbruget om, at landbrugsstøtte udelukkende bør gå direkte til fødevareproduktion:
- Jeg er selv tidligere landbrugsrådgiver, så jeg ved udmærket, at mange bønder anser sådan nogle som mig for langhårede hippier, der render rundt og laver kreative ting, der aldrig rigtig fører til noget, griner sekretariatslederen.
- Men landdistrikts- og LAG-støtten er essentiel for at lade skattebetalingen forblive i lokalområdet – hvorfor vi for eksempel i LAG Bornholm stiller krav om lokalt forankrede CVR-numre for ansøgerne. Og her på øen gør vi faktisk rigtig meget ud af at understøtte hele fødevare-værdikæden ude på landet. Det er derfor, vi blandt andet har sendt tilskud i retning af det lokale madkulturhus samt madfestivallen Sol over Gudhjem, fortæller han.
Det skal retfærdighedsvis tilføjes, at ikke alle landmænd bander LAG-støtte og andre tilskud til landdistrikter langt væk. Tværtimod er det – ifølge den bornholmske landmand Jakob Tolstrup, som vi interviewede forleden – noget, som også den kommende CAP-reform meget gerne må indeholde rigtig meget af:
- Jeg kender jo godt argumentet fra andre landmænd om, at alting i EU’s landbrugsbudget først og fremmest bør gå til fødevareproduktion og ikke til alt muligt andet pjat. Men jeg synes, at landdistriktsmidler er et utroligt vigtigt fokusområde, der betyder meget for yderområder som Bornholm. Jo længere ud på landet man kommer – og her på Bornholm er vi jo virkelig isoleret – jo mere tydeligt er det, hvor vanskeligt det er at tiltrække investorer. Så det er absolut en positiv ting, at bornholmere kan få et sådant tilskud til at skabe lokal innovation, lød det fra Jakob Tolstrup i interviewet.
1,5 millioner i år til projekter på Bornholm
Det omtalte folkemødehus kan i øvrigt besøges på Sverigesvej 1 i Allinge. Det kommende folkemøde finder sted næste år i dagene fra torsdag den 11. til og med lørdag den 13. juni.
På Bornholm har man støttet LAG-projekter gennem 30 år. Omkring 15 gode innovationsidéer bliver hvert år belønnet med et samlet beløb, der i indeværende år når op på helt nøjagtig 1.519.056 kroner. Man kan læse mere om de enkelte projekter på www.lag-bornholm.dk/projekter/.
