Jordpriser og svineproduktion

Harmoniarealet forventes at blive ændret fra 1. august 2002, så der på en hektar må udbringes gødning svarende til 3,9 søer med smågrise til 30 kg eller 50 slagtesvin (30-100 kg). For soholdet er der tale om en stramning på ca. 15%, mens det stort set er uændret for slagtesvinenes vedkommende.

Harmoniarealet kan opfyldes ved jord, man ejer eller forpagter eller gennem gylleaftaler med naboer. Det er ønsket om at eje jorden – for derved at sikre sig 100 procent af have jorden til rådighed, der tvinger jordpriserne i vejret.

Den pris, den enkelte landmand kan betale, afhænger blandt andet af hans egenkapital, renteniveau og hans beskatning. Samtidig vil hans forventninger til den fremtidige jordpris naturligvis spille ind.

Ud fra en driftsøkonomisk betragtning vil mange beregninger vise, at jordpriser over et niveau på 60.000 kroner ikke er rentable. Giver man f.eks. 100.000 kroner pr. ha, skal forrentningen af »over-prisen« på 40.000 kroner hentes i svinestalden. Med et renteniveau på 5% svarer det til, at svinestalden skal belastes med 2.000 kroner pr. år.

På en hektar jord kan der udbringes husdyrgødning svarende til knap fire søer eller 50 slagtesvin. Én so skal derfor betale ca. 500 kroner årligt til marken - ét slagtesvin skal betale ca. 40 kroner til marken.

Set i bakspejlet har køb af jord mange gange været en god investering – ikke ud fra en driftsøkonomisk synsvinkel, men set i lyset af de fortsat stigende jordpriser.

Mon denne udvikling vil fortsætte?